Busbørn er outsidere og bundskrabere i hakkeorden - og det overrasker ikke

Eksperter giver dumpekarakter til aarhusiansk busordning for skolebørn.

De såkalde busbørn fratages deres frie skolevalg og fragtes på kommunens regning til andre skoler, hvor de typisk mistrives. Foto: (gernrefoto)

De er lavest i hierarkiet på de skoler, de bliver henvist til. De mistrives og lærer mindre. De mangler ressourcer til at indgå i skolekulturen. De føler sig som gæster uden de samme rettigheder. 

Og at den skæbne ville overgå de såkaldte busbørn, burde Aarhus Kommune have kunnet forudse.

Læs også Aarhus-ordning med busbørn skaber mistrivsel og mindre læring

Det er, sat på spidsen, hvad eksperter har at sige om en aarhusiansk busordning, der nu er blevet undersøgt i form af et større projekt fra TrygFondens Børneforskningscenter. Det sker, efter at ordningen har været i gang i 14 år.

06:30

VIDEO: De såkaldte busbørn mistrives og klarer sig dårligere i skolen. De to ting hænger uløseligt sammen, lyder det fra skoleleder og lokalformand for Red Barnet. Video: Henrik Birkbak

Luk video

Et forudsigeligt resultat

Busordningen indebærer, at en gruppe tosprogede elever bliver frataget deres frie skolevalg og i stedet fragtet til skoler med primært dansksprogede elever.

Idéen er, at en omplacering til en skole med primært dansksprogede elever vil gavne de tosprogede børns integration og sproglige kunnen. 

Læs også 15-årige Laura svømmetræner i et bassin i haven

Hvis det har været hensigten, får busordningen dumpekarakter.

- Jeg er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen. Hverken forskning eller pædagogiske erfaringer giver grund til at tro, at det skulle være anderledes, siger docent ved Via University College, Line Møller Daugaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Udover faglige holdninger hæfter Line Møller Daugaard sig primært ved, at det synd for de mange busbørn, der mistrives. Foto: VIA University College

Sprog smitter ikke

Line Møller Daugaard forsker i sprogpædagogisk praksis og flersprogethed i skoler, og hun understreger, at sprog ikke smitter.

- Det ville være dejligt og enkelt. Men det er ikke nok at være omgivet af børn, der taler godt dansk. Hvis man selv skal blive god til dansk, skal man aktivt bruge sproget og investere sig selv i det - både gennem relationer til andre børn og i undervisningen, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Børn vil hurtigt finde sammen med andre børn, der ligner dem selv, viser undersøgelse fra TrygFondens Børneforskningscenter. Foto: Genrefoto

De børn, der har mindst én danskfødt forælder, smitter tilsyneladende heller ikke af på børn, hvis forældre begge er født uden for Danmark. Eller omvendt.

- I starten af skoleåret leger børnene sammen med hinanden på kryds og tværs, men i løbet af et år sker der en opdeling, når de har frikvarter. De grupper, børnene danner, er rene både med hensyn til køn og med hensyn til børnenes minoritets- eller majoritetsbaggrund, siger sociolog og forsker på VIVE og TrygFondens Børneforskningscenter, Sidsel Vive Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Charlotte og Winnie udlever drøm trods krise: - Det er angstprovokerende

Hvis et busbarn undviger en konflikt på en henvist skole, kan det være fordi, barnet føler, at kampen er tabt på forhånd, lyder det fra Sidsel Vive Jensen. Foto: Privat

Underlegne outsidere

Hun har som en del af forskningsprojektet fulgt to aarhusianske skoleklasser fra første skoledag og 14 måneder frem.

- De børn, der bliver henvist, er lavest i hierarkiet på modtagerskolen. De er på en måde en slags gæster. Når man er gæst, har man ikke helt de samme rettigheder, fordi man ikke har noget ejerskab i forhold til skolen, siger Sidsel Vive Jensen. 

Læs også Familie laver indsamling til zoo: - Ville være frygteligt, hvis de lukkede

06:10

VIDEO: De såkaldte busbørn kan genvinde deres frie skolevalg, når de ikke længere har et væsentligt behov for sprogstøtte. Mange af dem vender tilbage til den lokale folkeskole - ofte med kedelige erfaringer med sig i bagagen (indslag fra 2016). 

