Lærervikar på omstridt skole: - Med den årgang tror jeg, det er en tabt kamp
Tidligere lærervikar droppede vikar-gerningen efter timer på Rismølleskolen.
Et sabbatår som lærervikar blev kortere, end Liv Stochholm havde drømt om. Hendes oplevelser på Rismølleskolen i Randers fik hende nemlig til at droppe lærervikarjobbet og finde et andet.
Skolen har på det seneste været genstand for massiv omtale, fordi den har fået et påbud af Arbejdstilsynet. Det skyldes blandt andet, at ansatte udsættes for psykisk vold og skældsord.
TV2 Østjylland har modtaget massevis af henvendelser fra elever og forældre, som fortæller samstemmende historier. Og altså også fra en tidligere lærervikar, som står et sted mellem skolen og eleverne.
- Jeg har haft en oplevelse af, at det oftest går ud på, at man bare skal igennem timen og ikke lære dem noget, siger 21-årige Liv Stochholm.
- De har grimt sprog, og der er ikke nogen respekt for nogen. Jeg har forsøgt at gøre det med et smil, fordi man godt ved, at det ikke er det fedeste for hverken vikaren eller eleverne. Det har virket hos de fleste, men man kan ikke rigtig trænge ind til den årgang, fortæller hun.
Hun har blandt andet oplevet, at det tager et kvarter overhovedet at få ro på klassen, og mange elever kommer for sent, hvis de overhovedet møder op.
Liv Stochholm var lærervikar i Randers Kommune fra december 2022 indtil sommerferien i år. Hun kom rundt som vikar på syv-otte af kommunens skoler, og Rismølleskolen var altid et samtaleemne blandt vikarerne.
På de andre skoler, oplevede hun da heller ikke lignende problemer.
- Jeg synes, lærerne kæmper en brav kamp. Af hvad jeg har set, har de fandme gjort det godt, siger Liv Stochholm.
- Der er slet ikke de samme problemer, så jeg tvivler på, at det kan være lærerne. Jeg tror, det bunder i den gruppe elever. Der har spredt sig en kultur, hvor man kan slippe afsted med det.
Årgangen er tabt
Det er særligt dengang 8. nu 9. årgang, der har en gruppe af elever, der skaber ubehagelige episoder, og som nogle vikarer sågar frabad sig at få timer på.
Eleverne er ifølge lærervikaren "pisseligeglade" med konsekvenserne og svære at nå ind til.
- Jeg tror, skolen har gjort, hvad de kan. Lige med den årgang tror jeg, det er en tabt kamp, siger Liv Stochholm.
Hun beskriver en konkret episode, hvor hun endte med at måtte følge en dreng op på kontoret. Da hun kom tilbage til klassen, var dørhåndtaget blevet pillet af, så hun ikke kunne komme ind i klasselokalet.
Hun hentede derfor en skoleleder, der gik med hende tilbage til klassen og tog en snak med eleverne.
- De vidste godt, at det var problematisk, og de var kede af, at de måtte udsætte vikarerne for den klasse. Men klassen skræmte lærerne væk, og de gik ned på stribe, siger Liv Stochholm.
Der er blevet skrevet ud til forældrene flere gange, uden der skete noget, og derfor kan det ifølge hende også være der, problemet ligger.
- Hvis min mor havde fået sådan en besked, gik den i hvert fald ikke. Det undrer mig, at der ikke er sket noget.
Problemerne går ud over alle eleverne på klassetrinet.
- Når der skabes en gruppekultur, kan det være svært for de mere stille. Det går helt sikkert ud over dem, siger Liv Stochholm.
Hun sadlede om og er i dag telefonsælger.
Randers Kommune oplyser, at skoleleder på Rismølleskolen Jan Pedersen ikke har mulighed for at stille op til interview.
I et skriftligt svar fortæller skolechef Morten Lyhne, at han godt forstår, at der er mange perspektiver på situationen på Rismølleskolen.
- Udfordringerne på skolen er komplekse, og vi lytter meget gerne til kritik, ligesom vi inddrager kritikken i arbejdet på skolen. Lige nu bliver der arbejdet intensivt med trivsel og udvikling specifikt i 9. klasse og på hele skolen. Samtidig er der fuldt fokus på at genoprette et godt arbejdsmiljø, siger Morten Lyhne.
Læs hele Morten Lyhnes svar her
TV2 Østjylland ville gerne have haft svar på følgende spørgsmål:
Er konsekvenserne hårde nok?
Er det rigtigt, at lærervikarer ikke får en klasseliste?
Er det rigtigt, at nogle lærervikarer har frabedt sig den klasse? Kan man det?
Er problemerne omkring 9. årgang isoleret til de store klassetrin, eller går det også ud over elever i de mindre klassetrin?
Flere forældre kritiserer ledelsen for ikke at tage hånd om problemerne, når de henvender sig, og de føler sig derfor magtesløse. Kan I forstå dem?
Nogle forældre oplever også en arrogant tilgang fra ledelsen, når man påpeger problemerne - hvorfor skal det være sådan?
Ifølge en forælder til en elev i anden klasse taler ledelsen om et samarbejde mellem skole og forældre og stiller krav til forældrene, men siger at ledelsen ikke selv kan løfte sin del af opgaven og sikre ro i de små klasser. Hvorfor ikke det?
Randers Kommune har sendt et skriftligt svar fra skolechef Morten Lyhne:
"Jeg forstår godt, at der er mange perspektiver på situationen på Rismølleskolen. Et godt forældresamarbejde er afgørende for en god skolegang, og det er og har været ledelsens intention at skabe et konstruktivt samarbejde. Jeg ved, at ledelsen på ingen måde har ønsket, at forældre skulle stå med en følelse af magtesløshed, og jeg forstår godt, at det er en følelse, man kan stå med, når man som forældre til ét barn ikke får fuldt indblik i alle tiltag der gøres, fordi det måske også handler om andre børn.
Udfordringerne på skolen er komplekse, og vi lytter meget gerne til kritik, ligesom vi inddrager kritikken i arbejdet på skolen. Lige nu bliver der arbejdet intensivt med trivsel og udvikling specifikt i 9. klasse og på hele skolen. Samtidig er der fuldt fokus på at genoprette et godt arbejdsmiljø.
I arbejdet inddrager ledelsen også kritik og gode pointer fra forældre og medarbejdere. Men i sådan en situation er der også brug for arbejdsro til at finde gode løsninger. Derfor har jeg ikke yderligere kommentarer for nu."