International festival løber af stablen: - Kan blive det næste Roskilde

En særligt sportsfestival løber netop nu af stablen.

Udgivet Opdateret

Lige nu er den absolutte elite inden for wakeboard til stede på Aarhus Ø til årets Øfest, 

De 30 bedste wakeboardere i verden er nemlig inviteret til at give et show, som afsluttes lørdag, hvor vejret ikke har været helt optimalt vandsportsvejr. 

- Det har været op og ned, for det er hårdt at holde sådan en fest, og samtidig har vejret været meget skiftende, siger Kenneth Enggaard, der er stifter og arbejder i Aarhus Watersports Complex, der har arrangeret arrangementet. 

- Men dagene har været energiske. Når man inviterer verdenseliten, så er der en energi i luften, som jeg tror, hele Aarhus Ø både kunne mærke og høre. 

Aarhus Watersports Complex står også for kabelbanen på Aarhus Ø.

Det næste Roskilde Festival?

Kenneth Enggaard er selv wakeboarder og har deltaget både i VM og EM, men han er ikke en del af de professionelle, der de seneste dage har lavet show. 

- Jeg har været wakeboarder, siden jeg var fem år gammel, og jeg ville gerne være professionel, men det blev jeg så ikke. I stedet startede jeg en forening, hvor jeg håber, vi kan give en platform til sporten, siger han. 

Kenneth Enggaard er også selv wakeboarder. / Foto: Wotjek Kalka

Og drømmen om ikke bare en platform - men en kæmpe platform - er stor. 

- Det her er bare starten. Vi kan gøre det til det næste Roskilde Festival. Visionen er stor, for foreningen vil rigtig meget, siger Kenneth Enggard.

/7

Vejret har stor indflydelse

Kenneth Enggaard har ikke det præcis tal for, hvor mange mennesker, der har overværet showet, men han tror, det ligger på omkring 12.000 i alt. 

- Vejret har stor indflydelse på, hvor mange der kommer til et udendørs event, så det er lidt trist, for der ligger meget økonomi, der er båret af barsalget, og der har ikke været lige så mange forbi som sidste år. Men dem, der skulle være her, har været her, for vi har haft en fantastisk stemning, siger han. 

Om kort tid er der præmieoverrækkelse, og så skal der poppes en champagne. 

- Og så skal jeg bare hjem til familien. Jeg er meget glad, siger Kenneth Enggaard.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her