TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
1. sep 2020, kl. 21:58
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmester hjælper oversvømmede lodsejere - men det møder modstand

En ekstraordinær grødeskæring i Gudenåen skal mindske vandstanden og hjælpe oversvømmede lodsejere. Men det skaber bekymring for miljøet i åen.

VIDEO: Chris Rævsgaard, som har boet ved Gudenåen sammen med sin kone i 18 år, fortæller, at det blot er blevet værre og værre med årene, når det kommer til oversvømmelser.
  • emni
    Emma Bjerg Nielsen
    Lokalreporter i Silkeborg Kommune

For blot et døgn siden var Chris Rævsgaards terrasse oversvømmet af vand, der var løbet over Gudenåens bredder.

Men en ekstraordinær grødeskæring, som borgmester i Silkeborg Kommune Steen Vindum (V) har igangsat ved Kongensbro, har allerede hjulpet.

Læs også:
Kendt kro kæmper med oversvømmelser: Boringer skal afgøre fremtiden

- Den effekt, vi kan se efter bare én dags grødeskæring, er, at vandet er sunken cirka 15 centimeter allerede, siger Chris Rævsgaard, som bor ved Lysbro.

Det er nu anden gang i år, at kommunen slår grøden i Gudenåen. Normalt må det kun ske én gang om året på strækningen mellem Silkeborg og Kongensbro, fordi området er beskyttet af et særligt regulativ.

quote
Vi er bekymrede for, at man ødelægger det miljø, der er i åen.
Pernille Ingemann, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Silkeborg

Og den ekstraordinære grødeskæring bekymrer Danmarks Naturfredningsforening i Silkeborg.

- Vi er bekymrede for, at man ødelægger det miljø, der er i åen. Jeg kan slet ikke se, at der er nogen grund til, at de går i gang, siger Pernille Ingemann, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Silkeborg, til TV2 ØSTJYLLAND.

Oversvømmelse smedje
Læs også:
Smedje i fare for oversvømmelse: - Det er satme til at blive gal over

- Hverken markerne eller kroen står ikke under vand, som de gjorde i vinters.

Borgmester vil undgå ekstreme hændelser

Ifølge regulativet må grøden kun skæres mere end én gang på et år, hvis der opstår særlige problemer.

Og det er altså tilfældet her ifølge borgmesteren.

VIDEO: Efter måneder med historiske mængder af regn og massive problemer med oversvømmelser var Venstres formand og tidligere miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, taget fra Christiansborg til Østjylland for at se problemerne selv. Indslaget blev sendt den 2. marts 2020.

- Vi har lavet en oversejling af hele systemet, der viser, at der er rigtig meget grøde. Vi kan bare åbne øjnene, og så kan vi se, at vandstandene er rigtig høje lige nu, siger borgmester i Silkeborg Kommune, Steen Vindum, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Derfor forudser jeg, at vi kunne komme ud i nogle hændelser, hvor det er ret ekstremt. Jeg synes allerede nu, at det er ekstremt.

quote
Vores nederste etage blev simpelthen total fyldt med søvand, der pressede sig op igennem gulvet.
Chris Rævsgaard, Silkeborg

Chris Rævsgaard, som har boet ved Gudenåen sammen med sin kone i 18 år, ved godt, at vandet kan være lumsk at leve tæt opad. Men han fortæller, at det blot er blevet værre og værre med årene, når det kommer til oversvømmelser.

Sidste efterår og vinter stod vandet pludselig ind i husets underetage.

- Det var kaotisk. Vores nederste etage blev simpelthen total fyldt med søvand, der pressede sig op igennem gulvet, og vi havde 15 centimeter vand over det hele derinde, fortæller han.

VIDEO: Ålauget holdt generalforsamling og havde i den anledning inviteret politikere til at diskutere mulige løsninger på oversvømmelserne. Indslaget blev sendt den 10. marts 2020.

Og han mener slet ikke, at én enkelt grødeskæring om året er nok. Stod det til ham kunne kommunen godt slå grøden tre gange årligt – i hvert fald så længe der ikke er bedre løsninger.

- Der skal gøres noget ved det her på den lange bane, så jeg håber virkelig, at det tværkommunale samarbejde er det, der bringer Gudenåen tilbage til et løb, der gør at vi alle sammen kan være i den, og naturen har god plads i den, siger Chris Rævsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Løsningerne tager tid

Steen Vindum er enig i, at der skal findes nogle mere permanente og effektive løsninger med respekt for naturen – men det tager ifølge borgmesteren tid.

Ellemann-Jensen
Læs også:
Ellemann-Jensen om østjyske oversvømmelser: - Hold nu kæft

- Der er blandt andet det tværkommunale samarbejde, hvor syv kommuner langs Gudenåen har sagt: Nu skal vi se på, hvordan vi undgår at komme i en situation, som vi var i sidste efterår og vinter, siger han.

- Det handler om mange forskellige tiltag. Grødeskæring, fjernelse af sand og måske vi skal hæve siderne på Gudenåen forskellige steder.

quote
Skal man agere, så skal man agere nu.
Steen Vindum (V), borgmester i Silkeborg Kommune

Og selvom det ikke er alle, der er enige i, at den ekstraordinære grødeskæring, som netop er blevet iværksat, er vejen frem, så ser Steen Vindum ikke andre udveje lige nu.

- Der er rigtig meget grøde, og vandstanden står rigtig højt. Vi skulle nødig komme i en situation, som den vi var i sidste efterår og vinter, og skal man agere, så skal man agere nu.

VIDEO: Se hele interviewet med borgmester Steen Vindum her.
facebook twitter mail

Mest sete

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • skt hans

    Sankthansbålet hænger i en tynd tråd

  • Liveblog
    frank drabssag

    LIVE: Tiltalt kvinde forklarer: Vi er kun gift på papiret

  • Palle Lumby Holmsø Resort

    Palle er flyttet på spritnyt resort: - Jeg tror, det er et sted, man bliver yngre med årene

  • f94fba05-a352-4cf6-b391-13a5fea9ac44

    Det solrige sommervejr fortsætter

  • Vanding

    Tørken er her: Her er gartneres tips til vanding

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • midttrafik bus bybus busser bybusser Park Allé Aarhus

    Trafikken i midtbyen bliver påvirket på søndag

  • Julie Okkels Graversgaard

    Tandlæge sagde fra: 18-årige Julie tog 17 poser snus om dagen

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • IMG_2432

    Ny app skal med danskerne på sommerferie

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • ejvind jensen duo

    Har kæmpet i flere år: Nu får fiskerne stort ønske opfyldt

  • Tørke

    Efter ugers tørke: Vandværk indfører restriktioner

  • 20210429-140003-L-3248x2168ma

    Klagesager afvises - omstridte parker rykker nærmere

  • Øxenholt Drab på Djursland undersøgelse udbrændt bil Frank Dan Nørgaard Jørgensen

    Anklager: Frank skulle dø, så tiltalt kunne blive far

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.