Partier bakker op: Stærekasser virker og skal blive

Stærekasser kan være kommet for at blive i trafikken, og flere partier i Folketinget ser positivt på at gøre forsøgsperioden permanent.

Hvordan skal hastigheden holdes nede på den danske veje?

Det er spørgsmålet, når folketingets trafikordførere i efteråret evaluerer på et tre år langt forsøg med stærekasser.

Fra flere partier er meldingen allerede nu klar: Stærekasserne virker og er kommet for at blive.

Eksempelvis Ole Birk Olesen, der i sin tid som transportminister var med til at opstille stærekasserne.

- Jeg synes, det er en god ide, at man de steder, hvor hastigheden fører til ulykker, sætter stærekasser op. Så ved vi, at hastigheden fra nu af sættes ned, fordi langt de fleste mennesker er opmærksomme på dem og sænker farten. Så sker der færre ulykker, og så har vi opnået det, vi gerne ville.

Millioner i bøder

I knap tre år har, der kørt en national forsøgsperiode med de såkaldte stærekasser på nogle af de mest trafikerede veje. Stærekasser er automatiske fartkontroller, der på ingen måde er skjulte, og som endda varsles med skilte.

Ifølge en opgørelse, som TV2 Østjylland har fået fra Rigspolitiet har to stærekasser, der kigger hver sin vej på Grenåvej i nordlige Aarhus, blitzet fartbøller flere end 4.000 gange siden 2018. Det har betydet mere end 7 millioner kroner i bøder og adskillige klip i bilisternes kørekort.

Fra Dansk Folkeparti lyder der dog kritik.

- Vi er ikke begejstret, siger Hans Kristian Skibby.

Han mener, at stærekasserne ikke virker efter hensigten, når de er for nemme at regne ud.

- De skal være mobile. Stærekasser er til ikke for at højne trafiksikkerheden. Det hjælper ikke at sætte dem op på en strækning i flere år, for så lærer bilisterne, at de er der.

- Sæt dem ud til skolerne, der giver det mening, lyder det fra transportordføreren.

Pengemaskiner på vejen

Hans Kristian Skibby mener, at det tangerer en pengemaskine, når stærekasser på faste strækninger giver mange bøder.

- Der er for meget fokus på pengene, når vi taler om stærekasser, siger han.

Den udlægning får dog ikke meget opbakning fra de blå partier, som stod bag forsøgsordningen i forrige valgperiode.

- Stærekasserne er kendetegnet ved, at de stilles op på farlige steder sammen med tydelig skiltning, så det er ikke en fælde. Det er en foranstaltning, der skal gøre, at vi få farten ned der, hvor folk bliver slået ihjel, og det virker. De er altså ikke designet til at få penge i statskassen, men til at redde menneskeliv, siger Venstres Kristian Phil Lorentzen.

Heller ikke Ole Birk Olesen følger logikken fra Dansk Folkeparti.

- Det er meget mærkeligt, for i sidste valgperiode havde DF den stik modsatte holdning, og det havde partiet også valgperioden før det. Det var derfor, at vi i det blå flertal besluttede, at vi hellere vil have stærekasser, som folk ved står der, og som står, hvor der er problemer med farten.

- Problemet med de mobile fartkontroller er, at politiet ofte sætter dem ind der, hvor de kan få flest bøder og ikke der, hvor der er mest brug for dem i forhold til trafiksikkerhed og naboerne til befærdede veje, siger Ole Birk Olesen.

Venstre er allerede nu klar til at skaffe flere stærekasser og få dem fordelt over hele landet.

- Nu skal vi i gang med at forhandle om at få indkøbt et pænt antal stærekasser og så få dem opstillet på de farlige steder. Jeg ved, at der er rigtig mange lokalsamfund, der ønsker at få sat stærekasser op for at få sat en dæmpe på dem, der kører alt for hurtigt, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Fra Enhedslisten lyder der opbakning til stærekasserne, men også til at fortsætte indsatsen med mobile fotovogne.

- Stærekasser er et godt supplement til fotovogne. De skal stå på strækninger, hvor sikkerheden ikke er god nok, så vi kan beskytte de bløde trafikanter. Jeg mener også, at gennemsnitsmålinger (målinger over længere strækninger med minimum to stærekasser, red.) er en endnu bedre løsning. Så undgår vi kænguru-kørsel, hvor folk gasser op, så snart de er kørt forbi. Vi skal have flere stærekasser, og fotovognene skal forsat være derude.

Den såkaldte kængurukørsel er netop noget af det, naboer til stærekasser har klaget over, og det kan da også udløse nye måleformer.

- Det kan jo så tyde, at man sådan et sted skal have flere stærekasser op, eller at man skal måle hastigheden over en strækning mellem to punkter. Er gennemsnitshastigheden for høj, får man en bøde, og på den måde er det hele strækningen mellem de to stærekasser, der bliver begunstiget af, at folk ikke kører så hurtigt, siger Ole Birk Olesen (LA).

Fra Nye Borgerlige lyder det:

- De arbejdstimer, der bruges i fotovogne, frigives ved permanente stærekasser, og derfor er stærekasser en fordel. Men det betyder ikke, at vi i Nye Borgerlige samlet set ønsker flere fartkontroller. Fartkontroller skal ikke fungere som en pengemaskine, men skal udelukkende bruges på de strækninger, hvor der er store problemer med fart og eventuelt støj, siger Mette Thiesen.

Det er til efteråret, at folketingspolitikerne skal evaluere forsøget med stærekasserne og beslutte, om det skal gøres permanent.

TV2 Østjylland har også rakt ud til Socialdemokratiet, Radikale og Alternativet, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND satte tirsdag fokus på stærekassernes betydning.

Siden to stærekasser blev sat op på Grenaavej i Risskov i 2018, er fartglade bilister blevet blitzet på stribe. I alt er der skrabet fartbøder sammen for mere end syv millioner kroner, viser friske tal, Rigspolitiet har trukket for TV2 Østjylland.