Kunder raser: Er endt med halvfærdige tatoveringer og ubrugelige gavekort

En randrusiansk tatovør er som sunket i jorden. Tilbage står mange kunder, der jagter svar og deres penge tilbage.

Lukningen af tatovøren 'King & Queen Tattoo' i Randers er omgærdet af mystik. Butikslokalerne i centrum ser ud til at være blevet forladt i al hast, og siden begyndelsen af januar har ejeren ikke givet lyd fra sig.

quote Jeg har nogle selvskade-ar fra gymnasiet, som den skulle skjule. De ville selvfølgelig stadig være der, men så var det ikke længere dem, der var i fokus.

Natasja Hagelberg, Randers

Adskillige kunder har forsøgt at få fat på ejeren. For nogen af dem har tatoveringer, der aldrig er blevet lavet færdige, imens andre ligger inde med gavekort til tusindvis af kroner.

En af de utilfredse kunder er Natasja Hagelberg. Hun har en halvfærdig tatovering på låret.

Til venstre ses tatoveringen i dag på Natasja Hagelbergs lår. Det skulle have set ud som på billedet til højre.
Til venstre ses tatoveringen i dag på Natasja Hagelbergs lår. Det skulle have set ud som på billedet til højre.

Skal dække selvskade-ar

Der skulle have været en detaljeret valkyrie, som for hende symboliserer styrke og er et bevis på, at hun er kommet igennem en svær periode i livet.

- Jeg har nogle selvskade-ar fra gymnasiet, som den skulle skjule. De ville selvfølgelig stadig være der, men så var det ikke længere dem, der var i fokus, fortæller Natasja Hagelberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Den ikke-færdige tatovering har ejeren af butikken 'King & Queen Tattoo' i Randers lavet.

Natasja Hagelberg fik tatoveringen til halv pris og betalte knap 3000 kroner for den, men efter første session manglede der stadig en del på den.

Hun forsøgte ihærdigt at få lavet en ny aftale, men i slutningen af 2020 stoppede dialogen.

Sidste livstegn i januar

- Hver gang jeg skrev til hende, havde hun andre ting, eller der dukkede noget op i sidste øjeblik, siger Natasja Hagelberg.

Flere gange tog hun forbi butikken i Gråbrødrestræde i Randers i håbet om at træffe ejeren.

- Men der var aldrig nogen. Der var låst dør og slukket lys.

Det er tydeligt, at der ikke længere er tatovør i lokalerne i Randers. Ifølge TV2 ØSTJYLLANDs oplysninger har lokalerne i et stykke tid stået til leje.
Det er tydeligt, at der ikke længere er tatovør i lokalerne i Randers. Ifølge TV2 ØSTJYLLANDs oplysninger har lokalerne i et stykke tid stået til leje.

Sidste livstegn, Natasja Hagelberg og andre kunder har fået fra butikken og dens ejer, er et Facebook-opslag fra begyndelsen af januar.

Her fortæller ejeren, at en af de ansatte har fået corona, og der derfor er lukket. Men hun garanterer, at 'King & Queen Tattoo' åbner igen.

Har gavekort for 11.000 kroner

Nu er det et halvt år siden, og lokalerne i det centrale Randers, der tidligere husede tatovøren, er sat til leje. 

Mange utilfredse kunder står i samme situation som Natasja Hagelberg.

Inden stedet lukkede helt ned, havde det gode tilbud på gavekort. Det benyttede Søren Fahlberg sig af.

quote Jeg synes, hun har taget røven på os. Det er jeg rigtig træt af, fordi vi har støttet hende, og jeg har anbefalet hende til andre.

Søren Fahlberg, Randers

- Vi havde en aftale om, at hvis jeg købte nogle nye, så lavede vi en god ordning på at få lavet hele min ryg, som jeg gerne vil have, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Derfor supplerede han eksisterende gavekort med lidt flere, så han nu har syv styk til en værdi af 11.000 kroner.

Søren Fahlberg blev i forbindelse med 'Black Friday' sidste år overtalt af tatovøren til at købe flere gavekort. Det fortryder han i dag.
Søren Fahlberg blev i forbindelse med 'Black Friday' sidste år overtalt af tatovøren til at købe flere gavekort. Det fortryder han i dag.

Driver en anden tatovør

Han frygter, at gavekortene er ubrugelige.

- Jeg synes, hun har taget røven på os. Det er jeg rigtig træt af, fordi vi har støttet hende, og jeg har anbefalet hende til andre. Og så laver hun sådan nogle numre, siger Søren Fahlberg.

TV2 ØSTJYLLAND har ligesom de mange kunder forsøgt at få fat på ejeren via Facebook, på mail og over telefonen. Uden held.

Men ifølge CVR-registret står ejeren til at drive en anden tatovør fra en privatadresse i Vesthimmerland.

Der kørte vi op for at spørge hende ind til, hvorfor butikken i Randers nu er lukket, og om de mange utilfredse kunder får deres penge tilbage.

Sidder fortvivlet tilbage

Desværre var huset her – ligesom lokalerne i Randers – forladt, og ejeren boede tydeligvis ikke på adressen længere.

quote Det er frustrerende, at man sidder med den her uvished. Får jeg den lavet færdig hos hende, eller skal jeg have lavet den et andet sted?

Natasja Hagelberg, Randers

Imens sidder Natasja Hagelberg fortvivlet tilbage med en halvfærdig tatovering.

- Det er frustrerende, at man sidder med den her uvished. Får jeg den lavet færdig hos hende, eller skal jeg have lavet den et andet sted? Det er hårdt, fordi det er en tatovering, der betyder meget, siger hun.

Natasja Hagelberg bliver trist hver gang, hun ser på sin ikke-færdige tatovering på låret. Hun har nu ventet over et år på at få den færdig.
Natasja Hagelberg bliver trist hver gang, hun ser på sin ikke-færdige tatovering på låret. Hun har nu ventet over et år på at få den færdig.

En anden skal lave den færdig

Planen er nu, at en anden tatovør skal lave den færdig.

Men måske kunne alle problemerne være undgået.

Man siger jo, at nogle gange er et tilbud for godt til at være sandt. Burde du ikke have været opmærksom på, at prisen for tatoveringen måske var for god?

- Jo, det burde jeg nok. Men jeg har mange venner, der er blevet tatoveret dernede, så jeg tænkte ikke videre over det. Stedet havde på det tidspunkt et godt ry i Randers.

Forbrugerrådet Tænk: Ikke meget at gøre

Mest læste

Mere fra Randers

Untitled design (17)

play Sportschef er stolt af Sara Slott: - Den perfekte idrætsudøver!

3efa438d-ecd6-4e06-9370-231aedf766d9

Gode chancer for sol tirsdag

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

Endelave ø færge

Nu kommer der nye gratis færgeruter: Her kan du få gratis billetter

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination