Trods bekymring: Skole for højtbegavede børn står klar

Skolernes sommerferie er begyndt. Når den er ovre, ser en ny skole dagens lys i det centrale Aarhus.

Leonardoskolen er navnet på skolen, som bliver et tilbud til børn, der mistrives i folkeskolen, fordi de på grund af deres høje intelligenskvotient har svært ved at fungere i en almindelig folkeskole.

En af dem er 11-årige Simon Lydum Senning fra Brabrand. Da han begyndte i skole, kunne han allerede alfabetet og stave.

- Derfor var det træls, at jeg skulle gøre det samme kedelige og skrive det samme bogstav på en hel side, siger han.

Ser frem til det

Simon Lydum Senning er skrevet op til den nye privatskole. Det er særligt det sociale, som hans mor, Dorte Lydum Senning, er bekymret for.

- Det vil være megafedt for ham at komme et sted hen, hvor der er nogen, som han kan spejle sig i.

- Et sted hvor han ikke skal føle sig forkert og anderledes, for det tror jeg, at han gør meget af tiden, siger hun.

Selv ser Simon Lydum Senning frem til at begynde i den nye skole.

- Så tror jeg, det vil være rigtig godt for mig at være sammen med andre, som er ligesom mig og forstår, hvordan det er at være mig, siger den 11-årige.

Mild bekymring

Der er dog mild bekymring at spore hos Andreas Rasch-Christensen. Han er en af landets førende eksperter på skoleområdet, og han mener, at en skole for højt begavede børn kan have en slagside.

- Jeg kan godt forstå, at forældre med højt begavede børn tyer til sådan et tilbud - og de kan også være gode - men det man mister, er samværet med alle andre børn og unge, som også er en vigtig side af alle unges faglige og sociale udvikling, siger han.

Den bekymring kan Kate Westergaard, nyansat skoleleder på Leonardoskolen, til dels følge. Men hun tror alligevel på, at et tilbud som Leonardoskolen kan være godt for de højtbegavede børn.

- Mange af de her børn har prøvet at være ude i det etablerede system. De vil gerne de andre børn, men problemet er, at mange af de andre børn ikke forstår dem, forklarer hun.

Hun mener ikke, at man gør børnene en bjørnetjeneste, fordi de efter folkeskolen skal videre ud i samfundet, hvor der ikke er samme tilbud.

- Nej, det synes jeg ikke. I udskolingen begynder vi at træne dem i, hvordan det er at komme på en ungdomsuddannelse og hvilke krav, der er. I dag er der også mange forskellige linjer på ungdomsuddannelserne, så man kan komme ind på lige præcis de ting, man har interesse for og møde ligesindede, siger Kate Westergaard.

Skolen åbner til august i Studsgade i Aarhus. Omkring 40 børn er klar til at begynde på skolen.