TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
6. feb 2023, kl. 12:07
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se video: Forældrene bor i jordskælvsramt område - tør ikke gå ind igen

Der kommer skræmmende betragtninger fra Tyrkiet efter nattens store jordskælv. I Aarhus følger Hasan Güngör særligt interesseret med.

Sådan ser der lige nu ud i byen Malatya i det sydøstlige Tyrkiet. En af Hasan Güngörs bekendte har sendt videoer fra byen.
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Journalist

Mange østjyder følger ivrigt med i de uhyggelige meldinger fra Tyrkiet og omkringliggende lande, hvor over 1000 personer meldes omkommet under jordskælv. 

En af dem er Hasan Güngör fra Aarhus.

Der er 150 bygninger i byen, som er styrtet sammen, og der skulle være mindst 45 døde.
Hasan Güngör, Aarhus

Hans forældre bor i byen Malatya i det sydøstlige Tyrkiet. Ikke langt fra epicentret for jordskælvet.

- De flygtede ud af deres hus i nat og tør ikke gå ind igen. De fortæller, at der er 150 bygninger i byen, som er styrtet sammen, og der skulle være mindst 45 døde, siger Hasan Güngör til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er mange bygninger i Malatya, som er styrtet sammen.
Der er mange bygninger i Malatya, som er styrtet sammen. Foto: Privat

Over 1300 er bekræftet døde efter jordskælv i Tyrkiet

Mange er døde eller fanget under murbrokker efter et kraftigt jordskælv med en beregnet størrelse på omkring 7,8, der ramte det sydøstlige Tyrkiet og kunne mærkes i Cypern, Libanon og Syrien natten til mandag.

Også flere efterskælv har ramt regionen.

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS), der monitorerer jordskælv på verdensplan, oplyser, at skælvet fandt sted klokken 02.17 dansk tid svarende til 04.17 lokal tid - altså mens mange lå og sov.

Jordskælvet har ført til mange sammenstyrtede bygninger. Tyrkiet har erklæret en alarmtilstand på niveau fire, som også udløser en opfordring til det internationale samfund om at komme med hjælp.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dødstallene stiger fortsat i både Tyrkiet og Syrien.

Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, er 912 personer konstateret døde i landet som følge af jordskælvet, skriver Reuters. Derudover er 5383 personer blevet såret.

Mere end 1700 bygninger er styrtet sammen, fortæller vicepræsidenten videre ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Syriske statsmedier rapporterer, at mindst 320 er omkommet i skælvet inden for de dele af landet, der er kontrolleret af det syriske regime.

I de dele af landet, der er kontrolleret af oppositionsgrupper, er 147 bekræftet omkommet og hundredvis er såret. Det oplyser organisationen De Hvide Hjelme, der fungerer som en civil redningstjeneste i det krigsramte land.

Dermed har det samlede dødstal i Tyrkiet og Syrien rundet 1000 og er nu på foreløbig 1379.

Kilde: Ritzau

Ringede straks til forældrene

Da han fik nys om jordskælvet og de store ødelæggelser, ringede han straks til forældrene, og fik heldigvis hurtigt vished om, at de var okay.

Heller ikke de andre bekendte, som Hasan Güngör har i byen, skulle være kommet noget til.

Har du pårørende i området?

Hvis du sidder i Østjylland og følger med, fordi du har pårørende i det jordskælvsramte område, så hører vi meget gerne fra dig.

Tip os arrow-right

- Selvom de er okay, så er der kaos i byen. De kan ikke sådan lige få hjælp fra staten og må forsøge at hjælpe hinanden.

- Mange sidder i deres biler for at få varmen. Der er vinter i området, og det gør forholdene sværere.

Her ligger byen Malatya.
Her ligger byen Malatya.
Her er det revner fra en p-kælder.
Her er det revner fra en p-kælder. Foto: Privat

Frygter for flere døde

Ifølge Hasan Güngör frygter de lokale for flere dødsfald.

