En gøen bryder stilheden over Kattegat. Den kommer fra hunden Jackson, der sidder i stævnen af en lille motorbåd. Halsen er strakt, og næseborene vibrerer. Den ved, at det snart går løs.
- Jackson kan mærke, der skal ske noget nu. Han har sprunget rundt som en tosset skid hele morgenen, siger ejeren Peter Bom Kristensen.
For båden har kurs mod øen Hou Røn. Her bor ingen mennesker, men under den sandede jord bor rotterne. I hundredevis. De lever godt og mæsker sig i de grønlige æg fra den truede edderfugl, der bruger øen som ynglested.
Rotterne er langsomt, men sikkert, ved at spise bestanden mindre.
Derfor har lokale jægere på opfordring fra Naturstyrelsen iværksat operation rotteræs. Bevæbnet med spader, høtyve og hunde vil de give øen tilbage til de ynglende fugle.
De har jagtet rotter på øen før, men det er ikke en let mission. For der er helt særlige regler for, hvordan det må foregå, og hverken krudt, smækfælder eller gift er tilladt.
Invasiv og altædende
Den brune rotte, som er den mest almindelige, kan fra næse til halespids blive op til 45 centimeter lang. De første dukkede ifølge øens opsynsmand op en isvinter i slutningen af 1950’erne.
Hvordan de præcist kom derover, vides ikke, men de blev hurtigt udryddet - i hvert fald for en stund.
Det bliver rotten, der vinder den konkurrence.
For to år siden dukkede rotterne nemlig pludselig op igen. Og det tog ikke lang tid, før to blev til mange. På bare et år siges det, at et enkelt rottepar kan blive til 800.
Uden fjender har den invasive gnaver ikke været til at standse. Den ødelægger det for andre dyr, fordi den er så overlevelsesdygtig og destruerende, fortæller Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Aarhus Universitet.
For selvom rotten foretrækker kornprodukter, er den praktisk talt altædende. Og med et dagligt indtag på en tiendedel af sin egen vægt er de store edderfugleæg i høj kurs.
- Derfor er der en fornuft i at holde rottebestanden nede, hvis man gerne vil have, at edderfuglen skal overleve. For det bliver rotten, der vinder den konkurrence, siger zoofysiologen.
Det har man set gennem mange år på Galapagosøerne, hvor rotterne truer det unikke dyreliv. Her har man forsøgt at bekæmpe dem med gift.
På Hou Røn er hverken rottegift eller skydevåben dog tilladt, fordi området er fredet. Det efterlader jægerne med håndkraft og hundekæber til at bekæmpe de æggeelskende gnavere. Men det skaber nogle voldsomme scener, når hundene får gravet sig ned til rotternes skjul.
Den vilde jagt
Den lille båd har nået stranden på den en kilometer lange og 400 meter brede ø ud for kysten af Østjylland. Syv mænd og lige så mange ivrige hunde vader kampberedte det sidste stykke ind.
- Når hundene bliver tændt, bliver man også selv tændt, siger Peter Bom Kristensen.
Jackson og de andre firbenede piler allerede rundt i det halvlange græs. Snuden er helt nede ved jorden. I hurtige ryk skifter de retning, når færten leder dem nye veje. Jackson markerer.
Med en rask bevægelse hakker Peter Bom Kristensen sin spade i jorden. Den er blød, så det tyder på, at der er rottegange, konstaterer han. Som en velsmurt maskine løfter jægeren det øverste jordlag op og bliver afløst af Jackson, der ivrigt graver i det blotlagte gangsystem.
Pludselig tager en brun rotte flugten mellem bagbenene på den lille jack russell terrier Elli. Som i slowmotion sætter den af, og en høtyv hæver sig over hovedet på en jæger.
Og så går den vilde jagt. Ingen må undslippe, for der går ikke længe, før edderfuglene indtager øen for at yngle.
Trusler i luften og jorden
Edderfuglen leder hos mange tankerne hen på tykke, eksklusive dyner, der laves af dun fra fuglenes efterladte reder. De er også et yndet jagtvildt, men da bestanden på få årtier blev næsten halveret, fredede man i 2015 hunnen.
Hou Røn er et vildreservat og hjemsted for de tusindvis af ynglende edderfugle. Den lille ø i farvandet mellem det jyske fastland og Samsø er således den perfekte ramme, når edderfuglemoderen skal lægge sine tre til fire æg.
Rotternes fordele
Hun er selv udklækket her og kommer tilbage til præcis det samme sted hvert år for at ruge. Fri for mennesker og mange rovdyr. Over hovedet på hende hænger havørnen dog som en trussel.
Men efter rottens indtog bliver edderfuglen angrebet fra flere sider. Og det er netop kernen af problemet. For fuglene kan ikke følge med.
Helt anderledes ser det ud for jagthundene, når de skal løbe rotterne op.
En hurtig død
Ind og ud mellem græsknoldene går det. Et slag med en høtyv sender den flygtende rotte ud af kurs, og øjeblikket efter lukker et par hundekæber sig om den.
Det ser markabert ud og foregår med hvin og piv fra rotterne. Men metoden med hunde og spader er den bedste for en hurtig og smertefri død, fortæller zoofysiologen Tobias Wang.
- Hvis vi vil bevare fuglene, og det vil vi jo gerne, så er det ikke kompatibelt med, at rotten bliver der. Der er ganske få muligheder, hvis man ikke bruger gift, som er dårligt for alle mulige andre dyr, siger han.
Efter tre timer med svingende høtyve og smækkende hundekæber er det tid til at gøre status.
65 rotter har ladet livet denne dag. Sidst var det 120. Rotterne graves ned i sandet - langt ned, så de ikke bliver fundet af de tilbageværende artsfæller.
Jægere og hunde forlader slagmarken for denne gang. Dog med en vished om, at det nok ikke bliver sidste gang, de sætter fødder og poter på rotteøen.
Se hele indslaget om jagten på rotterne på Hou Røn.