Luk video

At de henviste børn trives dårligere hænger formentlig også sammen med, at de har "færre kulturelle ressourcer" i forhold til at være med i det typiske danske skoleliv.

- Når det har været weekend, taler både lærerne og de majoritetsdanske børn om Disney Sjov og fredagsslik, mens en del af de minoritetsetniske skolebørn hverken ved, hvad Disney Sjov er eller forstår, hvorfor de andre børn kun får slik om fredagen, siger Sidsel Vive Jensen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også 400-500 gymnasieelever stimler sammen foran skole - vil holde fast i tradition

Betænkelig udtagelse

Busordningen har ikke været succes, men det er fint, at Aarhus Kommune tog initiativet tilbage i 2006, mener lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, Anders Højen.

- Vi bliver kun klogere ved at gå nye veje, også selvom det er en indgriben i folks frie skolevalg. Det helt afgørende er systematisk følgeforskning for at afdække hvad der virker eller ikke virker for hvem og hvorfor. Meningen med initiativet var god nok. Nu skal der tages ved lære og kigges fremad, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Anders Højen er uddannet lingvist og forsker tosprogethed på Aarhus Universitet. Foto: Aarhus Universitet

At man fratager en bestemt gruppe børn deres frie skolevalg på baggrund af en sprogtest, er dog problematisk, lyder det fra Line Møller Daugaard. 

- Man kunne i princippet i stedet for teste og fordele alle børn eller alternativt indrette skoledistrikterne, så børnene blev blandet bedre, men her er det et bestemt udsnit af børnegruppen, der testes og busses rundt i henhold til resultaterne. Det er betænkeligt, siger hun.

Læs også Campingfatter spejder forgæves efter nordmænd: - Ødelægger min dag

Rådmand beholder busordning

Eksperterne er enige om, at sprog er som en muskel - den skal bruges for at blive stærkere - og at børn godt kan lege hinanden med uanset etnisk baggrund. Det er et spørgsmål, hvad man leger. 

- Fangeleg, gemmeleg, at gynge er universelle aktiviteter, som alle kan deltage i. Man kan hjælpe børn med at danne relationer ved at lave nogle aktiviteter, de har et fælles udgangspunkt for at deltage i, siger Sidsel Vive Jensen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Dette vil kræve en koncentreret og vedvarende indsats fra lærernes side, lyder det fra samtlige fagfolk, TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med.

Som et direkte resultat af den nye undersøgelse vil Aarhus Kommune give modtagerskolerne i ordningen et eftersyn, melder rådmand Thomas Medom.

På trods af undersøgelsens resultater, vil rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), fortsætte busordningen. 

- Der er ikke en nem løsning. Det er åbenlyst, at det ikke er en perfekt løsning at køre børn hen til en anden skole, men det er en endnu dårligere løsning at have rene tosprogede skoler. Det har vi set resultatet af i form af flere skolelukninger, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Søskende indsamlede 142.000 til coronaforskning: Det skal pengene gå til

Resultaterne af undersøgelsen fra TrygFondens Børneforskningscenter kalder dog på handling, lyder det fra Thomas Medom.

- Vi kommer til at nedsætte to grupper. En omkring modtagelsen på skolerne, og en omkring al sprogarbejdet i Aarhus Kommune, og der skal vi have alle interessenter med for at forbedre det her, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter: 

- Vi arbejder altså også på at få skabt en mere blandet by, hvor der er en stor fysisk forandring af vores udsatte områder, og så skal der også lyde en meget stor opfordring til forældrene om, at man har et rigtig stort ansvar for, at børnene lærer dansk.

Undersøgelsen fra TrygFonden tager udgangspunkt i godt 1000 tosprogede elever, hvoraf halvdelen ved skolestart blev henvist til en anden skole end distriktsskolen.

Undersøgelsen dækker over perioden 2007-2016. 

Læs også Pas på os: Skolebørn til kamp mod fartsyndere med hjemmemalede skilte