TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
1. jun 2022, kl. 14:04
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Legendarisk grillbar kan blive din for under en million kroner

Efter moden overvejelse - og ifølge ham selv den mest voksne beslutning i lang tid - vælger Jesper Græm at stoppe som forpagter i Rasses Skovpølser.

Rasses Skovpølser skal have ny forpagter. Jesper Græm smider tøjlerne efter 10 år.
Rasses Skovpølser skal have ny forpagter. Jesper Græm smider tøjlerne efter 10 år. Foto: Rasses Skovpølser
  • MOST 1
    Morten Stigaard Sørensen
    Journalist

Rasses Skovpølser skal have ny forpagter. Det bekræfter den nuværende forpagter Jesper Græm over for TV2 ØSTJYLLAND.

- Det er lidt en blanding af personlige årsager og fordi, der skal ske noget nyt, siger kokken og grill-forpagteren, som blandt andet var med i anden sæson af TV 2 Fri-programmet 'Fem fede kokke'.

Læs også

Østjysk grillbar laver Danmarks bedste bøfsandwich

De personlige årsager vender vi tilbage til, fordi succeshistorien om Jesper Græm og Rasses Skovpølser begyndte for 10 år siden, da Smukfest søgte en ny forpagter til stedet, som indtil da blev drevet af Birthe Hentze.

- Min bror og jeg sad over en flaske rødvin og sagde, at den tager vi fandme. Vi blev noget overrasket, da det blev os, og så skulle vi pludselig til at finde ud af, hvordan en pølsevogn virker, siger Jesper Græm og griner.

Hele tiden pille

Og det gjorde de så. Det endda så godt, at det er blevet til adskillige priser i løbet af årene. Særligt er det nok kendt, at Rasses Skovpølser har vundet De Brune Ridderes pris for bedste bøfsandwich flere gange. En af grundene til succesen er ifølge Jesper Græm, at man har formået at udvikle forretningen.

- Hvert eneste år har vi taget hele menukortet og splittet alting ad og startet forfra. Jeg stoppede med at tælle, da vi havde ændret sovseopskriften de første 15 gange. Det har holdt os til ilden hele tiden at gå og pille ved tingene, konstaterer han.

Kærlighed til stedet

Nu skal det altså være slut. Men ikke med Rasses Skovpølser, fordi det er ekstremt vigtigt for Jesper Græm, at stedet bliver ført godt videre.

- Jeg har så meget kærlighed til stedet. Til Rasses, grillmaden og den energi, som er der. Alt hvad jeg har brugt af penge og tankekræfter på stedet, vil jeg ikke se ryge ned i afløbet. Der skal nyt, friskt blod, som kan køre den de næste 10-15 år, slår han fast.

Jesper Græm har solgt grillmad fra Rasses Skovpølser de seneste 10 år. - Jeg kommer til at savne de gode øjeblikke med gæsterne og de ansatte. Jeg kommer også til at savne den specielle jargon, travlheden og den fornemmelse af usårlighed, når man på 3-4 timer skyder hundredevis af kunder igennem.
Jesper Græm har solgt grillmad fra Rasses Skovpølser de seneste 10 år. - Jeg kommer til at savne de gode øjeblikke med gæsterne og de ansatte. Jeg kommer også til at savne den specielle jargon, travlheden og den fornemmelse af usårlighed, når man på 3-4 timer skyder hundredevis af kunder igennem. Foto: Rasses Skovpølser

Derfor står han også selv i spidsen for at udvælge den eller de personer, som skal forpagte stedet efter ham.

Festiwalther hjerter

Læs også

Ikonisk maskot blev vandaliseret: Nu vælter det ind med kærlighed

- Jeg kigger efter en ildsjæl. Det behøver ikke bare være kokken, som er god til at lave mad. Det er ikke nok. Det skal være en god leder, som har forholdene i orden. Man skal have noget brancheerfaring, det er et krav fra Smukfest og kommunen, men så længe man har hjertet med i det, så er jeg lutter øre, siger Jesper Græm.

Idioti at sælge

Prisen for at overtage Rasses Skovpølser lyder på 750.000 kroner. Værdiberegningen er lavet efter årene med corona, men ifølge Jesper Græm lyder omsætningen på 8-9 millioner kroner om året.

- Min revisor siger, at det er fuldstændig åndssvagt at sælge. Hvem fanden er dum nok til at sælge forretningen for 750.000 kroner? Men det er også derfor, jeg siger, det er en moden beslutning. Jeg synes, det er lang tid siden, jeg har taget SÅ voksen en beslutning, siger han med et grin.

