TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Kultur Skanderborg

Bemærkelsesværdige fund langs motorvej

En pil fra rensdyrjagt for 10.000 år siden og nogle helt særlige ovne. Det er nogle af de fund, arkæologer for tiden gør langs Østjyske Motorvej.

Langs Østjyske Motorvej trækker arkæologer for tiden lange grøfter for at undersøge undergrunden.
Langs Østjyske Motorvej trækker arkæologer for tiden lange grøfter for at undersøge undergrunden. Foto: Museum Horsens
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Journalist
    Lokalreporter i Skanderborg Kommune
06. dec 2022, kl. 14:16
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Forestil dig, at du kommer kørende op ad E45 og er ved at passere Horsens, og pludselig spotter du en jæger med sit spyd i jagt på et rensdyr længere fremme.

Lidt længere nordpå, mens du sunder dig over oplevelsen, bemærker du pludselig en bebyggelse på mindst ti huse fra gamle dage. Ja tilbage fra engang mellem yngre romersk jernalder og ældre germansk jernalder – eller sagt på dansk i begyndelsen af det første årtusinde efter Kristus.

quote
Nu håber vi så bare, at vi også finder en jagtplads og måske endda skelettet af et helt rensdyr.
Marie Rasmussen, arkæolog, Museum Horsens

Mellem husene stiger røgen op fra syv jernudvindingsovne, og du føler dig på alle måder hensat til fortiden.

Scenarierne ovenfor er selvfølgelig ikke virkelige, men kunne man på én gang lade fortiden udspille sig i nutiden, ville du passere de beskrevne scenarier på den østjyske motorvej.

Ved Ejer Bavnehøj Vest graver arkæologer fra Skanderborg Museum.
Ved Ejer Bavnehøj Vest graver arkæologer fra Skanderborg Museum. Foto: Museum Skanderborg

I forbindelse med den planlagte udvidelse af E45 fra fire til seks spor, er arkæologer fra flere museer nemlig i gang med undersøgelser af undergrunden, inden eventuelle fortidsminder inden for få år forsvinder under de nye motorvejsbaner.

Og det er ikke småting, der er dukket op, hvis man spørger på museerne.

Blandt andre Museum Skanderborg, der har gravet i jorden ved Ejer Bavnehøj-tilslutningen.

- Vi har længe kendt til en jernalderbebyggelse under mulden ved rasteplads Ejer Bavnehøj Vest, men at vi ville finde tegn på så mange spændende fund, er meget overraskende, fortæller museumsinspektør Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg.

Skafttungepil fra Ahrensburgkulturen hvor spidsen er knækket af. Pilene blev primært brugt til jagt på rensdyr, der var det vigtigste byttedyr på tundraen.
Skafttungepil fra Ahrensburgkulturen hvor spidsen er knækket af. Pilene blev primært brugt til jagt på rensdyr, der var det vigtigste byttedyr på tundraen. Foto: Museum Horsens

Blandt fundene er syv ovne, som i sin tid er anvendt til at udvinde jern.

- Ovne som vi typisk finder mange af i Vestjylland men kun sjældent i Østjylland, så vi er spændte på at se, om de har brugt andre teknikker til at opbygge og bruge ovnene her, siger Ejvind Hertz.

Museet anslår, at ovnene formentlig stammer fra samme periode som en bebyggelse, museet også har fundet. Museet har indtil videre registreret fund af mere end ti bygninger, og arkæologerne forventer at finde flere.

Langt hop tilbage i historien

Ved Hatting roder Museum Horsens godt og grundigt i jorden, og her er der blandt andet dukket en pil op, som er lavet af flintesten og stammer fra den såkaldte Ahrensburg-kultur, oplyser museet.

Det særlige er, at pilen dermed bringer historien 10.000 år tilbage i tiden til engang, hvor der blev jaget rensdyr omkring nuværende motorvej.

- Vi er på en meget anderledes og utrolig spændende opgave her langs motorvejen, og det er ikke tit, at vi finder genstande, der kan dateres så mange år tilbage, siger arkæolog Marie Rasmussen fra Museum Horsens, der nu drømmer om yderligere fund.

- Det er meget fint håndarbejde (pilen, red.), og mon ikke pilen ender på museet en dag. Nu håber vi så bare, at vi også finder en jagtplads og måske endda skelettet af et helt rensdyr, siger arkæologen fra Museum Horsens.

Flint fra Maglemosekulturen. Flintflækkerne er forarbejder til Maglemosejægernes små og fine pilespidser kaldet mikrolitter. Disse blev brugt til at nedlægge skovens store byttedyr som urokse, elg og kronhjort.
Flint fra Maglemosekulturen. Flintflækkerne er forarbejder til Maglemosejægernes små og fine pilespidser kaldet mikrolitter. Disse blev brugt til at nedlægge skovens store byttedyr som urokse, elg og kronhjort. Foto: Museum Horsens

For tiden er arkæologer fra Skanderborg Museum og Moesgaard Museum også godt i gang med undersøgelserne langs motorvejen ved Aarhus Syd.

E45 skal udvides på tre strækninger fra Sønderjyske Motorvej ved Kolding til Østjyske Motorvej ved Aarhus Nord. Vejdirektoratet oplyser, at da udvidelserne sker i etaper, foregår de arkæologiske undersøgelser også forskudt.

Forundersøgelser ved Aarhus Nord forventes ifølge Vejdirektoratet at begynde i foråret 2023.

facebook twitter mail

Læs også

  • ipiccy_image (23)
    ipiccy_image (23)

    Særlig skat ser dagens lys: - De er aldrig fundet før

  • Eskild Fur Øhrberg
    Eskild Fur Øhrberg

    Eskild ligger søvnløs over inflationen - foreslår mere SU til studerende

  • 200622 Politiet finder stenalder DNA 1
    200622 Politiet finder stenalder DNA 1

    Kriminalteknikere efterforsker 5000 år gamle kultiske hændelser

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • I 12 år havde Jesper ingen ben - så fik han et tilbud, der ændrede alt

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • Caroline Thomsen Jakobsen
    Sundhed

    Caroline og familien troede hjælpen var nær: Det er en mavepuster af rang

  • Venstres udspil til havneudvidelse
    Venstres udspil til havneudvidelse
    Politik

    Venstre vil halvere havneudvidelse: - Borgmesterens model er for voldsom

  • Sport

    1600 klubber i Danmark - Rikkes er den bedste

  • Knud Pedersen ure og smykker
    Knud Pedersen ure og smykker
    112

    Stjal smykker for over 9 millioner kroner: Er nu blevet udvist af landet

  • 20210111-150940-B-5454x3610ma
    Samfund

    Millioner til idrætsfaciliteter: Se hvem der får penge

  • døde køer
    døde køer
    112

    50 døde køer fundet hos landmand

  • tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    tegning retssag Plejecenter Tirsdalen 60-årig tiltalt Kristrup Retten i Randers
    Forgiftet på plejehjem

    Kun få har samme diagnose som drabstiltalt: Det betyder den

  • Søballe
    Søballe
    Erhverv

    Er der fundet PFAS hos dig? Tjek det her

Mere Kultur

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok