Corona-demonstration skabte bekymring: - Den forløb roligt

Lørdag aften demonstrerede gruppen 'Modstand Midtjylland' mod de danske coronarestriktioner i Silkeborg. Bortset fra nogle klager over støj og et enkelt kanonslag forløb demonstrationen uden problemer, fortæller politiet.

Artiklen er opdateret med citater fra Midt- og Vestjyllands Politi søndag morgen.

Lørdag aften kl. 18 gik det løs, da gruppen 'Modstand Midtjylland' var på gaden i Silkeborg for at demonstrere mod coronarestriktionerne - herunder coronapasset.

Gruppen havde anmeldt Midt- og Vestjyllands Politi, at de kunne blive op til 10.000 demonstranter, men i realiteten forventede man, at demonstrationen blev langt mindre. 

På Facebook tilkendegav 261, at de ville møde op til demonstrationen på torvet i Silkeborg.

Alligevel vakte demonstrationen bekymring blandt borgere og butiksejere i byen.

- Det er ikke noget, vi er vant til her i Silkeborg, og det er nok heller ikke noget, vi har et ønske om at have, siger Frank Borch-Olsen, der er formand for HandelSilkeborg, til TV2 ØSTJYLLAND.

Frank Borch-Olsen er bekymret forud for demonstrationen.
Frank Borch-Olsen er bekymret forud for demonstrationen.

Lørdag aften kl. 20.30 oplyste Midt- og Vestjyllands Politi dog til TV2 ØSTJYLLAND, at demonstrationen fandt sted i fred og ro.

- Demonstrationen foregår ganske fortrinligt - stille og roligt. De er nu ude på deres 7 kilometers vandrerute, og der er ikke noget indtil videre, der har givet anledning til noget. De følger de anvisninger, vi har givet dem, sagde Jan Nørrum, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Han anslog, at et sted mellem 300 og 350 deltagere deltog i demonstrationen. Der blev dog kastet ét kanonslag i forbindelse med aftenens demonstration.

- Der har været ét, men det har ikke givet anledning til nogen sigtelser, sagde han.

Søndag morgen fortæller Midt- og Vestjyllands Politi, at det rolige billede af demonstrationen gjorde sig gældende resten af aftenen:

- Der var nogle få klager over høj musik, men arrangøren efterkom anmodning om at skrue ned.

- Vi sluttede vores indsats lidt over midnat, og det forløb meget roligt, siger Jesper Brøndum, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet er ikke bekymret

Det er ikke første gang, at gruppen demonstrerer mod coronarestriktionerne i de østjyske gader. Lørdag d. 3 april demonstrerede de i Aarhus, og her blev der både affyret kanonslag og en kvindelig deltager måtte en tur på skadestuen.

- Jeg synes da, at det er utrygt. Jeg frygter mest, at man går ind og smadrer noget i vores midtby, siger Susanne Bødker fra Silkeborg til TV2 ØSTJYLLAND.

Susanne Bødker er nervøs for, at det tager overhånd til aftenens demonstration.
Susanne Bødker er nervøs for, at det tager overhånd til aftenens demonstration.

Til aftenens demonstration ville nogle af deltagerne komme i busser fra Sjælland og Fyn.

Hos Midt- og Vestjyllands Politi var de ikke bekymrede over demonstrationen, men der var afsat ekstra mandskab til opgaven.

Modstand Midtjylland skrev da også selv på facebook, at de ’forventer absolut ingen ballade eller fyrværkeri’. Det samme håber borgerne i Silkeborg..

VIDEO: En gruppe corona-modstandere har her til aften indtaget Silkeborg By. Og det er altså ikke hver dag, silkeborgenserne lægger gader til den slags. Derfor har dagen op til været præget af bekymring.


Havndal Sundhedshus præsenteres

Dårligste sundhed i regionen: Nu får by et sundhedshus

Christian Eriksen

Christian Eriksen har sendt besked til holdkammerater i Inter

studerende studie læse eksamen

Trods nedlukning: Eksamen gennemføres som normalt

Skærmbillede 2021-06-11 kl. 15.50.05

Lærer suspenderet: Onanerede midt i virtuel undervisning

Spindemøl

Træer dækket af tykt candyfloss-spind - her er forklaringen

Danmark Simon Kjær Dolberg

Her er de østjyske EM-stjerner

Dagens mest læste