Mikkel lever af at male – politiet tjekker altid, hvad han har gang i

Med store runde øjne stirrer den tilbage på dig fra husmure og fortove. Blikket er nysgerrigt og kroppen beklædt med kantede fjer.

De kantede fjer tilhører de karakteristisk fugle, som mange måske kender fra gadebilledet i Aarhus. De er malet af Mikkel Jessen, der for to år siden indså, at kreativiteten og penslerne havde det bedst under åben himmel.

Derfor forlod han sit faste job for at blive det, han kalder en streetartist. 

- Den følelse af at stå og male uden for, det er så ubeskriveligt, det er så vidunderligt. Især når folk kommer hen og siger, at det er nogle seje ting, jeg er ved at male. De bliver måske glade af at se det, og det motiverer mig meget, siger Mikkel Jessen. 

Bevæbnet med spraydåser og pensler blev han en maler med en mission. På to år ville Mikkel Jessen have udsmykket hele byen med sine fugle.

Det skulle dog vise sig at blive en større udfordring, end Mikkel Jessen havde regnet med.

Politiet kommer forbi

Der har været mange bump på vejen. For det er altid svært at få lov til at male, fortæller streetartisten. Men Mikkel Jessen var vedholdende, når han blev sendt rundt fra den ene medarbejder efter den anden.

Han fandt en måde at lette stemningen og overbevise skeptikerne.

- Jeg lover aldrig at male hagekors, tissemænd og bandeord. Hvis de griner, når jeg har sagt det, så får jeg næsten altid lov, fortæller han med et smil.

Selv om Mikkel Jessen selv understreger, at det ikke er graffiti, så bliver der alligevel holdt øje med ham, når han er ude for at male.

- En ung mand med en spraydåse, ikke? Det er næsten garanteret, at politiet kommer forbi for lige at tjekke, hvad jeg har gang i. Og så skal man til at vise tilladelse, siger han.

Fredag og lørdag er hadedage

Og tilladelser fik han. Flere og flere. Mikkel Jessen har her, to år efter han sagde det fast job op, efterhånden malet mere end 50 fugle og andre dyr på gavle, fortove, byggehegn, biblioteker og børneværelser.

Det er ikke kun penslerne, der afslører, Mikkel Jessens nu kan leve af sin kærlighed til at male. Han ejer efterhånden ikke et sæt tøj uden malerpletter på. For der er sjældent tid til at skifte, når han først har fået et billede på nethinden.

Men det gør ikke så meget, når man hver dag er nødt til at knibe sig selv i armen.

- Hver eneste gang, jeg er ude at male, tænker jeg, hvor er det vildt, at man kan leve af det her. Det er det bedste job i hele verden. Det er også derfor, fredag og lørdag er mine hadedage. Jeg vil helst bare stå op mandag morgen med en kop kaffe og ud at male igen, siger han.

Både glad og skuffet

Mikkel Jessens værker kan nemt være ti timer eller mere undervejs. Men når den sidste prik i signaturen er sat, og Mikkel Jessen træder et skridt tilbage for at besigtige billedet, er der én følelse, der overvælder ham: skuffelse.

- Jeg har jo et præcist billede af, hvordan det skal se ud oppe i mit hoved. Men man rammer aldrig præcist det, man tænker. Jeg ser ofte mine fejl, som andre måske ikke ville se, siger han.

Heldigvis kræver det blot et par dages adskillelse. Så kan Mikkel Jessen godt blive glad, når han ser sit værk. Og det er da også årsagen til, at han fortsætter.

- Det er svært at sige, hvor lang tid jeg bliver ved med at male fuglen. Måske maler jeg den stadig om 50 år, måske har den udviklet sig til en krabbe, siger gadekunstneren. 

- Men lige nu har jeg det sådan, at når jeg tager et stykke papir frem, så er det svært for mig ikke at tegne fuglen. Det sidder bare så dybt i mig på en eller anden måde.

Se hele indslaget om Mikkel og fuglene her: