25-årig død efter togpåkørsel i Brabrand
En 25-årig mand er død efter en togpåkørsel lørdag aften ved Brabrand. Det oplyser Østjyllands Politi.
Sent lørdag aften blev en 25-årig mand påkørt af et tog ved Brabrand. Politi, ambulance og brandvæsen var talstærkt til stede efterfølgende ved Silkeborgvej.
Manden er desværre afgået ved døden. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
På grund af ulykken blev togdriften mellem Aarhus og Hobro indstillet, og der blev indsat togbusser i en periode.
Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer.