TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Politik Randers

Støjberg holder båltale i landsby - forventer kæmpe rykind

Borgerforeningen i en østjysk landsby har gjort et mindre scoop. Bestyrelsesmedlem understreger dog, at sankthans-arrangementet ikke er politisk.

For nylig holdt Inger Støjberg løsladelsesfest på Visborggaard Slot. Torsdag aften besøger hun Dalbyover.
For nylig holdt Inger Støjberg løsladelsesfest på Visborggaard Slot. Torsdag aften besøger hun Dalbyover. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
  • Karsten Smed KASM
    Karsten Smed
    Journalist
    Lokalreporter i Randers Kommune
23. jun 2022, kl. 09:17
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Du kan se hele Inger Støjbergs båltale ved at klikke her.


Inger Støjberg stifter et nyt parti ved navn Danmarksdemokraterne. Det bekræfter hun torsdag, efter at der i længere tid er spekuleret voldsomt i hendes politiske fremtid.

For en lille landsby nord for Randers får dagens nyhed formentlig stor betydning for aftenens sankthans-arrangement. Det er nemlig ingen ringere end Inger Støjberg, der holder båltalen.

Aftalen med Inger Støjberg var allerede kommet i stand, inden hun stiftede det nye parti.

Læs også:
DF-afhopper bejler til Støjberg

- Forud for sankthans brainstormede vi i borgerforeningen på, hvilke personer der kunne være aktuelle som båltalere. Og så var det, at vi kom i tanke om Inger Støjberg. Vi synes, det var at stile højt. Men vi forsøgte os alligevel og spurgte hende, og så sagde hun ja, forklarer bestyrelsesmedlem i Borgerforeningen for Dalbyover og Omegn Simone Kvottrup Krieg til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det havde vi ikke regnet med, men vi er selvfølgelig rigtig, rigtig glade.

Inger Støjberg har den seneste tid været en af de mest omtalte personer i dansk politik.
Inger Støjberg har den seneste tid været en af de mest omtalte personer i dansk politik. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Støjberg på hjemmebane

Dalbyover ligger i den nordlige del af Randers Kommune. Der er dog mindre end 14 kilometer til Inger Støjbergs hjemby, Hadsund.

Simone Kvottrup Krieg fortæller, at borgerforeningen i Dalbyover har fået en del støtte fra en række lokale virksomheder Hadsund-området.

Nyheden om Inger Støjbergs nye parti gør kun den borgerlige politiker endnu mere aktuel og interessant. Derfor regner Simone Kvottrup Krieg med, at sankthansbålet i Dalbyover lokker langt flere mennesker til end normalt.

- Jeg er overbevist om, at der kommer flere. Mit gæt er, at der kommer fire gange så mange, som vi er vant til. Der plejer at komme cirka 100 til vores sankthans-arrangementer. Jeg tror, der kommer op mod 400 i aften, siger hun.

quote
For os er det ikke noget politisk i det.
Simone Kvottrup Krieg, bestyrelsesmedlem, Borgerforeningen for Dalbyobver og Omegn

Simone Kvottrup Krieg understreger, at sankthans-festen i Dalbyover ikke er politisk. Det kan godt være, at en række Støjberg-tilhængere vælger at dukke op, hvilket de er meget velkomne til. Men ikke desto mindre er arrangementet ikke politisk, lyder det.

- Jeg håber ikke, nyheden om det nye parti får så stor betydning. Det er ikke det, vi stiler efter. For os er det ikke noget politisk i det, siger hun

Inger Støjberg holder sin tale i Dalbyover klokken 20. Sankthansbålet tændes omtrent samtidig.

Forud for båltalen er der fællesspisning, som en række af byens beboere deltager i. Alle andre er velkomne fra klokken 19.30.

Dalbyover er en del af Randers Kommune, men ligger tæt på Støjbergs hjemby, Hadsund.
Dalbyover er en del af Randers Kommune, men ligger tæt på Støjbergs hjemby, Hadsund. Foto: Google Maps
facebook twitter mail

Læs også

  • hans kristian skibby
    hans kristian skibby

    Nu vælger østjysk DF-profil side i formandskampen

  • Inger Støjberg
    Inger Støjberg

    Støjberg stemt ud af Folketinget: Silkeborg-politiker overtager pladsen

  • hans kristian skibby
    hans kristian skibby

    DF-afhopper bejler til Støjberg

Mest læste i denne uge

  • Dagplejer fyret Gjern

    Dagplejer pludseligt fyret efter 14 år

  • Djurs Sommerland

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

  • connie sørensen

    Connie betalte dyr pris for sin brune hud: Nu advarer hun unge som Cecilie

  • 260123 The Art Fair-kunst Still
    Kultur

    Casper har været med 21 år i træk - stadig spændt på reaktioner

  • testcenterflytter
    testcenterflytter
    Sundhed

    Testcenter flytter: - Corona er ikke hvad det har været

  • Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem Plejecenter Tirsdalen grafik
    Forgiftet på plejehjem

    Følg sagen: Tiltalte irettesættes - må ikke reagere

  • Uheld Ane Læsø
    Uheld Ane Læsø
    112

    10 biler smadret i færgeuheld

  • May Britt Klamer Sørensen og LENE ZÜLAU AMSTRUP
    Uddannelse

    Lene og May Britt står bag en helt særlig klasse

  • rådhus hærværk
    rådhus hærværk
    Samfund

    Påtager sig skylden for banner - nægter kendskab til maling

  • knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    knudepunkt flextrafik movia ballerup foto af ulrik jantzen
    Trafik

    21 nye "knudepunkter" på vej i landsbyer

  • Djurs Sommerland
    Djurs Sommerland
    Kultur

    Forlystelsespark får lov til kæmpe udvidelse

Mere Politik

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok