TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
7. jun 2023, kl. 05:56
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Øjebæ blev revet ned: – Det ser værre ud i dag

Borgerne i Hundslund havde høje forventninger, da en gammel, nedslidt kro blev revet ned i 2021. Men her to år senere, står grunden fortsat uberørt hen og skæmmer lokalområdet.

Se hvordan den tidligere krogrund i Hundslund ser ud i dag.
  • medarbejderfoto nada
    Nanna Dam
    Lokalreporter i Odder Kommune

Et rør stikker ensomt op af jorden og hælder voldsomt til siden. Mælkebøtter er strøet ud over den tilvoksede grund, og brombærkrat vokser vildt i hovedhøjde.

Torben Sørensen bevæger sig forsigtigt gennem den gamle krogrund i Hundslund, mens han holder øje med, hvor han sætter sine sandalfødder.

- Det er her, tidslerne og brændenælderne står, siger han og tager et par høje skridt gennem vildnisset.

Han er næstformand i Hundslund Lokalråd og husker tydeligt, da grunden her husede landsbyens gamle kro.

torben sørensen næstformand hundslund lokalråd
Det stod og så mere og mere faldefærdigt ud, men det her ser faktisk værre ud.
Torben Sørensen, næstformand, Hundslund Lokalråd

- Der var noget, vi kaldte det runde bord, hvor nogle sad hver fredag og vendte verdenssituationen over et par øller. Vældig hyggeligt, siger han.

Men de hyggelige stunder på den lokale kro ligger mange år tilbage. Til sidst stod kroen tom og forfaldt over flere år, fortæller Torben Sørensen.

- Det stod og så mere og mere faldefærdigt ud, men det her ser faktisk værre ud, siger Torben Sørensen.

En ”øjebæ” for Hundslund

I 2021 lykkedes det med lokal opbakning at få Odder Kommune til at rive den gamle kro ned med løftet om, at der i stedet ville blive opført nye boliger.

Men de planer er ligesom grunden selv groet til.

Selvom boligerne skulle have stået klar i 2022, er byggearbejdet endnu ikke begyndt.

Sådan ser grunden ud 2 år efter, at den forladte kro blev revet ned.
Sådan ser grunden ud 2 år efter, at den forladte kro blev revet ned.

I stedet vokser ukrudtet vildt og byggemateriel uden tilknytning til de nye boliger står opmagasineret på grunden.

- Som det står i dag, kan grunden ikke bruges til noget som helst. Det er det, man kalder en øjebæ for Hundslund.

- Det er ikke det, der får folk til at sige: ’Her flytter vi ud’, siger Torben Sørensen.

Succes i Vellev

Mange steder i Østjylland oplever lokalsamfundet udfordringer med øjebæer som først kroen og siden den tilvoksede grund i Hundslund.

Det kender de også alt for godt i Vellev i Favrskov Kommune, der i flere år døjede med et tidligere mejeri, der stod forladt midt i byen.

Men modsat i Hundslund lykkedes de i Vellev ikke bare med at få revet bygningen ned. De har også erstattet det tidligere mejeri med en aktivitetspark til stor glæde for byen.

Aktivitetsparken i Vellev indeholder en skatepark, tarzanbane og en sandkasse for de mindste.
Aktivitetsparken i Vellev indeholder en skatepark, tarzanbane og en sandkasse for de mindste.

Kathrine Bjerregaard Quist bor i byen med sine tre børn og arbejder på friskolen, der støder op til aktivitetsparken. Hun ved, hvad forvandlingen har betydet for landsbyen.

- Det bliver brugt til fysisk aktivitet og til at samles. Og det bliver brugt til at skabe noget fællesskab. Der er næsten altid nogen her. Det er sjældent, det står tom, siger hun til TV2 Østjylland.

Sådan så det gamle mejeri ud, før det blev revet ned.
Sådan så det gamle mejeri ud, før det blev revet ned. Foto: Lokalarkivet for Hvorslev Kommune

Ligesom i Hundslund har det betydning for lokalområdet at slippe af med en øjebæ.

- Jeg ved, at det har betydet noget for mange, der er flyttet hertil. At der er noget, der giver liv til byen, siger hun.

- Det kan ikke være anderledes

I Hundslund håber Torben Sørensen derfor også på, at den tilgroede grund snart kan blive forvandlet til attraktive boliger.

Hos Odder Kommune forklarer kommunaldirektør Henning Haahr, at arbejdet med en ny lokalplan har trukket ud, og derfor har byggearbejdet endnu ikke kunnet begynde.

- Der går en ret stor vej forbi. For at du kan lave boliger, skal du være helt sikker på, at de ikke bliver påvirket udover de støjgrænser, der er i bygge- og miljølovgivningen. Det kunne vi ikke være på det tidspunkt, siger Henning Haahr til TV2 Østjylland.

Men skal det tage så meget længere tid at finde ud af?

- Pas, det ved jeg ikke. Jeg kan bare sige, at vi ikke har kunnet udarbejde lokalplanen før nu, så det er det, vi gør.

Er det rimeligt?

- Det kan ikke være anderledes, det er sådan, det er, siger Henning Haahr.

Men den forklaring køber Torben Sørensen fra Hundslund Lokalråd ikke. Han savner, at Odder Kommune har orienteret lokalrådet i Hundslund løbende.

Borgerne i Hundslund er frustrerede over, at de ikke har fået noget at vide om processen, og hvorfor det har taget længere tid. Kan du forstå den frustration?

- Vi kunne måske godt have lagt os mere i selen for at kommunikere med dem. Vi har nu haft kommunikation om, hvorfor det trak ud, tænker jeg. Men det er sådan det er. Det må vi lære af, siger Henning Haahr.

Kommunaldirektøren forventer, at den længe ventede lokalplan vil blive godkendt i løbet af efteråret i år.

- Så må vi håbe, det bliver meget bedre fremadrettet, siger Torben Sørensen, der er næstformand i Hundslund Lokalråd.

De løfter har I fået før. Tror du også på det?

- Det kan ikke blive ved at blive udskudt. Men vi kan ikke vide noget. Vi får ikke noget at vide. 

Del
facebook mail

Læs også

  • Øjebæ Norddjurs

    Skændsel for byen forsvinder nu

    6. jun
  • Udbyneder hus 2

    Øjebæ skæmmer midt i landsby – men der er intet at gøre

    4. jun
  • Øjebæ skæmmer i nybyggerkvarter: - Jeg er vred over det

    5. jun

Mest sete

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

    Fre 19:55
  • fødevarestyrelsen

    Osteprodukt kaldes tilbage - kan give opkast og diarré

    Fre 16:59
  • Memets

    Gjorde studerende syge på stribe - nu får de kæmpebøde

    Fre 08:25
  • Lukning dronningborghal

    Farlig hal lukkede pludselig: Efter et halvt års kaos, kan formanden se fremad

  • Bilister parkering

    400 % dyrere at have bil: - Det er megairriterende

  • ulykke krondyr

    71-årig mister livet efter kollision med krondyr

  • Anna-Marie er glad for sin cykel

    Nyt våben mod cykeltyveri skabte kø

  • Nicolai Wammen

    Wammen afviser flere penge til kommuner i knæ

  • rudolf steiner-skolen aarhus

    Chok på skole: To børn forsvandt sporløst - fundet mange kilometer væk

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • nete ankerstjerne

    Vrede over budget: - Vores børn er ikke noget værd - det bliver jeg ked af

  • hells angels lystrup

    Politiet lukker rockerborge øjeblikkeligt

  • Vanrøgt af hund

    Signe delte opslag på Facebook - to dage efter rykkede politiet ud

  • skybrud

    Varsler om skybrud

  • Kasper stod forrest, da katastrofen truede hele byen

  • familien dreyer

    97-årig blev efterladt på gulvet: Nu kommer der millioner til ny nødkaldsordning

  • Vanrøgt af hund

    Hund aflivet efter brutal behandling i park

  • Narkofabrikken
    retsvæsen retten justitia Vestre Landsret Viborg landsretten apr11

    Ankesag om narkofabrik: Massiv kritik af anklagerne

  • Dronningborghallen

    Budgetaftale på plads i Randers: Ny hal på vej i Dronningborg

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet