Fusion på standby efter svindelsag: - Jeg ved ikke, hvor det ender

Den planlagte fusion mellem Østjysk Bolig og Århus Omegn er sat på standby, indtil økonomien efter svindelsagen i Østjysk Bolig er afklaret.

"Det er med stor glæde, vi kan informere om, at bestyrelserne i Århus Omegn og Østjysk Bolig har besluttet at undersøge muligheden for at sammenlægge de to boligorganisationer."

Sådan lød beskeden i begyndelsen af januar 2021 i et brev til blandt andet beboerne i de to boligforeninger. Men afsløringen af, at der kan være sket svindel for op mod 20 millioner kroner i Østjysk Bolig, får nu Århus Omegn til at slå bremserne i for fusionsplanerne.

- Det er sat på standby. Man er nødt til at få afklaret, hvor Østjysk Bolig står økonomisk efter det her. Det er ikke lejerne hos os, der skal betale for de økonomiske udfordringer hos Østjysk Bolig. Vi havde ikke forestillet os, at det var udfordringer i det her omgang, og det er vi chokerede over, siger direktør hos Århus Omegn, Leif Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Det kom som et chok for os alle.

Leif Jensen, direktør, Aarhus Omegn

Svindelsagen tog sin start i oktober 2020, hvor den daværende direktør for Østjysk Bolig, Allan Søstrøm, blev fyret og bortvist - mistænkt for at have foretaget private indkøb for 370.000 kroner på boligforeningens regning.

VIDEO: Afsløringen af millionsvindel i boligselskabet Østjysk Bolig møder forargelse blandt lejerne i Bispehaven i det vestlige Aarhus. Indslaget er fra 8. april 2021.

Efterfølgende blev der igangsat en advokatundersøgelse fra Aarhus kommune, der står for tilsynet med de almene boligforeninger. Konklusionerne på den blev offentliggjort onsdag, hvor det fremgår, at flere personer har været involveret, og beløbene formentlig er i størrelsesordenen 15-20 millioner kroner.

Aarhus Kommune har i kølvandet på rapporten anmeldt flere ledende personer til politiet og samtidig afsat bestyrelsen i Østjysk Bolig. 

Brev til beboerne

Både Århus Omegn og Østjysk Bolig administrerer omkring 3.000 boliger. Formålet med fusionen var at skabe en større organisation, så man kunne opnå stordriftsfordele ved kun at have én administrationsbygning, ét administrationssystem, én direktør og så videre. Men med den seneste udvikling i sagen er det usikkert, om fusionen bliver ført ud i livet.

Kan du forstå, hvis lejerne tænker, at man burde droppe planerne?

- Bestemt. Det kommer vi også til, hvis der ikke kan etableres en ligeværdig fusion. Nu må Lejerbo (den midlertidige forretningsfører, red.), Aarhus Kommune og så videre finde ud af, hvordan økonomien ser ud i Østjysk Bolig. Så må vi tage den derfra. Jeg ved ikke, hvor det ender. Måske er økonomien meget værre, end nogle forestiller sig, og så er der ikke grundlag for fusion, siger Leif Jensen.

Leif Jensen oplyser, at Aarhus Omegn i morgen sender et brev ud til beboerne om, at fusionen er sat på standby.

Den tidligere direktør i Østjysk Bolig Allan Søstrøm nægter sig ifølge sin advokat skyldig i alle anklager, der er rettet mod ham. Derudover har han ingen kommentarer, oplyser hans advokat til TV2 ØSTJYLLAND.
Den tidligere direktør i Østjysk Bolig Allan Søstrøm nægter sig ifølge sin advokat skyldig i alle anklager, der er rettet mod ham. Derudover har han ingen kommentarer, oplyser hans advokat til TV2 ØSTJYLLAND.

Midlertidig forretningsfører indsat

Aarhus Kommunes tilsyn med de almene boligforeninger har indsat en midlertidig forretningsfører, som skal varetage opgaverne for den nu afsatte direktør og bestyrelse i Østjysk Bolig. Den midlertidige forretningsfører er Lejerbo Administrationsorganisation.

- Som situationen er nu, skal vi sammen med forretningsføreren have lavet en liste over opgaver. En af opgaverne at lave et konsolideringsregnskab for at få overblik over den reelle økonomi. Før den er lavet, giver det ikke mening at fortsætte dialogen om en fusion, når ingen kender økonomien, siger bystrategisk chef, Bente Lykke Sørensen, fra Aarhus Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

I kommissoriet for den midlertidige forretningsfører for Østjysk Bolig, som TV2 ØSTJYLLAND er i besiddelse af, står blandt andet, at forretningsføreren "skal understøtte politiets efterforskning af mistanke om ulovligheder i boligorganisationen på enhver måde," samt "skabe overblik over boligorganisationens økonomiske situation."

- Aarhus Omegn ved, at der er økonomiske udfordringer, men nu er der kommet yderligere forhold, der også kan have konsekvenser. Hvis man laver en konsolideringsplan, kan det vise sig, at det er muligt over en periode at få konsolideret økonomien og også gøre Østjysk Bolig mere attraktiv i forbindelse med en sammenlægning, siger Bente Lykke Sørensen.

Ifølge Bente Lykke Sørensen er det som udgangspunkt ikke op til tilsynet i Aarhus Kommune at godkende, om Aarhus Omegn og Østjysk Bolig må fusionere.

IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

Henning Grønlund Carlsen

Modstandsfolk betalte den ultimative pris: Nu får de opkaldt veje efter sig

20190522-120532-5-1920x1279we

Overblik: Sådan genåbner Danmark yderligere i dag

Tomas Tordrup boligkravslisten

play Splittet fra sin kone på grund af fejl: Nu er familien samlet

IMG_0090

Smadrede flasker og brændt legetøj i børnehave: - Det er utrygt

Retten i Horsens

To mænd kendt skyldige i dødsvold i Lunden

Dagens mest læste