Få en forsker hjem i stuen

Forskningens Døgn giver dig mulighed for at få en privat forelæser

Foto: Colourbox

Den 25. til 27. april er der Forskningens Døgn over alt i landet.

Også Aarhus Universitet er med. Forskningens Døgn er en landsdækkende forskningsfestival, der har kørt siden 2005.

I forskningsfestivalen er der indlagt en række foredrag og aktiviteter. Du kan eksempelvis få en forelæsning i så forskellige ting som kvindekamp, sæler og fiskeri, social ulighed og nye trends i Japan.

Men udover foredragene giver Forskningens Døgn også mulighed for at bestille din egen forsker med hjem i stuen.

Det eneste krav er, at man kan samle et publikum på mindst 15 personer, og så selvfølgelig at forskeren er ledig på det pågældende tidspunkt.

Under Forskningens Døgn i 2014 var der cirka 10.000 publikummer til Forskningens Døgn fordelt over alle festivalens aktiviteter.