TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
4. sep 2017, kl. 16:17
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Abort-modstandere beordret til at fjerne 20.000 klistermærker

Antiabort-foreningen Retten til Liv har sat 20.000 klistermærker op i Aarhus. Kommunen vil nu have dem fjernet inden for 48 timer

Det handler ikke om budskabet, men om at klistermærkerne er hærværk med byens inventar, lyder det fra Kim Gulvad Svendsen, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Det handler ikke om budskabet, men om at klistermærkerne er hærværk med byens inventar, lyder det fra Kim Gulvad Svendsen, Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Foto: Arkivfoto
  • Marie Sveigaard Ødum MAOD
    Marie Ødum
    Lokalreporter i Aarhus Kommune

- De skal fjernes inden for 48 timer!

Sådan lyder beskeden fra Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, efter antiabort-foreningen Retten til Liv natten til lørdag satte 20.000 klistermærker op i Aarhus. 

Klistermærkerne har til formål at sprede foreningens buskaber om fostrets rettigheder ved hjælp af små stykker fakta, der "hviskes" af fostermotivet på klistermærkerne. 

Kommunen understreger, at ordren om at fjerne klistermærkerne havde været nøjagtig den samme, hvis der havde været tale om en forening, der var tilhænger af fri abort. 

- Vi forholder os overhovedet ikke til budskabet. Vi forholder os til det hærværk, der er begået mod byens inventar, siger Kim Gulvad Svendsen, chef for drift og myndighed i Teknik og Miljø Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Troede det var lovligt

Retten til Liv var af den opfattelse, at det ikke var ulovligt at sætte klistermærkerne op. 

- Vi havde på forhånd gjort, hvad vi kunne, for at sikre os, at vi ikke gjorde noget, vi ikke måtte, siger Ellen Højlund Wibe, landssekretær for Retten til Liv. 

quote
Det er en måde, hvorpå vi forsøger at holde vores by pæn og ordentlig, for ellers kunne den jo hurtigt blive klistret til med alt muligt.
Kim Gulvad Svendsen, Teknik og Miljø

Foreningen er nu i dialog med både jurister og kommunen. Kommunen har meddelt foreningen, at hvis ikke klistermærkerne bliver fjernet inden for 48 timer, så fjerner kommunen dem for Retten til Livs regning.

Kim Gulvad Svendsen fra Teknik & Miljø forklarer, at det ikke er usædvanligt, at kommunen finder frem til ejermændene bag klistermærker i byen og beder dem fjerne dem igen. 

- Det er en måde, hvorpå vi forsøger at holde vores by pæn og ordentlig, for ellers kunne den jo hurtigt blive klistret til med alt muligt, siger han. 

Symbolske klistermærker

Retten til Liv har valgt at sprede deres budskab med klistermærker, fordi de mener, det har symbolsk værdi. 

- Vi har valgt at bruge små klistermærker, fordi det er bittesmå mennesker, der taler. De hvisker noget vigtigt, men man er nødt til at gå tæt på for at se, hvad de siger, forklarer Ellen Højlund Wibe. 

Hun fortæller, at foreningens aktion har høstet blandede reaktionen på Facebook. Også her er der skepsis overfor, hvorvidt det er den rette metode at klistre byen til. 

facebook twitter mail

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Hårdt arbejde: Borgmester kæmpede for at få døbt Birgit

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

  • 20230127-143717-L-5808x3872ma

    Paludan i retten for vild overhaling - nu er sagen afgjort

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

  • ambulance

    16-årig i kritisk tilstand efter uheld

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.