Efter abe-mysterie: Dyrenes Beskyttelse vil have ændret loven

Dyrenes Beskyttelse vil have ændret loven, så man skal gennemgå en vurdering, før man kan købe dyr, der er ekstra krævende at passe. Zoofaglig konsulent mener i stedet, at der skal indføres kontrol på området.

Ikke alle burde kunne købe en abe ligesom den, der lørdag aften blev fundet på fri fod i Skødstrup og som efterfølgende afgik ved døden, fordi den var i kritisk tilstand, da den formentlig i en længere periode ikke er blevet passet godt nok.

Sådan lyder det dagen derpå fra Dyrenes Beskyttelse. 

- Enhver kan købe sådan en abe, og det mener vi ikke kan være rigtigt, for så ender vi sådan her. Det er ikke første gang, vi har prøvet at finde en abe, som er blevet dumpet, og det er formentlig, fordi folk ikke har magtet og evnet at passe den, siger Annesofie Meilvang, der er biolog og projektleder hos Dyrenes Beskyttelse, til TV2 ØSTJYLLAND søndag eftermiddag.

Aben hos lægen. Nu er sagen politianmeldt, og aben er lagt på køl hos dyrlægen, indtil politiet går videre med sagen. Foto: Privat.
Aben hos lægen. Nu er sagen politianmeldt, og aben er lagt på køl hos dyrlægen, indtil politiet går videre med sagen. Foto: Privat. Foto: Privat

Lovgivningen bør ændres

Derfor mener de, at lovgivningen på området generelt bør ændres, så man i stedet for at have en liste over de dyr, som ikke må holdes af alle, laver en liste over dem, som alle må holde uden videre. 

- Lige nu prøver vi at indført, det, der hedder en positivliste, der viser, hvilke kæledyr alle må holde, og der vil sådan en abe ikke være på, fordi den har så specialiserede krav, for vi mener ikke, det er en, alle burde have lov at have, siger hun. 

I bekendtgørelsen 'om forbud mod hold af særlige dyr' er der nemlig lige nu kun det, som Annesofie Meilvang betegner som en 'negativliste', det vil sige en liste over de dyr, som ikke må holdes, da de kan frembyde fare eller være vanskelige at holde på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde.

Den nuværende liste over dyr, som ikke må holdes (negativlisten)

- Vi vil gerne gøre det omvendt, så man går ind dyr for dyr og art for art og ser på, om de ville kunne få et godt liv i private hjem ud fra en række kriterier, siger Annesofie Meilvang.

Det kan blandt andet være i forhold til, om alle vil kunne holde det specifikke dyr uden, at det går udover dyrets velfærd, om dyrets farlighed udgør en risiko overfor andre dyr eller mennesker, samt om dyret kan udgøre en sundhedsrisiko eller invasionrisiko overfor andre arter.

Der mangler kontrol

Zoofaglig konsulent Michael O. Jørgensen mener ikke, at det er nødvendigt at udelukke nogen fra at anskaffe sig de særlige dyr. I stedet skal Fødevarestyrelsen begynde at føre kontrol på området.

- Der er nogle helt klart beskrevne regler for, hvordan de, der sælger de her dyr, skal være uddannet, og hvordan de, der sælger foder til dem, skal vejlede, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

- Men der bliver ikke fulgt op på det af Fødevarestyrelsen. Der er ikke nogen kontrol på, om de bliver passet ordentligt. Der er heller ikke nogen opfølgning på, om der bliver givet de rette informationer til kunden, der køber dem hos en dyrehandel eller en privat kommerciel opdrætter.

Han mener, at de fleste vil kunne passe de særlige dyr - så længe de bliver klædt ordentligt på af dyrehandleren eller de kommercielle opdrættere. Men på grund af den manglende kontrol, er sælgerne ikke ordentligt uddannet.

- De fagskoler, der skal servicere de her uddannelsesbehov, kan ikke lave kurserne, fordi der ikke er nogen, der melder sig til. Og det gør de ikke, fordi der ikke er noget pres fra Fødevarestyrelsen.

Alle dyr vil blive vurderet

Hos Dyrenes Beskyttelse er de dog overbeviste om, at der skal en lovændring og dermed en ny liste til. Og det vil altså kunne udelukke nogle fra at anskaffe sig særlige dyr såsom den 'rødhåndede tamarin abe', der lørdag afgik ved døden efter at have været fejlernæret i en længere periode.

Hvad vil fordelen være ved det i forhold til den nuværende liste?

- Med listen vil hver eneste dyr være blevet vurderet ud fra de kriterier, som der fastsættes. Sådan er det ikke i dag, siger Annesofie Meilvang.

Hun fremhæver, at det selvfølgelig ikke er alle, som ikke vil kunne passe en abe, som den omtalte, ordentlig. Derfor er meningen også, at man skal kunne ansøge om en licens til at have dyret, hvis det ikke er på positivlisten. 

Er det realistisk, at man får gået alle dyr igennem?

- Man har gjort det i andre europæiske lande som for eksempel Belgien. Her har man startet med alle pattedyr, som allerede bliver holdt i private hjem, lyder det fra Annesofie Meilvang

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen, men det har ikke været muligt, da de holder lukket i weekenden.

20210712-140632-6-1920x1079we

Falske bankfolk fupper ældre kvinder: Stjæler kort og koder

Jimmy Hansen

Jimmy smed tøjet for at redde ugle, der var ved at blive druknet af en flok måger

E74fDC8XIAcTBSX

Hjælp politiet: Forsvundet 83-årig efterlyst på anden dag

IMG_3590

Stormagasin er åbnet igen efter evakuering

Stærekasser

Bøderegn i Aarhus: Stærekasser skovler millioner ind

Sara Slott

play Sara Slott om fremtiden: - Jeg kommer ikke til at grave mig ned

Dagens mest læste