7. feb 2023, kl. 08:58
- Mere end 30 dage gammel
Trafikken stod næsten stille: Uheld på motorvejen
Et uheld giver trafikale problemer mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj.
Opdateret 09.40: Vejdirektoratet oplyser, at der nu er ryddet op efter uheldet, men at der stadig er kø. Den forventes dog afviklet hurtigt. Der har tidligere været op til 30 minutters længere rejsetid på strækningen.
Tirsdag morgen er der sket et uheld på E45 mellem Skanderborg og Ejer Bavnehøj. Det skriver P4 Trafik på sin Twitter-profil.
Ifølge tweetet giver uheldet kø i sydgående retning, som næsten ikke rykker sig.
Uheldet er sket, hvor der er sammenfletning fra tre til to spor.
Ifølge Vejdirektoratets trafikkort vil der være redningsmandskab på stedet minimum til klokken 9.50.