Flere siger fra efter røffel fra ministeren: Det er loven, den er gal med
Kommunernes Landsforening og Dansk Socialrådgiverforening skyder bolden tilbage til Peter Hummelgaard (S), efter sidstnævnte har kritiseret kommunernes jobcentre. Ifølge KL og foreningen er det ministerens egen lov, der er problemet.
Det er helt forfejlet, når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skyder efter Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner i sin kritik af jobcentrene.
Det mener Morten Mandøe, der er cheføkonom i Kommunernes Landsforening.
- Som loven er i dag, skal du igennem nogle forskellige processkridt. Hvis du skal lave et individuelt tilpasset forløb, er du nødt til at bløde op for de proceskrav, der er i lovgivningen, siger han.
Læs også
Helt på linje med KL er Dansk Socialrådgiverforening.
- Det virker meget malplaceret at høre politikerne komme med den her kritik af jobcentrene og dem, der arbejder der, når det er de selvsamme politikere, der har besluttet den lovgivning, som vi arbejder under, siger Mads Bilstrup.
Peter Hummelgaard har løftet pegefingeren overfor kommunerne efter flere ulykkelige jobcentersager har været i mediernes søgelys. På TV2 ØSTJYLLAND har vi blandt andet fortalt om 28-årige Rasmus Dalgaard, der efter et syv år langt jobcenterforløb fik konstateret PTSD – en direkte konsekvens af forløbet.
- Jeg synes efterhånden, at vi har set alt for mange af de her sager. Både kommunerne og KL er nødt til at tage ansvar for at sikre, at reglerne rent faktisk bliver overholdt. Man kan ikke igangsætte indsatser, hvis en borger risikerer at blive mere syg af den indsats, som han eller hun skal modtage, sagde Peter Hummelgaard efter Rasmus Dalgaards sag kom frem.
Ligeledes sagde Leif Lahn, medlem af folketinget for Socialdemokratiet, søndag i TV2 ØSTJYLLAND, at ”når du ikke behandler folk ordentligt, følger du ikke loven.”
Kompleks, rigid og processtyret
I den konkrete sag om Rasmus Dalgaard fastholdt Randers Kommune, at de ikke havde begået fejl og udelukkende fulgt lovgivningen. Senest har ministeren dog sendt et brev til samtlige af landets borgmestre, hvori han skriver, ”at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som kan medføre forværring af borgerens helbred.”
Ministerens udgangspunkt er, at man godt kan undgå de ulykkelige sager, hvis man bare følger loven. Gør I ikke det?
- Der skal være en tillid fra borgeren til, at de indsatser man sætter i kraft, også passer til borgerens udfordring. Der skal også være tillid til jobcentret, og der er en række procesregler og skridt, man skal igennem på grund af lovgivningen, som ikke nødvendigvis øger tilliden til systemet. Borgeren opfatter måske mere, at man er til for systemet end systemet er til for borgeren, siger Morten Mandøe, cheføkonom i Kommunernes Landsforening.
Kommunernes Landsforening ønsker en mere simpel beskæftigelseslovgivning, og netop lovgivningen er ifølge Socialrådgiverforeningen også et af problemerne i deres arbejde.
- Når vi sidder med en lovgivning, som er meget kompliceret, processtyret og rigid, er det svært at hjælpe og støtte borgerne. Så er det desværre, at vi kommer til at opleve de her meget langvarige og ulykkelige forløb, siger Mads Bilstrup.
For stort arbejdspres
Historierne handler jo ikke kun om loven. Det handler også om, at borgerne ikke føler sig hørt. Hvorfor får borgerne så den oplevelse?
- Fordi, der er meget fokus på, at vi skal afklare borgeren til arbejdsmarkedet. Borgeren oplever, at vi hele tiden skal afklare dem i forhold til, om der er en rest erhvervsevne, samtidig med, at vi skal indhente lægeerklæringer, og de skal til afklaring på hospitalerne, hvor der ofte er ventetid, siger Mads Bilstrup.
Læs også
Sidst, men ikke mindst, mener Mads Bilstrup også at hans medlemmer bliver nødt til at løbe for stærkt.
- De sidder med alt for mange opgaver, og de har svært ved at nå arbejdsmængden foran dem. Derfor vil man som borger måske også opleve, at man ikke føler sig hverken hørt eller inddraget i ens egen sag eller situation.
På baggrund af de seneste sager, der er kommet frem i medierne, vil Peter Hummelgaard (S) senere på året indkalde forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob til en ”kritisk gennemgang af reformen,” hvor de vil kigge på justeringer af de nuværende love og regler.