TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
10. feb 2021, kl. 12:02
- Mere end 30 dage gammel

Gratis flyverdragter sparket til hjørne: - Trækker unødigt i langdrag

Manden bag forslaget om tjenesteflyverdragter til de randrusianske pædagoger er frustreret over sagsbehandlingen.

En politiker i Randers ønsker at stille flyverdragter til rådighed for medarbejderne i institutionerne. Arkiv
En politiker i Randers ønsker at stille flyverdragter til rådighed for medarbejderne i institutionerne. Arkiv
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Randers Kommune

For en måned siden foreslog Beboerlistens Bjarne Overmark, at der skulle stilles gratis flyverdragter til rådighed til pædagogerne i de randrusianske daginstitutioner. 

Det er stadig uvist, om forslaget gennemføres.

De bør få flyverdragterne nu, hvis de vil have dem. Ellers kommer de jo først på et tidspunkt, hvor det ikke længere er koldt.
Bjarne Overmark, byrådsmedlem, Randers Kommune, Beboerlisten

Tirsdag valgte medlemmerne i Børne- og familieudvalget nemlig at sende forslaget videre til forvaltningen, som skal drøfte sagen med lederne af de enkelte dagtilbud.

- Jeg synes, at det hele trækker unødigt i langdrag. De bør få flyverdragterne nu, hvis de vil have dem. Ellers kommer de jo først på et tidspunkt, hvor det ikke længere er koldt, siger Bjarne Overmark til TV2 ØSTJYLLAND.

Da TV2 ØSTJYLLAND senest skrev om forslaget, var der stor opbakning til det blandt brugerne på vores Facebook-side:

'Er lidt narrehat'

Hans forslag har hele tiden gået på, at det kun var de pædagoger, som havde et reelt behov for tilbuddet, der skulle have det.

Derfor undrer det ham, at man ikke bare afsætter midlerne, og så ser, hvor mange der ønsker flyverdragterne.

Rani Hørlyck

Læs også

Skoleleder om genåbning: Fællesskabet er vigtigst til at starte med

- Det her er lidt narrehat. Der sker ingenting, og jeg kan jo se og høre rundt omkring, at mange gerne vil have dragterne, siger Bjarne Overmark.

Politikeren ser lige nu tilbuddet som særligt vigtigt, fordi pædagogerne grundet coronaepidemien skal være mere ude.

Bjarne Overmark mener, at den ligger lige til højrebenet at give pædagogerne i daginstitutionerne en flyverdragt.
Bjarne Overmark mener, at den ligger lige til højrebenet at give pædagogerne i daginstitutionerne en flyverdragt. Foto: Randers Kommune

Vil ikke forskelsbehandle

Han har også tidligere nævnt, at eksempelvis medarbejdere i vejvæsenet får en arbejdsuniform.

- Pædagoger skal bruge deres eget tøj, selvom de nok er nogle af dem, der bliver mest svinet til på jobbet. Og hvis det her så også kan gøre det lettere at være ude, så bør de få en uniform, lød det i januar fra ham.

Der er allerede lokale løsninger, så vi skal først have set på, om der er det fornødne behov for mere udetøj.
Anne Hjortshøj (S), næstformand, Børne- og familieudvalget, Randers Kommune

Efterfølgende blev forslaget drøftet på et byrådsmøde, hvor det så altså blev besluttet at sende det ud i Børne- og familieudvalget.

Et sted hvor fra det nu blot er blevet sendt videre.

Skal først i udbud

- Vi vil ikke detailstyre vores institutioner. Der er allerede lokale løsninger, så vi skal først have set på, om der er det fornødne behov for mere udetøj, siger næstformand i udvalget, Anne Hjortshøj (S), til TV2 ØSTJYLLAND.

- Hvis der er det, kigger vi selvfølgelig på det. Vi går op i medarbejdernes ve og vel, men der er forskellige behov, fortsætter hun.

Læs også

Lejere raser over ejendomsselskab – føler sig snydt og bedraget

Anne Hjortshøj påpeger også, at et eventuel indkøb af flyverdragter først skal i udbud, inden Randers Kommune kan købe dem.

Hun forventer derfor ikke, at tjenesteflyverdragter kan komme i spil, inden det igen bliver lunere.

- Jeg kan godt forstå, at nogle vil synes, det hele går super langsomt, men vi er simpelthen nødt til at undersøge tingene ordentligt, inden vi går ud og køber, siger Anne Hjorthøj.

Her er overblikket over, hvilke institutioner der stiller hvad til rådighed for deres medarbejdere. Randers Kommune vurderer, at udgiften til tjenesteflyverdragter vil blive på mellem 0,75 mio. til 1,5 mio. kr.
Her er overblikket over, hvilke institutioner der stiller hvad til rådighed for deres medarbejdere. Randers Kommune vurderer, at udgiften til tjenesteflyverdragter vil blive på mellem 0,75 mio. til 1,5 mio. kr. Foto: Randers Kommune

Hilser forslag velkommen

Hos den faglige organisation for pædagogerne, BUPL, hilser man forslaget velkommen.

BUPL håber, det kan sprede sig til mange kommuner.

- Vi synes, at det er en rigtig god idé, og det er noget, vi selv har foreslået tidligere. Man bør udstyre medarbejdere med udetøj, når de skal være så meget ude, har formand for BUPL Østjylland, Anne Grethe Rosenberg, tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun ved, at få andre østjyske kommuner enten arbejder på en lignende ordning eller har forsøgt sig med det.

Og siden forslaget kom på dagsordenen i Randers, har blandt andre Sønderborg Kommune indkøbt 800 dragter til medarbejderne.

Del
facebook mail

Læs også

  • minimumsnomeringer Asylgades Børnehus børnehave Skanderborg

    Forslag: Gratis flyverdragter til alle pædagoger

    18. jan
maot

Hej! Jeg hedder Mads,
og jeg er lokalreporter
i Randers Kommune

maot@tv2oj.dk • 27 42 13 34 •

Mest sete

  • Jannie Madsen

    Jannie cuttede kontakten til mor og papfar: Kunne ikke leve med deres problemer

    Lør 14:35
  • 20230926-114441-5-5000x3334ma

    Kampfly suser over Østjylland søndag

    Lør 16:57
  • Delicious Pan Masala

    Solgt over hele landet: Stof i krydderiblanding er kræftfremkaldende

    Fre 15:54
  • Thor_by_MikeDouglas-11

    Efter ni år, ni måneder og 16 dage er Thorbjørn hjemme igen

  • image0000011

    Måtte ringe efter hjælp: Pludselig stank der af terpentin på badeværelset

  • 384570292_3564808857134025_7456791450160674041_n

    Bent er forarget: Nogen har stjålet hans reklametrailer nærmest for øjnene af personalet

  • Cykeloptog2 Still

    Så du lysparaden? 400 cyklister overtog trafikken i midtbyen

  • Budde

    Budde og budgettet: Midt i kampen om millionerne sprængte 'vejsidebomben'

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Som wellness for sindet: Mikkel clearer sine tanker i det kolde vand

  • Trafik i Aarhus

    Aarhus bliver lukket land for 57.000 danske biler

  • Lars Eilertsen minkavler minkfarm mink Lystrup

    Nu kan minkavlere få erstatning hurtigere end der var lagt op til

  • Oddset lotto lottokupon spil kupon kuponer Danske Spil

    Væddemål i butikker kræver spilkort fra i dag

  • 68009050-196e-4640-91f1-9c94f9b9ecb2

    Vild september bliver varmere end hele sommeren

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet