Voldsmænd dømt - men Andreas er alligevel skuffet

Ved byretten i Viborg er fire drenge idømt et års fængsel for at have overfaldet Andreas Andersen og vennen Mads i sommer. Tre af drengene blev allerede løsladt efter retssagen.

Voldsomme billeder
Længere nede i artiklen kommer der billeder, som kan virke voldsomme.

To ar efter knivstik, to tænder og en finger, der gør ondt og følelsesløshed i venstre side af hovedet efter et brækket kindben.

Det er de fysiske gener, der i dagligdagen minder 24-årige Andreas Andersen om en skæbnesvanger badetur han sammen med en kammerat tog om natten den 26. juli i år ved Ladepladsen i Sejs-Svejbæk.

En badetur, der tirsdag nåede sin endelige konklusion, da fire unge drenge blev idømt hver et års fængsel for at have overfaldet Andreas og vennen Mads under badeturen og stukket dem begge med en kniv.

En dom, der er gjort delvis betinget, hvorfor tre af drengene allerede efter domsafsigelsen blev løsladt efter at have siddet varetægtsfængslet i tre måneder. En beslutning, der ikke behager Andreas Andersen.

- Jeg havde gerne set, at de skulle sidde længere tid i fængsel, men jeg var forberedt på, at det nok ikke ville blive tilfældet, siger Andreas Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Røntgenbillede viser, at Andreas brækkede kindbenet under overfaldet. I dag er han stadig følelsesløs i venstre side af ansigtet som følge af det.
Røntgenbillede viser, at Andreas brækkede kindbenet under overfaldet. I dag er han stadig følelsesløs i venstre side af ansigtet som følge af det. Foto: Privatfoto

- Vi var måske lidt for kække i vores bemærkninger

Ifølge Andreas Andersen startede det hele en sen aften, hvor han og vennen Mads havde forladt en fest for at tage en dukkert på Ladepladsen i den østjyske by Sejs-Svejbæk.

På vejen derhen møder vennerne en ung pige fra en anden fest i byen, som de falder i snak med. De tre går ned til Ladepladsen, men pigen ønsker ikke at nøgenbade med drengene.

- Vi er måske lidt for kække i vores bemærkninger, og hun føler sig lidt utryg ved situationen. Hun sender derfor en besked til sin veninde, om at hun er på Ladepladsen, og spørger, om hun ikke vil komme og hente hende, siger Andreas Andersen.

En 14-årig dreng, der er til fest med veninden, får nys om beskeden, og han samler derfor fire venner, inden de i samlet flok begiver sig ned til Ladepladsen.

Ved ankomsten skynder de to piger sig væk, mens drengegruppen, der består af fem drenge i alderen 14 til 16 år, går til angreb på Andreas og Mads.

- Jeg kan godt forstå, at man tager ned og kigger, men det var ikke det, de var kommet for. Pigerne gik jo med det samme, så drengene kunne også bare være gået, men de havde en helt anden plan, siger Andreas Andersen.

Andreas Andersen blev overfaldet og stukket ned med kniv på en badetur ved Ladepladsen i Sejs-Svejbæk.
Andreas Andersen blev overfaldet og stukket ned med kniv på en badetur ved Ladepladsen i Sejs-Svejbæk. Foto: Privatfoto

- Tre måneder bag tremmer er ikke et års fængsel i mine øjne.

Isoleret set er Andreas Andersen ikke utilfreds med, at drengene er idømt et års fængsel hver. Han er derimod utilfreds med, at drengene allerede blev løsladt efter retssagen.

- Det var træls at se, at de fik lov at gå, for jeg havde jo håbet, at de skulle sidde noget mere bag tremmer. En dom på et års fængsel, der kun afføder tre måneder bag tremmer, er i mine øjne ikke et års fængsel, siger Andreas Andersen.

Ifølge anklageren i sagen Christian Skov Poulsen, er det ganske normalt, at man gør en del af dommen betinget, når der er tale om så unge mennesker.

Domsafsigelserne

- Jeg har som anklager indstillet til et års ubetinget fængsel, men fordi de er så unge, giver man det, vi kalder en kombinationsdom, hvor man får en del af straffen betinget og en del ubetinget. Det er helt normalt, og jeg har hele tiden haft en formodning om, at dommen nok ville blive delvist betinget, siger Christian Skov Poulsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge ham var den store udfordring i sagen at påvise, at de fem drenge i fællesskab stod bag overfaldet, og dermed alle skulle stå til ansvar for det.

- Jeg er tilfreds med, at man har fundet dem skyldig i at begå overfaldet, og at de er fundet skyldig i, at det er foregået i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, siger Christian Skov Poulsen.

Foruden at blive slået og sparket blev Andreas Andersen også stukket to gange i låret med en kniv.
Foruden at blive slået og sparket blev Andreas Andersen også stukket to gange i låret med en kniv. Foto: Privatfoto
Letbane giver fravær collage

playAnne Sofie får fravær i skolen, når letbanen ikke kører: - Usikkerheden er det værste

0c656f4e-9bfc-4846-9866-ff32db2192df

Randers-træner smittet med coronavirus

Skærmbillede 2020-11-30 kl. 19.18.06

Vejdirektoratet erkender: Asfalt larmer for meget – erstatning på vej til flere husejere

Lige nu
corona

liveblog Tre dødsfald på østjysk ferie-ø: Var smittet med corona

IMG_1506

play Se Michaels vilde julebil: - Jeg vil sprede glæde i en svær tid

Carpark North Café von Hatten spillested koncert

playKendt spillested i fare for at styrte sammen – nu er det reddet