31-årige Sarah blev ramt af udbredt sygdom - nu kan hun ikke få børn

Halvdelen af kvinderne i alderen 23-29 år i Region Midtjylland tager ikke imod tilbuddet om en celleprøve fra livmoderhalsen inden for et år.

- Få bestilt den tid. 

Sådan lyder opfordringen fra 31-årige Sarah Fogtmand fra Rønde, der i sommeren 2017 fik konstateret livmoderhalskræft.

- At skulle have en dødsdom i en alder af 27 år, nej, det havde jeg ikke forudset. Og jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle miste min fertilitet, siger Sarah Fogtmand til TV2 ØSTJYLLAND.

Hvad er livmoderhalskræft?

Konsekvensen af det længerevarende behandlingsforløb for Sarah Fogtmand blev, udover ekstrem udmattelse i dagligdagen, at hun i dag ikke kan få børn. 

- Jeg havde håbet på, at jeg – ligesom jeg havde fundet min kæreste – ville finde en, jeg kunne danne familie med. Og jeg er bare ked af, at jeg ikke kan give ham det. 

Nu opfordrer hun andre kvinder til at tage imod tilbuddet om screening af livmoderhalsen med det samme, de modtager invitationen.

- Du kan måske nå at stoppe noget, der kan udvikle sig til noget, der kan være så frygteligt. 

Blot hveranden kvinde tager afsted

Hver dag bliver en kvinde i Danmark ramt af livmoderhalskræft, og 100 kvinder dør af sygdommen årligt. 

Men det er kun hveranden kvinde i alderen 23-29 år i Region Midtjylland, der vælger at tage imod tilbuddet om en celleprøve fra livmoderhalsen inden for et år. 

quote Det er faktisk ikke fordi, de ikke har lyst. De har bare glemt det.

Janne Bisgaard, overlæge, Kræftens Bekæmpelse

Det sker, til trods for at alle kvinder i 20'erne bliver inviteret til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år.

- Jeg har et billede her med nogle veninder på Vejle Fjord. Vi fejrede, at jeg var færdig med en behandling, siger Sarah Fogtmand. Hun har to kontrolbehandlinger tilbage, inden hun kan sige, at hun er helt rask.
- Jeg har et billede her med nogle veninder på Vejle Fjord. Vi fejrede, at jeg var færdig med en behandling, siger Sarah Fogtmand. Hun har to kontrolbehandlinger tilbage, inden hun kan sige, at hun er helt rask.

Går i glemmebogen

Og den lave andel af kvinder, der tager turen ned forbi lægen, er ifølge overlæge for Kræftens Bekæmpelse, Janne Bigaard, bekymrende.

- Det er jo en undersøgelse, der kan forebygge livmoderhalskræft. Og det er ikke en sygdom, der rammer gamle damer som mig, men en sygdom der er hyppigst, når man er i 30'erne, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Derfor er det ifølge overlægen vigtigt, at man tager imod tilbuddet, når man i 20'erne bliver inviteret til celleskrab hos lægen. 

Overlæge Janne Bigaard mener, at der er en klar årsag til, hvorfor så få kvinder bevæger sig ned forbi lægen til screening.
Overlæge Janne Bigaard mener, at der er en klar årsag til, hvorfor så få kvinder bevæger sig ned forbi lægen til screening.

- Denne her sygdom, som flest kvinder i 30'erne får, den giver sig først til kende ved nogle forstadier til livmoderhalskræft, og dem kan man finde, når kvinderne er i 20'erne, hvis man altså deltager i det her screeningsprogram. 

- Når man er ung og frisk i 20'erne, kan det være svært at forestille sig, at man kan blive alvorligt syg 10-15 år ud i fremtiden. Og derfor forstår man ikke, at det (screening, red.) er noget, man skal gøre lige nu. 

Overlægen for Kræftens Bekæmpelse peger på, at der er en klar årsag til, at halvdelen af de 23-29-årige i Region Midtjylland, ikke tager imod tilbuddet om en celleprøve fra livmoderhalsen inden for et år. 

Livmoderkræft i Danmark

- Vi ved fra en undersøgelse, hvor vi har talt med de kvinder, som ikke har deltaget i livmoderhalskraft-screening, at det er faktisk ikke fordi, de ikke har lyst, siger overlæge Janne Bisgaard og fortsætter: 

- De har bare glemt det. De vil egentlig gerne, men så er de kommet fra det. 

Hjemmetest kan være løsningen 

Ifølge professor i screening ved Aarhus Universitet, Berit Andersen, kan årsagen, udover en simpel forglemmelse, også være selve turen ned til lægen og det eventuelle ubehag under undersøgelsen, der kan være en barriere for mange kvinder. 

Og det kan der være en løsning på, mener professoren. 

Nemlig gennem muligheden for at tage en celleprøve derhjemme. 

Prøven, som du kan tage hjemmefra, sendes direkte til laboratoriet, hvorefter du modtager svar.
Prøven, som du kan tage hjemmefra, sendes direkte til laboratoriet, hvorefter du modtager svar.

- Det er en metode, hvor man kan tage prøven hjemme hos sig selv og så sende den direkte til laboratoriet. Her vil prøven blive analyseret, og så får man tilsendt svaret derpå, siger Berit Andersen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Og ifølge professoren har hjemmeprøven en positiv effekt. 

- Det har vist sig i et studie, som vi lavede for nogle år siden, at deltagelsen blev øget, hvis det var sådan, at vi gav mulighed for at blive undersøgt med den selvopsamlende prøve i forhold til, hvis vi kun gav mulighed for at gå ned til egen læge, siger professor Berit Andersen. 

Børsten stikkes op i vagina og drejes rundt et par gange, forklarer Berit Andersen.
Børsten stikkes op i vagina og drejes rundt et par gange, forklarer Berit Andersen.

Hun understreger dog, at celleprøven, der er vist her, ikke med sikkerhed er det endelige produkt. Men at en tilsvarende model forventes at være tilgængelig i Region Midtjylland til august i år.