300 korsangere fra hele Norden afrundede Aarhus Festuge

11 kor fra hele Norden stimlede lørdag aften sammen på scenen i Musikhuset i Aarhus for at afslutte Aarhus Festuge og give fælleskoncert på tværs af Nordens grænser.

Udgivet Opdateret
VIDEO: Lørdag kulminerede Aarhus Festuges projekt, Stemmer Bygger Bro, i en storslået livetransmitteret kor- og fællessangskoncert, hvor anerkendte kor fra hele Norden sang for. Se optakten og én af fællessangene her.

Det er helt så hårene rejser sig på armene, når 300 korsangere fra hele Norden åbner munden og lader sangen strømme ud.

11 kor fra hele Norden var i går på scenen sammen i Musikhuset i Aarhus for at give en storslået fælleskoncert på tværs af nationaliteter og sprog til Syng Norden Sammen.

Kor fra både Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland var en del af koncerten, der afrundede Aarhus Festuge.

VIDEO: Se hele koncerten her. Koncerten er en hyldest til Norden og nordiske værdier som fællesskab, solidaritet og omtanke for andre. 

- Vi vil gerne hylde det nordiske fællesskab og forsøge at samle folk på tværs af de nordiske grænser. Der er ikke meget, der kan samle folk bedre på tværs end sang, og derfor var det også helt oplagt, at vi skulle samle folk gennem det her projekt, fortæller Cæcilie Uhre Karlsson, projektleder hos Stemmer Bygger Bro, der er en del af Aarhus Festuge.

VIDEO: En tredjedel af alle festugens arrangementer er arrangeret af frivillige og foreninger. Og det er en gave, mener direktøren for det hele. Se hele indslaget fra den 2. september 2019 her. Foto: Jens Thaysen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Fællessang i hele Norden

Koncerten hylder 100 året for stiftelsen af Foreningerne Norden, der er et samarbejdsorgan for en række nordiske foreninger. Derfor blev koncerten også transmitteret på storskærme i kulturhuse, biografer og kirker i vores nordiske nabolande.

Du kan se en del af fællessangen: ”Vem kan Segla Förutan Vind” i indslaget øverst i artiklen.

Her var publikum, uanset sangstemme, nationalitet eller alder, inviteret til at synge med på tre fællessange, der blandt andet omfattede sangen: ”Vem kan Segla Förutan Vind”.

Det er stort at stå sammen, og man synger på et andet sprog, og man trækker vejret sammen og synger sammen. I løbet af prøverne fik jeg gåsehud, fordi det går helt ind, og man kan mærke, at man er sammen.
Tóra Vestergaard, korsanger i koret Dopplers fra Færøerne.

Med 300 korsangere på scenen til fællessangene var stemningen nærmest elektrisk i koncertsalen. Det kunne selv korsangerne mærke:

- Det er det der med, at man står i et kæmpe kor. Det er stort at stå sammen, og man synger på et andet sprog, og man trækker vejret sammen og synger sammen. I løbet af prøverne fik jeg gåsehud, fordi det går helt ind, og man kan mærke, at man er sammen, siger Tóra Vestergaard, der er korsanger i koret Dopplers fra Færøerne.

Dronningen åbnede officielt Aarhus Festuge 2019 med en tale på Aarhus Teater. 

Også den danske korsanger, Gustav Berg, der synger i koret Syng Selected og Vocal Line, kunne mærke det helt særlige fællesskab i salen:

- Korsang kan noget særligt, når vi trækker vejret sammen, og vi alle producerer lyd samtidigt. Det skaber bare noget helt særligt. Det betyder meget at møde vores naboer i hele Norden. Man kan virkelig mærke det fællesskab, der faktisk er i Norden, og det glemmer man måske til dagligt, siger han.

Syng Norden Sammen hylder Norden og nordiske værdier som fællesskab og solidaritet gennem sang. Med nordisk musik og lys- og videodesign tematiserede koncerten de skiftende årstider og nordboernes evne til at favne og værdsætte både lys og mørke.

Video: Aarhus Festuge 2019 startede den 30. august. Bandet TV 2 spillede til den uofficielle åbning dagen før. Se indslaget fra den 30. august her. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her