Mand anholdt - onanerede foran børn i svømmehal
En 51-årig mand blev søndag anholdt efter han onanerede foran flere børn i Grenaa Svømmehal.
12. dec 2022, kl. 11:38
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi rykkede søndag middag ud til Grenaa Svømmehal, hvor fire piger i alderen 11 til 13 år havde fortalt deres forældre, at en mandlig badegæst havde onaneret i varmtvandsbassinet, mens han kiggede på de fire piger.
Forældrene tog kontakt til personalet, der anmeldte sagen til politiet.
Manden var gået fra svømmehallen, da patruljen ankom til stedet, men personalet i svømmehallen kunne fortælle, hvem manden var.
Patruljen fandt manden på hans bopæl, hvor han blev anholdt og sigtet for at have blufærdighedskrænket de fire piger.