Holdet hyldede Celine, da hun vandt over sygdommen: Forleden mistede de deres elskede holdkammerat
Celine Luttikhedde fra Aarhus blev kun 24 år. Hun døde af kræft den 8. oktober. Nu arrangerer hendes volleyballklub en indsamling, for det er helt i Celines ånd at gøre noget for andre, lyder det.
Der var så mange mennesker i kirken, at nogen måtte stå op.
Celine var én, mange holdt af og elskede, men nu var hun gået bort i en alt for ung alder.
Den 24-årige lærerstuderende fra Aarhus døde af den kræftsygdom, som havde spredt sig i kroppen i et aggressivt tempo de seneste måneder, og til sidst havde hun ikke mere at kæmpe imod med.
- Vi vidste ikke, om vi snakkede uger, måneder eller år. Pludselig gik det hurtigt, og Celine gik bort den 8. oktober, siger Jakob Hove Kristensen.
Han er én af dem, der tog afsked med Celine Luttikhedde i kirken og ved den efterfølgende mindesammenkomst.
Han husker tilbage på dagen som en sørgelig men samtidig smuk begivenhed, hvor alle havde mulighed for i fællesskab af mindes deres nu afdøde veninde, datter og i Jakob Hove Kristensens tilfælde holdkammerat fra volleyballklubben VK Raptus fra Risskov.
- Vi var cirka 40 fra klubben, og det er mit indtryk, at Celines familie satte pris på at se vores støtte. Det viser, hvor meget hun betød for en masse mennesker, siger Jakob Hove Kristensen.
- Celine var en del af vores hold i tre år, og hun blev faktisk ved at træne og spille kampe, så længe hun havde energien til det. Jeg kunne se, at hun brugte sporten som et frirum til at få tankerne væk fra sygdommen, og hendes sidste kamp var i februar. Hun var sådan en type, der altid mødte op med et stort smil på og en indstilling, hvor det handlede om at udstråle masser af gejst og, ja, ægte livsglæde, siger Jakob Hove Kristensen, der er træner for holdet.
Sammen med andre i klubben har han arrangeret en dag, hvor der bliver spillet kampe på hjemmebanen i Vejlby-Risskov Hallens hal 4, og hvor der bliver solgt kage, kaffe, øl, lodsedler og holdt en bazar. Hele overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
- Det var noget, vi snakkede med Celine om at holde, for det er helt i hendes ånd, og det var hendes egen idé. Vi vidste ikke, om det ville blive før eller efter hendes død, men det ændrer ikke på, at vi nu "løber med bolden" og gennemfører det, siger Jakob Hove Kristensen.
Redaktionel note
Artiklen her er udgivet efter aftale med Celine Luttikheddes familie.
Syg to gange
Celine Luttikhedde var 23, da hun første gang blev syg med kræft.
Her gennemgik hun et behandlingsforløb med kemo, hvor hun til sidst blev erklæret kræftfri efter at have fået opereret den ene æggestok ud.
Det var i april 2022, og holdet hyldede hende i hallen for at fejre den gode nyhed.
Hun fortsatte med at træne volleyball to gange om ugen og spille kamp i weekenden, og hun var stadig hende på holdet, der mødte op med et glad ansigt og bidrog til den positive stemning. Altid positivt indstillet.
Men i februar i år vendte kræften pludselig tilbage, og den spredte sig ud i kroppen.
- En dag til træning kom Celine hen til mig, og sagde, at hun havde noget med maven, som hun skulle have undersøgt. Derfor ville hun misse træning, og jeg frygtede, at vi ville få netop den besked, vi så også fik. At hun var syg igen, siger Jakob Hove Kristensen.
Celine kom igen i behandling, og imens bakkede hun så vidt det var muligt op om sit hold fra tilskuerpladserne.
Til sidst rakte kræfterne ikke længere, og hun tilbragte den sidste tid hjemme hos sine forældre.
Søndag den 8. oktober om aftenen kom beskeden om, at nu var Celine sovet stille ind.
Jakob Hove Kristensen og nogle andre af Celines tætteste venner og veninder fik det at vide gennem familien, og den næste dag delte de det med resten af volleyballholdet, der aflyste aftenens træning.
Om onsdagen samledes de for at snakke situationen igennem, og der blev trænet lidt i hallen efterfølgende. Sådan ville Celine have haft det.
- Vi har mistet en fantastisk holdkammerat og et menneske, der som få udstrålede livsglæde. Jeg ved, at hun drømte om at blive lærer i en indskoling, så hun kunne være noget for de helt små børn. Det siger meget om, hvad hun var for et menneske.