Øjebæ skæmmer i nybyggerkvarter: - Jeg er vred over det
For flere år siden blev naboerne lovet nedrivning eller renovering af en gammel landejendom. Men en del af bygningen står der stadig og får lov at skæmme i et ellers idyllisk parcelhuskvarter i Harlev vest for Aarhus.
Opdatering
Ifølge den ene af de to brødre, som ejer en mindre procentdel af huset, vil det blive revet ned midt i juni.
Han forklarer, at processen været lang, fordi det først skulle afklares, om huset skulle forskønnes eller rives ned.
De to brødres navne fremgik tidligere af artiklen. Men begge brødre har ønsket deres navn fjernet, og det har TV2 Østjylland valgt at imødekomme.
I Lise Rasksens have blomstrer tulipaner på rad og række, græsset er nyslået, og med forårets komme er alverdens krydderurter skudt op fra krukkerne.
Men ligegyldigt hvor meget hun passer og plejer sin egen grund, kan hun intet gør ved det syn, der møder hende, når hun kigger hen over hækken.
For mellem villaveje og bøgeblade i det ellers velplejede kvarter Ådalsparken i Harlev vest for Aarhus ligger en øjebæ. Nærmere bestemt resterne af en gammel landejendom, som udefra set er i meget ringe stand.
- Vi synes jo selv, vi har et rigtig, rigtig dejligt område, og det der skæmmer bare, siger Lise Rasksen til TV2 Østjylland.
Brudte løfter
Ejendommen, hvor der tidligere lå et gartneri, er ejet af to brødre, som også har solgt alle de parcelhusgrunde, der ligger rundt om.
Grundene er solgt til i omegnen af 1,4 millioner kroner stykket.
I flere af salgsaftalerne står der, at den gamle ejendom i midten enten vil blive revet ned eller renoveret. Men nu hvor den er omkranset af færdigbyggede huse og fuldvoksne baghaver, står en del af den der endnu.
Havde du regnet med, da du flyttede ind, at den stadig ville ligge der 2,5 år senere?
- Nej. Det var ikke vores forventning, det var det bare ikke. Jeg er vred over det, siger Lise Rasksen.
Nedrivning blev bremset
En nedrivning gik ellers i gang tidligere på året, men firmaet P. Olesen blev stoppet undervejs i processen. Så nu står en tredjedel af ejendommen tilbage. Der er tale om en tilbygning af nyere dato.
Ingen af brødrene vil stille op til interview. Men den bror, der ejer hovedparten af bygningen, fortæller, at han ikke ønsker at resten skal rives ned. Han er under konkursbehandling og hævder, at den delvise nedrivning er sket mod hans ønske.
Han viser os også, at han har indhentet et tilbud fra en tømrer på en forskønnelse af ejendommen. Problemet er bare, at den seneste aftale med naboerne var, at den allerede skulle være forskønnet senest den 15. maj.
Frister overskredet gang på gang
En aktindsigt viser, at det langt fra er den eneste frist, der er blevet overskredet i denne sag.
Gennem fire år har Aarhus Kommune rakt ud og blandt andet givet påbud til ejerne på grund af ulovlig beboelse på adressen, og fordi den tilbygning, der står tilbage, er ulovligt opført. Men fristen for påbuddet er blevet overskredet gang på gang.
Ofte har vi simpelthen ikke mulighed for at gribe ind. Det kræver en lovændring. Medmindre den ejendom er til fare for naboerne
Kontorchef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Torben Simonsen kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men fortæller, at kommunen generelt er udfordret i denne typer sager.
- I de sager, hvor det ikke lykkes at finde fælles fodslag med ejeren og få løst det, der står kommunen uden særligt gode midler til at komme videre i sådan en sag, siger han til TV2 Østjylland.
Begrænset af lovgivning
En lignende melding lyder fra rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K).
- Ofte har vi simpelthen ikke mulighed for at gribe ind. Det kræver en lovændring. Medmindre den ejendom er til fare for naboerne, siger han til TV2 Østjylland.
Næste skridt efter et påbud kan være en politianmeldelse, men det værktøj bruger kommunen kun, når der er tale om brand- eller nedstyrtningsfare.
Reglerne er stramme for at beskytte den private ejendomsret.
- Hvis man tager logikken, at det handler om den private ejendomsret, så kan man sige, at der hvor ens manglen på ageren begynder at sænke huspriserne i området, så er vi ovre i noget, hvor man godt kan argumentere for, at vi burde have lidt større handlemuligheder, end vi har i dag, siger Nicolaj Bang.