John Korsbjerg

Læs også

John kradsede sig til blods hver nat – ét døgn ændrede alt

Men penge er ikke alt, og Jesper Græm har fundet ud af, hvad der virkelig betyder noget. Især efter han var med i programmet 'Fem fede kokke', hvor han tabte mange kilo.

Tid til familien

- Det var en øjenåbner. Men det var ikke nok. Jeg var ikke 100 procent glad. I februar-marts satte min kone og jeg os ned og tog en snak. Jeg fandt ud af, hvad jeg gerne vil. Jeg har nok solgt på den anden side af en halv million bøfsandwich og har en arbejdsuge på 90-100 timer, men jeg har tre børn, som har brug for mig derhjemme, forklarer han.

Fra begyndelsen var tanken egentlig blot, at Rasses Skovpølser skulle være ham selv og to ansatte, men over årene er det vokset gevaldigt, og nu er der 25 ansatte og en masse administrativt arbejde.

Bøfsandwichen kan leve videre

Rasses Skovpølser har to førstepladser og to andenpladser i De Brune Ridderes årlige kåring af Danmarks bedste bøfsandwich.

En ny forpagter overtager dog opskrifterne, hvis han/hun ønsker det, slår Jesper Græm fast.

- Det kommer helt an på forpagteren. Jeg kan jo ikke bestemme, om han/hun synes, det skal være en ny variation.

Jesper Græm står dog klar til at give en hjælpende kokke-hånd, hvis en ny forpagter ønsker det.

- Jeg vil gerne sparre eller hjælpe og komme med opskrifter og input, hvis det er ønsket. Jeg vil gøre alt for, at stedet bliver ved med at have lige så mange gæster som nu, siger han.

- Jeg kan se, at det bliver større og større. Det er vokset os over hovedet. Jeg vil have fingeren på pulsen og være over det hele og også have hus og børn. Vi har ikke været på sommerferie i 10 år, konstaterer han.

Planen er, at en ny forpagter skal være på plads til september eller oktober, og så skal der holdes ferie.

- Så skal jeg til Paris sammen med min kone. Vi skal være sammen som familie og bage julesmåkager sammen i december. Vi skal lige lære hinanden at kende igen og være sammen. Det har været 10 voldsomme år på godt og ondt. Mest godt, men vi skal kunne kigge hinanden i øjnene og sige, at alt er godt, fortæller Jesper Græm.

Havnens Perle

Læs også

Ikonisk spisested genåbner efter brand

En lille job ved siden af bliver det måske også til, men ellers er der allerede nye tanker i gang.

- Vi har noget i støbeskeen til 2023. Det bliver ikke en Rasses om igen, men mere en forretning på vores præmisser som familie, siger han uden at afsløre for meget.

Der er ansøgningsfrist til forpagterjobbet 1. juli, og forventningen er som nævnt, at en ny forpagter er på plads til efteråret.

De Brune Riddere kårede i 2019 Rasses Skovpølser i Skanderborg som vinder af konkurrencen 'Danmarks Bedste Bøfsandwich'.
Del
facebook mail

Mest sete

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

    Ons 18:42
  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

    Ons 16:56
  • IMG_9984

    Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

    Ons 17:37
  • Anders Kühnau

    Kuhnau slår alarm: Problemer kan være livstruende for patienter

  • ambulance-og-behandler_200ppi

    Region Midtjylland: - Vi har alvorlige udfordringer på hospitalerne

  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

  • Elisabeth Güven

    Elisabeth og 463 andre børn får gratis fritidstilbud

  • Michael Kofoed

    Michael har planen klar: Sådan gør vi den sorte naturgas grøn

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Stensagerskolen2

    Udvidet skole endeligt åbnet: Men - det kniber allerede med pladsen

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

  • havnen-foraar-den-gamle-by-stor

    Efter næsten 30 år: Nu stopper han i jobbet

  • IMG_9984

    Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • Danmarks Største Stalker

    Forsvarer anklager kvinde for at opsøge stalkers opslag

  • 20230707-113931-L-5315x3543ma

    Danish Crown tilbagekalder kød solgt i hele landet

  • Andeskilt

    Kommunen fulgte Annettes råd: Nu bliver advarsel oversat

  • ældre plejecenter plejehjem genrebillede duotone

    Kommune dropper besparelser for millioner

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet