På Claus’ gård er jagten på klimavenlige køer i gang
På Claus Fengers gård ved Odder er et unikt samarbejde i gang, som skal give mere klimavenlige køer i fremtiden.
Når Claus Fengers 500 sort-hvide holsteinkøer står i malkerobotten på Vejlskovgaard ved Odder, måler en slange, hvor meget metan der er i luften.
Samtidig holder 3D-kameraer øje med, hvor meget den enkelte ko spiser i løbet af dagen - og hvornår.
Claus Fengers gård er den første ud af to privatejede gårde i verden, hvor automatisk overvågning af køerne foregår døgnet rundt.
Fakta om forskningen
Forskningssamarbejdet begyndte i 2020, og partnerne består af Aarhus Universitet, kvægavlsforeningen VikingGenetics ved Randers samt Vejlskovgaard, der leverer mælk til Arla.
Forskningen i metan og individuel fodereffektivitet supplerer det avlsarbejde, som allerede foregår for at bidrage til et dansk landbrug med sunde, velfungerende malkekøer, der udleder så lidt metan som muligt.
Forskningen er tidligere foregået på pilotgård, men Vejlskovgaard og Ulvsbjerggård er de første privatejede gårde i verden, hvor forskningssetup’et med både metanmåling og individuel foderoptagelse er sat op.
Kilde: Arla
Formålet med det er at finde generne i de køer, der udleder mindst metan per liter mælk. Metan er en drivhusgas ligesom CO2.
- Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg synes, det er mega fedt at være med til. Jeg er glad for, at jeg får muligheden for at bidrage til det her felt, siger Claus Fenger, der ved siden af er næstformand i Landboforeningen Odder-Skanderborg.
Koens DNA
På hans gård er forskere fra Aarhus Universitet i fuld gang med at udvikle modeller, som inddrager viden om koens DNA for at finde frem til og avle videre på de mest klimavenlige køer, der udleder mindst metan per liter mælk.
Den østjyske landmand var ikke i tvivl, da forskere fra Aarhus Universitet spurgte, om de måtte forske på Vejlskovgaard.
- Vi har en lokation, som er interessant, fordi vi ligger tæt på de folk, der skal arbejde med det. Og så har vi en historik for at være meget åbne overfor nye tiltag, og jeg prøver selv personligt at have en profil, så min virksomhed og jeg fremstår åben for omverden, siger Claus Fenger.
Overvågningen af køernes foderindtag er afgørende, da det er det, der har størst betydning for koens metanudledning. Metan er den største synder i landbrugets udledning af drivhusgasser.
- Vi kan gå forrest både ved at få reduceret metanudledningen i Danmark, men også udvikle noget, der kan komme til gavn i andre lande og på den måde løfte produktionen, men sænke metanudledningen, siger Jan Lassen, som er en af projektets forskere og Adjungeret Lektor ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet.
- Han har visioner
Han forklarer, at der er flere grunde til, at forskningen finder sted på Claus Fengers gård.
- Den mest væsentlige årsag er, at Claus er Claus. Han vil gerne gå forrest, og han har visioner. Han er et ja-menneske, og rent praktisk har han en gård, hvor det kan lade sig gøre at arbejde med den teknologi, vi har udviklet, siger Jan Lassen.
Klima er jo den helt store dagsorden, og der er jo nogle massive udfordringer, vi skal have løst i forhold til mælkeproduktionen.
Og der vil ikke gå lang tid, før forskningen bærer frugt, og der vil komme et større gennembrud i arbejdet med at nedbringe landbrugets mængde af metan ifølge forskeren.
- Vi forventer, at der er noget oppe at køre i 2024 eller i løbet af de næste par år. Vi har bygget grundstenene til det her i de foregående ti år.
Udvikling og nytænkning er vejen frem
For Claus Fenger er det utrolig meningsfuldt at være en del af forskningen.
- Klima er jo den helt store dagsorden, og der er jo nogle massive udfordringer, vi skal have løst i forhold til mælkeproduktionen. Det, synes jeg, er enormt vigtigt. At vi prøver at løse det i stedet for at eksportere problemet til udlandet, siger Claus Fenger.
Han håber, at målene for projektet bliver opnået og udbredt i det danske landbrug. Han ønsker ikke, at CO2-afgifter bliver en realitet.
- Jeg vil køre på og prøve at overbevise de af mine kollegaer, der måtte være skeptiske, om at vi skal holde ved og vise, at vi kan udvikle os og tænke nyt.
- Det er det bedste og det eneste, vi kan gøre for at skabe en balance i debatten om udvikling eller afvikling, siger Claus Fenger.