Flere bøder og sigtelser efter biltræf i Aarhus

Onsdag aften og natten til torsdag har omkring 100 biler kørt rundt i Aarhus. Flere af dem kørte ulovligt.

Artiklen er opdateret med antallet af sigtelser. Torsdag morgen havde politiet nemlig endnu ikke optællingen klar. 

Østjyllands Politi har onsdag aften og natten til torsdag uddelt flere bøder og sigtelser, efter af en stor gruppe bilentusiaster onsdag aften har været samlet i Aarhus. 

Det fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi, Flemming Lau, til TV2 ØSTJYLLAND. 

- De er velkomne til at køre rundt, hvis de overholder færdselsloven, men det har ikke været tilfældet for alle. Derfor har vi udstukket flere bøder og sigtelser, siger han. 

Der er i alt blevet uddelt 18 sigtelser, og vagtchefen fortæller, at der var over 200 personer, fordelt i omkring 100 biler, som deltog. 

Mange biler ved parkeringspladsen ved Ceres Park i Aarhus.
Mange biler ved parkeringspladsen ved Ceres Park i Aarhus. Foto: presse-fotos.dk

I følge politiet drejer det sig om bilentusiaster, der er en del af gruppen Cars and Coffee, som også tidligere har skabt opmærksomhed med bildemonstrationer i Aarhus. Og hvor der også tidligere er blevet uddelt mange bøder og sigtelser for diverse overtrædelser af færdselsloven. 

Sigtelserne fordeler sig således:

- Vi har desværre erfaring med, at de ikke følger færdselsreglerne, derfor fører vi også tilsyn, og hvis reglerne bliver overtrådt, rejser vi sigtelser. 

- De har en interesse for biler og for at køre anderledes, end færdselsloven altid giver mulighed for, og det kan vi ikke have, siger Flemming Lau. 

Kørte rundt i mange timer

I følge politiet er bilentusiasterne mødtes omkring klokken 20:50 på Havreballe Skovvej ved Ceres Arena, hvorefter de er kørt videre rundt i byen. 

Ved midnatstid var de at finde ved Birkegårdsvej i Hasselager, fortæller vagtchefen, hvorefter de har sluttet deres tur af på Aarhus Ø omkring klokken 3 natten til torsdag. 

Politiet har dog ikke indtryk af, at det denne gang var en demonstration. 

- Hvis de bare har kørt rundt, så er det ikke en demonstration, så det har vi ikke indtryk af, siger vagtchefen. 

I følge vagtchefen er der ikke blevet beslaglagt biler. 

Morten Bruun

Han talte danskerne igennem Eriksens kollaps: - Der måtte ikke gå spekulation i den

Merete Brix

play Trampet ned af kvæg og indlagt på intensiv

80_percent

play Video: Nye zoo-ejere har brug for god højsæson

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Meget varm luft på vej mod Danmark - temperaturen kan nå 30 grader

Mosten MC

play Efter lang coronapause: Nu ræser motorcykelklubben igen

Spentrup_

liveblog COVID-19 LIVE: Nedlukket by er under grænsen for anden dag i træk

Dagens mest læste