Slut med skurvogne: Forventer ikke mangel på studieboliger

Skurvogne er fortid for studerende i Aarhus Kommune.

00:47

VIDEO: Alternative boliger i forbindelse studiestart i Aarhus har været mange. Telte, biler og plejehjem er blandt.

Snart strømmer nye studerende til den såkaldte universitetsby Aarhus. I mange år har studiestart i byen været lig med stress over boligmangel.

Kommunen har derfor i en række år opsat skurvogne, så de studerende kunne få tag over hovedet. Men det er slut nu.

- Det ser ud til, at vi kan finde bolig til alle de nye studerende i løbet af kort tid efter studiestart, siger direktør for kollegiekontoret Per Juulsen.

Det er den mest positive situation, jeg kan mindes. Det skyldes, at vi har mange flere boliger at vælge mellem.

Per Juulsen, direktør, kollegiekontoret

Flere studieboliger er på vej i Aarhus. 

I løbet af de seneste år er der kommet flere studieboliger til Aarhus, og det er en af grundene til, at man nu kan droppe skurvognene. 

- Det er den mest positive situation, som jeg kan mindes. Det skyldes, at vi har mange flere boliger at vælge mellem, siger Per Juulsen. 

Læs også Streetfood-marked på vej i Randers: Kommunen bakker op

Det sociale liv gik i baggrunden 

Mikkel Friis Vognas flyttede til Aarhus for tre år siden, og han var en af dem, der måtte starte sin tid i Aarhus i en skurvogn.

- Jeg følte mig lidt stresset hele tiden, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg skulle bo. Jeg kunne ikke pakke ud, jeg kunne ikke have mine ting med, så jeg følte ikke, at jeg boede et sted, siger Mikkel Friis Vognas, som læser medievidenskab på Aarhus Universitet.

Det betød, at der var andre ting, der fyldte, end det der egentlig skulle fylde allermest – som det sociale liv i en ny by.

Mikkel Friis Vognas, studerende, Aarhus 

Mikkel Friis Vognas startede sin tid i Aarhus i en skurvogn. 

For ham fyldte det rigtig meget og betød, at der var andre ting, der gik i baggrunden.  

- Det betød, at der var andre ting, der fyldte, end det der egentlig skulle fylde allermest – som det sociale liv i en ny by.

Læs også Parkerede biler skabte farlige situationer: Nu har folk lært det

De studerende får tid til at falde til ro 

Der starter hvert år omkring 7000 studerende på universitetet i Aarhus, derfor glæder det dem, at deres studerende ikke skal stå uden bolig ved studiestart. 

- Det er rigtig positivt. Det at have ro og styr på sin boligsituation gør, at man får en bedre studiestart. Det er vigtigt at have fokus på sine medstuderende, sit nye studie og hele det miljø, man færdes i, siger kommunikations og pressechef på Aarhus Universitet Anders Correll.

Her kan man se forskellen fra sidste års studiestart på Godsbanen. 

Og den positive udvikling ser ud til at fortsætte.

- Jeg tror ikke, at vi får tilbagefald. Det tyder på en nogenlunde konstant efterspørgsel. Jeg tror, at vi har nået den balance, som vi har søgt i mange år, siger Per Juulsen.

Jeg synes, at det er på tide. Det virker absurd, at der mangler boliger til folk, der kommer for at studere.

Mikkel Friis Vognas, studerende, Aarhus 

Udover et stigende antal boligere, så tror direktør for Studenterhuset i Aarhus også, at fremdriftsreformen har haft betydning. 

- Vi tror, at fremdriftsreformen har haft noget at sige. Nu er det meget mere markant, at alle afleverer og bliver færdige samtidigt. Tidligere har det været mere glidende, fortæller Anne Thorø Nielsen. 

Mikkel Friis Vognas er glad for, at kommende studerende ikke skal starte deres tid i en skurvogn ligesom ham. 

- Jeg synes, at det er på tide. Det virker absurd, at der mangler boliger til folk, der kommer for at studere. Det er et problem, som jeg ikke føler burde være der.

Læs også Nu har øboere ret til hjemmehjælp døgnet rundt