25-årig kvinde ramt af knivstik

En 30-årig mand er søndag aften blevet anholdt i Lystrup nord for Aarhus. Han mistænkes for at have knivstukket sin partner.

Udgivet Opdateret
Arkivfoto. Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Politiet har anholdt en 30-årig mand i forbindelse med et knivstikkeri i Lystrup, som ligger nord for Aarhus.

Det oplyser vagtchef hos Østjyllands Politi Jens Rønberg.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.06 søndag aften.

Den forurettede er en kvinde på 25 år.

- Hun er ikke i livsfare, men vi kigger på sagen med stor alvor og har startet en efterforskning, siger Jens Rønberg.

Han tilføjer, at relationen mellem den mistænkte og den forurettede er et samlivsforhold.

Den 30-årige ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Kvinden er kørt på skadestuen, hvor hun modtager behandling. Vagtchefen har ikke fået oplyst, hvor mange knivstik hun har pådraget sig.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her