Indbrudstyve jagter genbrugsguld: Blå Kors i Østjylland ramt af tyveri

Blå Kors-butikker i Silkeborg, Randers og Horsens har oplevet problemer med indbrud

Indbrudstyve har fået øjnene op for genbrugsguld. Blå Kors oplever i stigende grad indbrud i deres butikker i Østjylland.

Velgørenhedsorganisationen Blå Kors har butikker i både Horsens, Aarhus, Silkeborg, Hadsten og Randers, og i både Randers, Silkeborg og Horsens er der problemer med indbrud.

Genbrugschef i Blå Kors Jytte Jensen siger til TV2 ØSTJYLLAND, at genbrugsbutikkerne er lette ofre, da flere af dem ikke har installeret alarmer. 

Tre indbrud på en weekend

Carl Haubjerg, der er frivillig leder i Blå Kors i Horsens, måtte i forrige weekend konstatere, at der havde været indbrud hele tre gange.

Blå Kors har butikker i fem østjyske kommuner. I Silkeborg, Randers og Horsens oplever de problemer med indbrud. 
Blå Kors har butikker i fem østjyske kommuner. I Silkeborg, Randers og Horsens oplever de problemer med indbrud. 

Videoovervågningen viser, det var de samme personer, der stod bag indbruddene.

quote Det er egentlig ret ubehageligt. Der har været mennesker inde, der ikke har noget at gøre her.

Ragnhild Andersson, frivillig

- Det er egentlig ret ubehageligt. Der har været mennesker inde, der ikke har noget at gøre her, siger Ragnhild Andersson. 

Blå Kors’ genbrugsbutik i Horsens sælger alt fra brudekjoler til bøger. Men Ragnhild Andersson kan ikke forstå, at tyvene vil stjæle genbrugsting.

- Varerne koster jo næsten ingen penge, siger Ragnhild Andersson.

Dyr tyverisikring af værdiløse varer

Butikken i Horsens har nu fået skiftet låse og skaffet sig mere videoovervågning, hvilket kommer til at koste 30.000 kroner. Penge, der kunne være brugt på hjælpearbejde.

Ragnhild Andersson, der er frivillig i Blå Kors, kan ikke forstå, at nogen vil stjæle varer, der koster så lidt, som genbrugsting gør
Ragnhild Andersson, der er frivillig i Blå Kors, kan ikke forstå, at nogen vil stjæle varer, der koster så lidt, som genbrugsting gør

- Det koster jo mere, end de har stjålet for. At der er nogen, der kan finde på at stjæle i det hele taget, og i særdeleshed fra en velgørenhedsorganisation, det synes jeg, det er særdeles ubehageligt, siger Ragnhild Andersson.

Og Carl Haubjerg har en appel til indbrudstyvene:

- I skulle måske overveje at lave et stykke frivilligt arbejde og hjælpe andre, i stedet for at gå og genere andre og ødelægge det for nogle, siger Carl Haubjerg.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om tyverierne fra de østjyske Blå Kors-butikker.

Vaccine

Vaccineeksperiment forløber gnidningsfrit

inger_kjaer_hoejbjerg_0

Vildskov vækker følelser: - Debatten har en hård og uforsonlig tone

Slik-drenge

play Da nattelivet lukkede ned, blev de slik-pushere

Skærmbillede 2021-02-26 kl. 13.08.45

Kommune indfører særlige corona-tiltag ved populær bro

20210114-034943-4-1920x1920we

30-årig narkohandler afsløret på Snapchat

Mammografi model 254-17 _1489

Færre undersøgt for brystkræft: - Tag til screening, lyder opfordringen