Uddannelser vil gøre noget ved innovationen
Innovationsprisen 2016 er for studerende på videregående uddannelser
Innovationsprisen 2016 skulle torsdag uddeles til en af de ni nominerede grupper, som alle var studerende på videregående uddannelser, der har fået nye innovative idéer.
- Det er et stort skulderklap bare at være med her blandt de sidste, det er vi meget stolte af, og det har været med til at give os endnu mere blod på tanden til at skulle ud og lave noget innovativt, siger studerende Louise Brøbech Sørensen.
Innovation og teknologi i folkeskolen
Innovationsprisen er en landsdækkende konkurrence for unge studerende. Formålet med konkurrencen er at lære de unge, hvordan man får sin idé til at blive til et produkt, der kan produceres og sælges.
- Der er rigtig mange, der får gode idéer i det her land. Problemet kan være at få idéerne frem til også at kunne blive til et produkt som man kan handle med, som man kan sælge, som man kan producerer. Så jeg vil sige, at vi stadig kan blive bedre, siger rektor ved VIA University College, Harald Mikkelsen.
Studerende tænker i forretninger
Louise Brøbech Sørensen deltager med idéen Simplexit, der har til formål at hjælpe med at fastgøre kørestolsbrugere under transport. Og hun har også planer om, at det skal blive til mere end bare en idé.
- Vi vil gerne lave nen prototype og få noget sikkerhedsgodkendelse, og så ellers bare få det udbredt. Starte i det små med nogle enkelte biler og få de forskellige brugere til at vurdere produktet og være med til at udbrede det den vej, siger Louise Brøbech Sørensen.
Øverst i artiklen kan du se et indslag om innovationsprisen.