TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
17. mar 2023, kl. 05:10
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu er der godt nyt efter brand i bøfhus

Knap tre uger efter branden hos Jensens Bøfhus i Tilst, genåbner det kendte bøfhus på lørdag.

Det så voldsomt ud, da jensens Bøfhus brændte for godt to uger siden. Nu genåbner restauranten på lørdag.
Det så voldsomt ud, da jensens Bøfhus brændte for godt to uger siden. Nu genåbner restauranten på lørdag. Foto: Kenneth Jensen / SpotFoto
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

Knap tre uger efter, at en kraftig brand hærgede Jensens Bøfhus i Tilst, slår det kendte bøfhus på lørdag igen dørene op.

Det så ellers voldsomt ud, da sort røg væltede op fra bøfhusets tag tirsdag den 28. februar.

Der var gået ild i en frituregryde, og selv om personalet gjorde, hvad de kunne for at slå branden ned, blev flammerne hurtigt så store, at de fik antændt fedtet i udsugningsanlægget, som altså forårsagede at hele restaurantens udsugningsanlæg udbrændte – det smeltede simpelthen.

quote
Vi slap forholdsvis billigt i forhold til, hvad jeg har set før
Nikolaus Gerdes, driftschef hos Jensens Bøfhus

Derfor er det også hurtigt, at restauranten kan genåbne knap tre uger efter flammernes raseren, og det skyldes en særlig indsats.

- Vi har fået lavet en midlertidig løsning, som gør at vi kan komme så hurtigt i gang igen, forklarer Nikolaus Gerdes, driftschef hos Jensens Bøfhus.

Dermed kan der altså igen steges bøffer og tilberedes pommes frites, indtil en permanent udsugning kan installeres.

Det har været en prioritet for Jensens Bøfhus at få restauranten op at køre igen så hurtigt som muligt, forklarer driftschefen.

- For Tilst er en af vores helt store restauranter, og restauranten kørte rigtig godt.

Branden opstod i en friture i køkkenet, og det skabte voldsom røgudvikling.
Branden opstod i en friture i køkkenet, og det skabte voldsom røgudvikling. Foto: SpotFoto

Slap forholdsvis billigt

Selv om branden udefra så voldsom ud, begrænsede skaderne sig i store træk til køkkenet, hvor den kraftige varme fra ilden blandt andet fik fliserne på væggene til at knække.

En del sodskader efterlod branden også i køkkenet, mens selve restauranten ’kun’ blev udsat for lugtskader.

- Så vi slap forholdsvis billigt i forhold til, hvad jeg har set før, siger Nikolaus Gerdes.

Kilden til branden blev hurtigt lokaliseret til den omtalte friture, men at den kunne forårsage branden, undrer bøfhuskæden, som fortsat venter på en forklaring omkring branden, der opstod omkring klokken 11 om formiddagen.

- Frituren er blevet sendt til teknisk undersøgelse, fordi vi om morgenen havde haft service på frituren, og den brød i brand, selv om den var slukket, forklarer Nikolaus Gerdes, der ser frem til genåbningen på lørdag, hvor bøfhuset lokker med gratis salat og is.

facebook twitter mail

Mest sete

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • Smadret forrude

    Kathrine fik sit livs chok: - Pludselig lød der et kæmpe brag i bilen

  • Xor Marwan _ Chadi 16_9

    Var rødder inden de blev kendte rappere - et råd fra L.O.C. ændrede alt

  • Jytte Møller Gammel Estrup

    Jytte laver mad med 100 år gammel kogebog

  • Solceller Dokk1

    I dag kan du blive betalt for at bruge el

  • Peter Kamp Knudsen

    Efter rekordlange ventetider: Millioner på vej til demensudredning

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Dima drone rålam

    Ukrainske Dima redder rålam: - Jeg kan ikke holde det ud

  • 50 sportsbiler kørte penge hjem til kræftramte børn

  • Lars Lior Ramsgaard

    50.000 personer støtter Lars: - Det er helt vildt overraskende

  • BRT bus

    Nu skal muligheden for hurtigbusser undersøges i bund

  • Web billede 2

    Lis har efterforsket hundredvis af sager – husker tydeligt usædvanlig voldtægt

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • VR-biller psyk

    Dø! Dø! Dø! Nu kan læger selv opleve, hvordan en psykose føles

  • IMG_7962

    32.000 liter fadøl og 1500 flasker vin: Silkeborg fester videre oven på druknet regatta-fest

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok