Tv-stjerne færdig som chef efter to måneder

Skuespiller Maibritt Saerens begyndte 1. august som ny leder for skuespillerskolen i Aarhus. Efter bare to måneder forlader hun jobbet igen.

Udgivet Opdateret
Maibritt Saerens har blandt andet medvirket i Krøniken og Livvagterne Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Det blev til bare to måneder som leder af skuespilleruddannelsen i Aarhus under Den Danske Scenekunstskole for skuespiller Maibritt Saerens. 

Det oplyser prorektor Peter Dahlgaard til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Det er rigtigt, men det er ikke på den måde dramatisk. Hun har selv valgt at fratræde sin stilling, siger han. 

Peter Dahlgaard har overtaget Maibritt Saerens rolle som uddannelsesansvarlig for skuespillereleverne i Aarhus, indtil der er fundet en permanent afløser. 

Han ønsker ikke at kommentere på årsagerne til, at Maibritt Saerens stopper som uddannelsesansvarlig efter bare to måneder. 

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med Maibritt Saerens. Hun ønsker ikke at udtale sig om sin opsigelse. 

52-årige Maibritt Saerens er selv uddannet fra skuespilleruddannelsen i Aarhus. I sin karriere har hun blandt andet medvirket i Krøniken, 2900 Happiness og den norske serie kampen om det tunge vand.

Maibritt Saerens (bagerst) som ung skuespiller på Aarhus Teater. / Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her