Der er angiveligt 10 byer nær Malatya, som ifølge aarhusianeren skulle være blevet hårdt ramt. 

I alt er der nu meldinger om, at over 1300 er omkommet i forbindelse med jordskælvet. 

Og dødstallet stiger løbende, kan man læse på internationale medier. 

Ambulancer-redderne er på overarbejde i Malatya.
Ambulancer-redderne er på overarbejde i Malatya. Foto: Privat

Tidligere byrådsmedlem dybt berørt

I Randers sidder det tidligere byrådsmedlem Fatma Cetinkaya også klistret foran skærmen. 

Hun er fra Tyrkiet, men har ikke familie i det ramte område.

Alligevel berører situationen hende dybt.

- Man tænker ikke igen. Det var det første, der røg igennem hovedet på mig. Mit land er ofte udsat både for jordskælv, oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

- Jeg er enormt ked af det. Alle følelser kommer i spil, når sådan noget sker. Jeg tænkte straks på alle dem, der har mistet livet, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Fatma Cetinkaya sad i flere år som formand for omsorgsudvalget i Randers Kommune.
Fatma Cetinkaya sad i flere år som formand for omsorgsudvalget i Randers Kommune.

Føler ikke hun kan hjælpe

Hun har lyst til at tage til Tyrkiet for at hjælpe. 

Det er mit land, mit folk og en del af mig på alle tænkelige måder. Det er så hjerteskærende.
Fatma Cetinkaya, Randers

- Magtesløsheden er forfærdelig, når man sidder herhjemme i Danmark. Jeg føler mig ikke til nytte for mit folk og mit land. Det går lige i hjertet.

- Det er mit land, mit folk og en del af mig på alle tænkelige måder. Det er så hjerteskærende.

Fatma Cetinkaya håber, at herboende tyrkere i Randers kan gå sammen og gøre noget på den ene eller anden måde.

Del
facebook mail

Læs også

  • piller medicin

    Meget usædvanligt: Antibiotika brugt af 35.000 personer tilbagekaldes

    6. feb
  • Politipatrulje

    Tre mænd anholdt: Stjal værktøj fra byggeplads

    6. feb
  • døde køer ejendom djursland

    50 døde køer: Landmand sigtet

    6. feb

Mest sete

  • Charlie

    Sarah og kæresten var ude og handle: - Pludselig stod en fremmed mand med Charlie

    13:05
  • Pernille Borchmann

    Pernille har fundet 'skræmmende samling'

    10:28
  • brand skelager plejehjem

    Brand bryder ud på plejehjem - én hastet på hospitalet

    20:26
  • brand skelager plejehjem

    Brand bryder ud på plejehjem - én hastet på hospitalet

  • Henrik Andreasen

    Dyster melding fra regionen: Henrik overvejer privat løsning

  • blå bus midttrafik

    Midt i grøn omstilling: Overvejer at droppe elbusser for diesel

  • GPS-ulv ulv

    Forskere: Ulvebestanden kan mangedobles i Danmark

  • Frederik Andersen

    Frygtede for sin førlighed: Frederik fløj ind i jernhegn under fodboldkamp

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • uheld funder motorvej

    Varevogn på fartpilot torpederer campingvogn

  • Her går de alternativt til værks: - Det bugner af grøntsager

  • 3D fodgængerfelt Mejlgade

    Virker ikke efter hensigten: Særlige fodgængerfelter droppes

  • Charlie

    Sarah og kæresten var ude og handle: - Pludselig stod en fremmed mand med Charlie

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • Tunøgrafik

    Museum jubler: John gjorde unikt fund på skovtur med mor

  • danmarks største stalker

    58-årig stalker dømt for fjerde gang

  • Pernille Borchmann

    Pernille har fundet 'skræmmende samling'

  • Hanne Roed kræftsag

    Hårde anklager: Novos guldæg bliver tørret af på os

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet