Ung mand faldt 25 meter ned ad skrænt på Himmelbjerget

En yngre mand er tirsdag aften styrtet 25 meter ned fra en skrænt på Himmelbjerget.

Østjyllands Brandvæsen var tirsdag tilstede med specialiseret redningsudstyr, da en yngre mand var faldet 25 meter ned fra en skrænt ved Himmelbjerget. Foto: Øxenholt foto

En yngre mand gennemlevede tirsdag aften enhver højdeforskrækkedes store frygt, da han faldt 25 meter ned af en skrænt på Himmelbjerget.

Østjyllands Brandvæsen rykkede ud fra lokalstationen i Ry, hvor de med specialiseret redningsmateriale formåede at redde ham tilbage på stisystemet, og derefter fragtet videre til en ambulance, der holdt og ventede på fast vej.

Læs også Hun gik rundt med åben ryg i 60 dage: Nu skal Julie skæres i for sidste gang

- Han har klaget over lidt smerter i hoften, men derudover er han umiddelbart sluppet billigt. Der var tale om en temmelig stejl skrænt, siger Søren Møller, Indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen.

Den tilskadekomne kan prise sig lykkelig for, at han havde sin mobiltelefon på sig, da ulykken skete.

- Vi fik en opringning fra ham, hvor han alarmerede os om ulykken, og fik os guidet ud til ulykkesstedet. Det er jo ellers ikke lige et sted, hvor der plejer at komme særligt mange forbipasserende på denne tid af døgnet, siger Søren Møller.

Læs også Østjylland ramt af stormflod: Se de van(d)vittige vilde billeder