TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
2. jun 2022, kl. 05:00
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politikerne vil have flere organdonorer - men hospital kan ikke følge med

Aarhus Universitetshospital kan lige nu ikke give en dato til patienter, der skal have en nyretransplantation.

John Christensen fik i maj en ny nyre fra sin kone, Anne Marie Korsbjerg.
John Christensen fik i maj en ny nyre fra sin kone, Anne Marie Korsbjerg.
  • beha
    Benjamin Nielsen Hald
    Journalist

Folketinget vil have flere levende nyredonorer. Men Aarhus Universitetshospital er i forvejen så presset på kapaciteten, at det er svært at finde tid til operationer. 

- Der er ikke så god og tilstrækkelig en operationskapacitet. Så vi forsøger at udnytte alle huller, og derfor bliver de her patienter typisk puttet ind, når der er et hul i operationskapaciteten, fortæller Stinne Kvist, der er cheflæge på afdelingen for nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital. 

I sommer vedtog et politisk flertal i Folketinget, at der skulle igangsættes en plan for at få flere levende organdonorer. Samme år blev der, ifølge Dansk Center for Organdonation, kun foretaget 68 nyretransplantationer med en levende donor. Det laveste tal de sidste 10 år.

Alle som skal modtage en nyre, spørger vi, om de har en levende donor, som vi kan få lov at undersøge. Så jeg tvivler på, at der er et stort uudnyttet potentiale der
Stinne Kvist, cheflæge, Nyresygdomme, AUH

De flere levende nyredonorer skulle, ifølge politikerne, findes for at imødekomme de lange ventelister på især nyredonationer. Ved udgangen af 2021 stod 346 personer på venteliste til at få en ny nyre.

Patienter kan ikke få dato på operation

Allerede nu må Aarhus Universitetshospital dog fortælle patienter, at de ikke kan give dem en dato på en nyretransplantation. De bliver nødt til at vente, indtil der åbner sig en tid på operationsstuerne. 

Stinne Kvist mener ikke, at det er den rigtige løsning at fokuserer på at få flere levende nyredonorer.
Stinne Kvist mener ikke, at det er den rigtige løsning at fokuserer på at få flere levende nyredonorer.

Cheflæge Stinne Kvist mener derfor ikke, at løsningen er at skaffe flere levende nyredonorer, som den politisk vedtagne ambition ellers er. Faktisk vurderer hun, at potentialet, hvad angår levende donorer, allerede er tæt på at være nået.

- Alle som skal modtage en nyre, spørger vi, om de har en levende donor, som vi kan få lov at undersøge. Så jeg tvivler på, at der er et stort uudnyttet potentiale der.

Stinne Kvist fortæller dog, at hun forventer at problemet med operationskapaciteten bliver bedre i fremtiden, så der også kan blive foretaget flere nyretransplantationer, hvis det er nødvendigt. 

John måtte vente i uvished

Onsdag kunne vi på TV2 ØSTJYLLAND fortælle om John Christensen, der fik en nyre fra sin kone, Anne Marie Korsbjerg. De fik dog i første omgang heller ikke en tid, og måtte derfor længe vente i uvished.

I stedet for en operation blev John Christensen tilbud at komme i dialyse. 

John Christensen endte med at få en tid til en nyretransplantation, hvor alt gik efter planen.
John Christensen endte med at få en tid til en nyretransplantation, hvor alt gik efter planen.

- Jeg kom sådan set ned i et lidt sort hul. Det er ikke rart at få at vide, at man skal i dialyse, for det var det, jeg havde frygtet allermest, sagde John Christensen.  

Parret endte dog med at få en tid til en transplantation. 

- Det var en stor befrielse. Lige nu er det så tæt på, og måske får man et lidt bedre liv bagefter, sagde John Christensen.

Nyreforening vil kigge på flere indsatser

Nyreforeningen, der arbejder for nyresyge, mener derfor også, at man skal kigge på flere indsatser end bare at skaffe flere donorer, hvis man vil bringe ventelisterne ned.

- Flere operationer kræver flere kirurger, og det kræver flere penge. Så jeg tror, at det er et spørgsmål om at lave en helhedsindsats, i stedet for at fokusere på én ting ad gangen, siger Jacob Borgholm, der er formand for den østjyske afdeling af Nyreforeningen. 

Jacob Borgholm mener, at politikerne skal kigge på flere indsatser på én gang for nedbringe tiden på ventelister på nyrer.
Jacob Borgholm mener, at politikerne skal kigge på flere indsatser på én gang for nedbringe tiden på ventelister på nyrer.

Jacob Borgholm har selv haft nyresvigt og siden fået en transplantation. Og han mener, at det er afgørende at få ventelisterne bragt ned.

- Det jeg selv har oplevet, og som jeg hører rigtig mange andre oplever ved at få en transplantation. Det er, at man ligesom får livet tilbage. Det lyder lidt voldsomt, men det er faktisk følelsen, at man går fra at kunne leve på nedsat kraft til at kunne leve på fuld blus, siger han. 

Del
facebook mail

Mest sete

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

    Ons 18:42
  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

    Ons 16:56
  • IMG_9984

    Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

    Ons 17:37
  • Anders Kühnau

    Kuhnau slår alarm: Problemer kan være livstruende for patienter

  • ambulance-og-behandler_200ppi

    Region Midtjylland: - Vi har alvorlige udfordringer på hospitalerne

  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

  • Elisabeth Güven

    Elisabeth og 463 andre børn får gratis fritidstilbud

  • Michael Kofoed

    Michael har planen klar: Sådan gør vi den sorte naturgas grøn

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Stensagerskolen2

    Udvidet skole endeligt åbnet: Men - det kniber allerede med pladsen

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

  • havnen-foraar-den-gamle-by-stor

    Efter næsten 30 år: Nu stopper han i jobbet

  • IMG_9984

    Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • Danmarks Største Stalker

    Forsvarer anklager kvinde for at opsøge stalkers opslag

  • 20230707-113931-L-5315x3543ma

    Danish Crown tilbagekalder kød solgt i hele landet

  • Andeskilt

    Kommunen fulgte Annettes råd: Nu bliver advarsel oversat

  • ældre plejecenter plejehjem genrebillede duotone

    Kommune dropper besparelser for millioner

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet