10 indbrud om dagen: Sådan sikrer du dit hjem i ferien
Østjyllands Politi advarer mod en stigning i antallet af indbrud i de mørke måneder
Alle der har haft indbrud ved, at det kan være en enormt krænkende oplevelse, og at selv om et tv kan erstattes, er der ting, som man aldrig kan få tilbage.
Det ved også Marianne Birch Madsen, der tidligere har været udsat for indbrud.
- Det er forfærdeligt – især hvis det går ud over ting, man har arvet. Det skal ikke ske igen, så vi er allerede ved at tænke i nogle forebyggende tiltag, siger Marianne Birch Madsen.
Og forebyggende tiltag er en glimrende idé, mener Østjyllands Politi. Alene i Østjyllands politikreds sker der omkring ti indbrud om dagen i disse tider. Tirsdag stillede politiet op på Viby Torv for at rådgive om, hvordan man bedst beskytter sig mod indbrud.
- Vi ser en tendens fra nu af og lidt måneder fremad, hvor vi går de mørkere timer i møde, der er der generelt en stigning i anmeldelser, siger Carsten Kousgaard, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.
Læs også
- Et af de bedste tips er egentlig at gøre det beboeligt derhjemme, selv om man ikke er der.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.
Gode råd til at forebygge indbrud
- Sørg for at sikre dine døre og vinduer ordentligt.
- Rod gerne lidt og lad opvasken stå, når du tager afsted, så hjemmet ser beboet ud.
- Forsøg at lade være med at friste tyven med dyre genstande i vinduet.
- Lås skuret og fjern redskaber, som kan bruges til at bryde ind med.
- Sørg gerne for lys med bevægelsessensorer rundt om i huset.
- Undgå at for høje hække og hegn rundt om dit hus, som gør det muligt for tyven at operere i fred.
- Træk gardiner fra nogle steder, så det ser ud som om, at nogen er hjemme.
- Gem ekstranøglerne langt væk, så tyven ikke kan få fat i dem.