SSI med kritik af Pfizer: I leverer ikke, det vi har aftalt

Ifølge Pfizer er det kun rimeligt, at vi får færre vaccineglas, hvis vi kan finde ud af at hive flere doser ud af dem.

Det var meningen, at der kun skulle være fem doser af coronavaccinen fra Pfizer og Biontech i hvert hætteglas, der blev sendt ud.

Men læger i blandt andet Danmark opdagede, at det var muligt at hive seks doser ud af hætteglassene, hvis man var meget nænsom.

Det var godt nyt, fordi Danmark ikke har nok vacciner til alle, og pludselig var der mulighed for at vaccinere 20 procent flere. Det blev også medregnet i Danmarks vaccinestrategi.

Men nu mener Pfizer, at seks doser må betyde seks doser – også selvom det ikke er muligt at gøre det med hvert enkelt hætteglas.

Fremover vil hætteglassene fra Pfizer derfor tælle for seks doser i stedet for fem. Det sker som led i en større opskalering med målsætning om at levere 2 milliarder vacciner i 2021 i stedet for 1,3 milliarder.

SSI: Pfizer bryder aftalen

Og det betyder helt lavpraktisk, at Danmark og hele Europa modtager et betydeligt lavere antal vacciner end man havde regnet med.

Ifølge Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, er der tale om et lodret brud på aftalen.

- Vi har fået færre vacciner end vi havde forventet ud fra planen om, hvor mange kasser vacciner Pfizer ville levere, siger han til TV 2.

Er det ikke bare Danmark, der har regnet forkert?

- Vi har fået fuldstændig klare beskeder fra Pfizer om, hvor mange kasser vacciner de forventer at levere. Der har ikke været noget usikkerhed om det.

Pfizer kalder færre kasser rimeligt

Kritikken fra Statens Serum Institut er uberettiget, mener Pfizer, der i en udtalelse siger, at deres nye leveringer ikke er et brud på aftalen.

- Pfizer forventer fortsat at opfylde sin leveringsforpligtelse som beskrevet i kontrakten – som er baseret på antal doser, ikke glas eller kasser, lyder det i den skriftlige udtalelse.

Hos Henrik Ullum er der ikke tvivl om, at det er bedst for både Danmark og Pfizer, hvis man overholder den aftale, der ifølge ham lå på bordet.

- Hvis vi fik de kasser, vi havde regnet med, tror jeg, alle danskere synes, det er helt rimeligt, at vi betaler Pfizer lidt flere penge.

Omvendt mener Pfizer, at fordi de stadig kæmper for at få sendt vacciner nok af sted til hele verden, er det rimeligt, at man skruer ned for leveringerne til Europa.

Det skyldes blandt andet, at det europæiske medicinalagentur, EMA, har meldt ud, at alle EU-landene skal forsøge at hive seks doser ud af glassene.

- Opskaleringen forudsætter tilpasning af faciliteter og proces på fabrikken, hvilket kræver nye kvalitetstests og godkendelser fra myndighederne, lyder det i udtalelsen, hvor det understreges, at de europæiske lande modtager færre vacciner den kommende uge.

Europæiske lande kæmper med at få seks doser

Det kan være en svær opgave at få seks doser ud af hætteglassene.

Blandt andet kræver det en særlig kanyle, der er lavet til at tage meget præcise mål fra glassene.

Selvom Danmark er utilfreds over det, Henrik Ullum kalder et pludseligt skift fra Pfizer, er vi dygtige, når det gælder evnen til at få seks doser ud af hætteglassene.

Sammen med Storbritannien og Holland er danskerne ifølge Reuters nogle af de eneste europæiske lande, der kan formå at gøre det systematisk.

Ifølge mediet har både Frankrig, Tyskland og Schweiz store problemer med at få seks doser ud af vaccinerne.

Derfor er det heller ikke kun Danmark, der er utilfreds med Pfizers beslutning.

I USA forsøger man også at få seks doser ud af vaccinerne.

Ifølge Reuters har Pfizer og Biontech indtil videre valgt, at man kun vil nedjustere leveringerne i Europa og USA.

010321 Genåbning 17-18 VO.00_00_37_16.Still001

Første dag med genåbnede butikker: - Vi trænger til at komme ud

politi politibil politiet 112 udrykning

Parkeringsvagt hjalp folk ud af brændende bygning: Beboere sigtet for uforsigtighed

Gudenå Renseanlæg

Politikere i kovending til en halv milliard: Naboerne jubler

Studstrupværket

Brand i varmeværk: 400 tons kul køres væk

Lige nu
20210301-144548-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Erhvervslivet vil have sænket afstandskrav til store butikker

Elgiganten

Nu åbner de endelig: - Det er som om, at vinteren er forbi