Millioner på vej til lille havn
Dårlig infrastruktur og ustruktureret parkering afløses af det der betegnes om "et oplevelsesmiljø" på Langør Havn.
Når besøgende om få år ankommer til Langør Havn på Samsø – enten fra landsiden eller vandsiden – vil de møde et havneområde i opdateret udgave.
Det står klart, efter Realdania har afsløret vinderen af den idékonkurrence, hvor flere tegnestuer har givet deres bud på, hvordan man med landskabsarkitektoniske greb kan forløse havnens potentiale og formidle områdets kulturhistorie og natur.
Vinderen blev Os Arkitekter.
- Omdrejningspunktet for vinderforslaget er et kompas, der skal indarbejdes i belægningen på Nokken. Kompasset peger både ind på havnen som et fysisk sted, men samtidig peger kompasset også ud i verden og gør Langør Havn til en del af landskabet, fjorden og Danmark, skriver Realdania.
X-faktor skal forløses
Bedømmelsesudvalget fremhæver forslagets samspil mellem natur, kulturhistorie og det maritime havnemiljø.
Realdania har giver 4,5 millioner kroner til realiseringen af forslaget.
Os Arkitekter arbejder nu i samarbejde med Samsø Kommune, borgerne og havnens interessenter videre med idéforslaget.
Ifølge kommunen skal projektet "forløse Langør Havns X-faktor."
Langør Havn er en del af Stedet tæller X. Det er en kampagne fra Ny Carlsbergfondet og Realdania. Stedet Tæller X skal bidrage til at styrke steders lokale potentiale i landkommunerne med kunst og arkitektur som løftestang.