Rygere får gratis tyggegummi
Skanderborg Kommune oplever øget interesse for rygestopkurser
Et tilbud om rådgivning og gratis nikotintyggegummi skal hjælpe borgerne i Skanderborg med at kvitte cigaretterne.
Skanderborg Kommune er bare en blandt flere østjyske kommuner, som i øjeblikket oplever succes med at arrangere rygestopkurser.
Siden nytår og indtil nu har dobbelt så mange borgere tilmeldt sig et kommunalt rygestopkursus.
Den stigende interesse skal ifølge formanden for Kultur- og Sundhedsudvalget, Tage Nielsen, findes i, at Skanderborg Kommune har valgt at styrke indsatsen på området:
- Skanderborg Kommune har som et led i sundhedspolitikken udvidet paletten af rygestoptilbud og gjort indsatsen mere proaktiv, siger han i en pressemeddelelse.
Bare få dage efter, at en borger har udtrykt ønske om rygestop, vil vedkommende blive kontaktet af en rådgiver fra kommunen.
Udover den hurtige reaktionstid, er det også et gratis tilbud om nikotinplastre og nikotintyggegummi, som er en af årsagerne til interessen.
Borgere i Skanderborg Kommune, som rygere mere end 15 cigaretter om dagen, har nu mulighed for at gratis nikotinerstatning i seks uger.
- Vi håber, at rigtig mange borgere vil takke ja til det gode tilbud, fordi vi ved, det virker, siger Malene Herbsleb.