Folketinget vil have flere levende nyredonorer. Men Aarhus Universitetshospital er i forvejen så presset på kapaciteten, at det er svært at finde tid til operationer.
- Der er ikke så god og tilstrækkelig en operationskapacitet. Så vi forsøger at udnytte alle huller, og derfor bliver de her patienter typisk puttet ind, når der er et hul i operationskapaciteten, fortæller Stinne Kvist, der er cheflæge på afdelingen for nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital.
I sommer vedtog et politisk flertal i Folketinget, at der skulle igangsættes en plan for at få flere levende organdonorer. Samme år blev der, ifølge Dansk Center for Organdonation, kun foretaget 68 nyretransplantationer med en levende donor. Det laveste tal de sidste 10 år.
Alle som skal modtage en nyre, spørger vi, om de har en levende donor, som vi kan få lov at undersøge. Så jeg tvivler på, at der er et stort uudnyttet potentiale der
De flere levende nyredonorer skulle, ifølge politikerne, findes for at imødekomme de lange ventelister på især nyredonationer. Ved udgangen af 2021 stod 346 personer på venteliste til at få en ny nyre.
Patienter kan ikke få dato på operation
Allerede nu må Aarhus Universitetshospital dog fortælle patienter, at de ikke kan give dem en dato på en nyretransplantation. De bliver nødt til at vente, indtil der åbner sig en tid på operationsstuerne.
Cheflæge Stinne Kvist mener derfor ikke, at løsningen er at skaffe flere levende nyredonorer, som den politisk vedtagne ambition ellers er. Faktisk vurderer hun, at potentialet, hvad angår levende donorer, allerede er tæt på at være nået.
- Alle som skal modtage en nyre, spørger vi, om de har en levende donor, som vi kan få lov at undersøge. Så jeg tvivler på, at der er et stort uudnyttet potentiale der.
Stinne Kvist fortæller dog, at hun forventer at problemet med operationskapaciteten bliver bedre i fremtiden, så der også kan blive foretaget flere nyretransplantationer, hvis det er nødvendigt.
John måtte vente i uvished
Onsdag kunne vi på TV2 ØSTJYLLAND fortælle om John Christensen, der fik en nyre fra sin kone, Anne Marie Korsbjerg. De fik dog i første omgang heller ikke en tid, og måtte derfor længe vente i uvished.
I stedet for en operation blev John Christensen tilbud at komme i dialyse.
- Jeg kom sådan set ned i et lidt sort hul. Det er ikke rart at få at vide, at man skal i dialyse, for det var det, jeg havde frygtet allermest, sagde John Christensen.
Parret endte dog med at få en tid til en transplantation.
- Det var en stor befrielse. Lige nu er det så tæt på, og måske får man et lidt bedre liv bagefter, sagde John Christensen.
Nyreforening vil kigge på flere indsatser
Nyreforeningen, der arbejder for nyresyge, mener derfor også, at man skal kigge på flere indsatser end bare at skaffe flere donorer, hvis man vil bringe ventelisterne ned.
- Flere operationer kræver flere kirurger, og det kræver flere penge. Så jeg tror, at det er et spørgsmål om at lave en helhedsindsats, i stedet for at fokusere på én ting ad gangen, siger Jacob Borgholm, der er formand for den østjyske afdeling af Nyreforeningen.
Jacob Borgholm har selv haft nyresvigt og siden fået en transplantation. Og han mener, at det er afgørende at få ventelisterne bragt ned.
- Det jeg selv har oplevet, og som jeg hører rigtig mange andre oplever ved at få en transplantation. Det er, at man ligesom får livet tilbage. Det lyder lidt voldsomt, men det er faktisk følelsen, at man går fra at kunne leve på nedsat kraft til at kunne leve på fuld blus, siger han.
