Simons familieklenodie dukkede op på Facebook - nu får han det hjem

Det gav et sug i maven, da Simon Peter Haugaard Nielsen onsdag scrollede gennem Facebook, men pludselig måtte stoppe op.

Årsagen var et billede på Facebook-siden Gamle Århus. Her søgte en kvinde viden om to døre med malet glas, som hun og hendes mand havde købt for omkring ti år siden.

Simon Peter Haugaard Nielsen havde årevis af historier. For de to døre kunne han jo kende som dem, der hang i hans barndomshjem.

- "Hov, dem kender jeg." Det var en øjeblikkelig genkendelse, som jeg kunne mærke helt ned i maven, fortæller han.

Opslaget på Facebook var lavet af Lillian Kristina Jacobsen, der er født og opvokset i Aarhus, og som i forbindelse med en flytning til Sønderjylland for omkring ti år siden ville have et minde om sin fødeby med sig.

Det fandt hun på et loppemarked i kælderen under et aarhusiansk plejehjem. Hun blev grebet af dørene og de markante motiver fra Aarhus og omegn.

Motiver, som hun også selv kunne relatere til.

- Min mor har arbejdet på den kendte danserestaurant Maritza, og jeg var med som lille, hvor jeg vaskede askebægere i baglokalet. Domkirken har jeg kigget på til bevidstløshed, færgerne har vi sejlet med, og min datter er døbt i Brabrand Kirke, så der er godt nok mange referencer, fortæller hun.

Så i de seneste ti år har dørene stået op ad vægge i forskellige rum i Lillian Kristina Jacobsen og hendes mands hjem. De har ifølge hende virket som et godt 'dialogværktøj' og til at fortælle om hendes aarhusianske ophav.

Årtiers historie

Men længe inden parret fandt dørene på loppemarked, havde de en flere årtier lang historie i Simon Peter Haugaard Nielsens barndomshjem. 

Først hang de i den frisørsalon, hans farfar fra 1950 drev på Ingerslevs Boulevard i Aarhus-kvarteret Frederiksbjerg.

De hang dengang på hver side af indgangsdøren og skjulte nogle små depotrum bagved.

Senere overtog Simon Peter Haugaard Nielsens far, Kurt, lejligheden, der ligger lige ovenpå og hørte sammen med frisørsalonen. Kurt Haugaard var maler og omdannede derfor salonen til sit private atelier, hvor han gennem mange år malede naturalistiske malerier.

Simon Peter Haugaard Nielsen voksede op i lejligheden og har utallige minder om, hvordan faren sad og malede i stueetagen.

Kurt Haugaard var ærkeaarhusianer, og hans familie plejede i spøg at sige, at man ikke kunne få ham udenfor ringgaden.

Familien nåede at have lejligheden med tilhørende salon og atelier i næsten 70 år. Selv nåede Simon Peter Haugaard Nielsen at bo der i 24 år, hvor han knyttede meget tætte bånd med sin far.

Atelieret var udover et arbejdsrum også et samlingssted, hvor Simon Peter Haugaard Nielsen ofte kom ned.

- Jeg kan huske at komme hjem fra skole og sige hej, mens han sad med piben og malede. Der er mange dufte forbundet med atelieret. Så var der også andre kunstnere på besøg, hvor de sad og snakkede og fik en øl, mens min far malede.

Vennerne kom også med hjem, og Simon Peter Haugaard Nielsen husker livligt, hvordan han engang vågnede efter en fest med sine venner i atelieret til, at hans far havde fundet et flag med 'AGF' malet ud over det. Malingen var dog gået gennem tekstilet, så bogstaverne nu også stod på gulvet. Dén hang på sønnens kappe.

- Min far spillede også musik dernede. Og jeg husker også klokken, der sagde "ding-dong," når nogen kom ind, fortæller Simon Peter Haugaard Nielsen.

Som ung mand flyttede Simon Peter Haugaard Nielsen til København, og i dag bor han som 49-årig på Amager med sin familie.

Hans far boede i lejligheden frem til sin død i 2019. I 00'erne blev atelieret i stueetagen renoveret, og dørene forsvandt, men Simon Peter Haugaard Nielsen ved ikke hvorhen.

Selvom Simon Peter Haugaard Nielsen ikke længere kan besøge sin far, betyder hans fødeby fortsat meget for ham.

- Jeg er stadig meget knyttet til Aarhus, og jeg synes, det er en fantastisk by. Det vil altid være mit hjem i hjertet, og jeg kan godt gå og savne den, fortæller han.

Han var selv hurtig til at svare Lillian Kristina Jacobsen og fortælle om dørenes fortid i sin familie.

Og så tilføjede han, at han håbede, at hun og hendes mand ville tænke på ham, hvis de nogensinde ville af med dørene.

- Det er hans families historie

Simon Peter Haugaard Nielsens historie og forbindelse til dørene ramte Lillian Kristina Jacobsen lige i hjertet, fortæller hun.

Så meget, at de vil finde en løsning, så han og hans familie kan overtage dem.

- Vi synes, de skal retur til Simon. Jeg er selv en nostalgisk person, så hvis de virkelig giver ham et sug i maven, når han ser dem, så skal han have dem. Det er hans families historie, siger hun.

Det var en meget taknemlig Simon Peter Haugaard Nielsen, der fik den gode nyhed fra Lillian Kristina Jacobsen. De har fredag mødtes for første gang og er blevet enige om, at han overtager dem.

- Jeg er kommet til at tænke på alle mulige minder, jeg kan huske fra dengang, så det vil være dejligt at have dem tæt på. Så kunne man gå og summe over sjove historier og stemninger med min far og mig, siger han.

Han planlægger at istandsætte træværket på dørene og så hænge dem op på væggen i sit hjem.

Efter farens død har han lavet flere til ting minde om ham og deres forbindelse - blandt andet et lille "galleri" med nogle af farens malerier.

Og nu får han altså endnu en genstand med minder om sin far.

- Jeg var meget tæt knyttet til ham. Det var en rigtig god del af mit liv, så det trækker i mig, når det er fra mit barndomshjem, fortæller han.