Dagens konfirmand kom tidligt i kongelig lære

Lørdag skal prins Christian konfirmeres. Med årene er hans opgaver for kongehuset vokset.

Stemningen var nærmest euforisk, da kronprins Frederik om formiddagen den 15. oktober 2005 steg ud af elevatoren i Rigshospitalets forhal.

I de tidlige morgentimer var kronprinsparret blevet forældre for første gang. Landet havde fået næste tronarving.

- Han sover og ved slet ikke, hvad der venter ham i fremtiden, lød det fra den nybagte far til de mange pressefolk, som i timer, nogle hele natten, havde ventet på nyheden.

Når prins Christian konfirmeres på lørdag, så har han for længst erfaret, hvad der forventes af ham som kronprinsparrets førstefødte.

Skal deltage i 100-års jubilæum

Han var kun seks år, da han i gråt jakkesæt debuterede som dronningens medhjælper ved afsløringen af et nyt familieportræt på Frederiksborg Slot, og siden er opgaverne blevet større.

For nylig har kongehuset oplyst, at prins Christian sammen med dronningen og kronprins Frederik i juni deltager i markeringen af det forsinkede 100-års jubilæum for genforeningen af Danmark og Sønderjylland.

Dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine holdt påske på Marselisborg Slot i Aarhus.
Dronning Margrethe, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine holdt påske på Marselisborg Slot i Aarhus. Foto: Kongehuset/Ritzau Scanpix

Fra forældrenes side er det helt bevidst at lade prinsen vokse med opgaverne, siger historiker og kongehusekspert Michael Bregnsbo, Syddansk Universitet.

- Han skal en dag være konge, og tidligt blev der lagt en plan for, hvordan han bedst forberedes på det. Mens dronningen og prins Henrik inddrog Frederik og Joachim meget lidt i de officielle opgaver, så har kronprinsparret valgt at gøre det på en anden måde, siger Michael Bregnsbo.

Første kongelige på folkeskole

- Det gælder ikke bare for prins Christian, men også for hans søskende, at de i en tidlig alder har været med. På den måde har kronprinsparret iscenesat sig som en børnefamilie og ikke bare som to kongelige højheder.

Læs mere om konfirmationen her

Eksempelvis da hele familien med "Dannebrog" besøgte Grønland i 2014. Her var det prins Christian, der hjalp sine søskende - Isabella, Josephine og Vincent - på vej, når der skulle gives håndtryk og lyttes til velkomsttaler i de bygder, hvor kongeskibet lagde til.

Men når det kommer til hverdagen, så forsøger kronprinsparret at give deres børn en tilværelse, der, så vidt det lader sig gøre, minder om deres jævnaldrendes.

Som det første barn i kongefamilien kom prins Christian ikke på privatskole. I stedet har han sin skolegang på en folkeskole, Tranegårdskolen, i Hellerup.

/ritzau/

Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

krukken_randers.jpg

play Skaberen af Randers’ ikoniske kobberkrukke er død

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

202485714_530418468305364_6297141153694246627_n

play VIDEO: Østjyske fodboldfans i rørende hyldest til Eriksen

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

Dagens mest læste