Hvad skal kaffeposen? - Ja, jeg ved det sgu ikke
De 10 affaldsskraldespande skaber frustration i Norddjurs.
- Hvad skal kaffeposen? Ja, jeg ved det sgu ikke.
John Walther Jensen fra Trustrup er dagligt frustreret over affaldssorteringen. For eksempel når det kommer til kaffeposer eller juicekartoner.
For hvilken skraldespand skal de egentlig i?
- En juicekarton er det pap og papir – eller er det plastik? For der er jo plastik udenom og pap indeni, spørger han blandt andet.
Frustrationen bunder i det nye affaldssystem, som består af en lille og tre større affaldsspande. Et system der kræver, at borgerne skal sortere affaldet i 10 dele.
- For den ganske almindelige mand, tror jeg, at det her ender i et kaos, siger John Walther Jensen.
Er det ikke bare dig, der skal tage dig sammen og finde ud af, hvordan det her fungerer?
- Jo, det er det måske nok. Men for det ganske almindelige menneske, nu stod jeg med en juicekarton – er det pap og papir eller plastik?
Hvor grønt er det?
Affaldssystemet får indflydelse på cirka 80.000 borgere på Djursland og skal genanvende mere affald og sikre mindre forbrænding.
Men John Walther Jensen er skeptisk over for, hvor meget det nye system egentlig virker.
Tiltagene er til at for at gøre verden til et grønnere sted. Er det ikke fair nok?
- Jo, det er helt rigtigt. Men det er bare det, hvor grønt bliver det?
Reno Djurs svar
Reno Djurs' direktør, Morten Therkildsen, har ikke ønsket at stille op til tv-interview.
Han har i stedet sendt et skriftligt svar på TV2 Østjyllands spørgsmål:
Kan du forstå, hvis nogen finder systemet med at sortere i 10 dele omstændigt?
Affaldssortering i 10 fraktioner er den nye standard i alle danske husholdninger. Og det kræver, at hidtidige vaner ændres. Men svært er det ikke.
I hvor stor en udstrækning har folk på Djursland vænnet sig til at sortere i 10 dele, efter I har indført systemet?
Den nye affaldsordning er stadig ved at blive rullet ud, og det fortsætter ind i efteråret. Derfor kan vi endnu ikke præsentere data med effekten af den nye sortering. Men vi får ikke tilbagemeldinger om, at husholdningerne har nævneværdige problemer med at sortere.
Hvordan bliver systemet grønnere, hvis de forskellige firmaer skal køre langt (eksempelvis til Vojens med plast) i lastbiler, som ikke kører på el?
De fleste varer og produkter, der indkøbes af husholdningerne, har været på en lang rejse fra råvare til produktion og distribution. Når varerne efter brug er blevet til affald, starter en ny rejse. Fra skraldespand til genvindingsindustrien for at blive til nye, efterspurgte råvarer, der kan blive til nye produkter i et nyt produktkredsløb. Det er cirkulær økonomi i praksis, og det kræver transport og logistik.
Kan du garantere, at de firmaer, som skal genanvende skrald og sikre mindre afbrænding, lever op til målsætningen?
Jeg kan garantere, at vi punktligt gør det, lovgiverne forventer af os: Gennem udbud og kontrakter overdrager vi de indsamlede fraktioner til genanvendelsesindustrien med henblik på, at fraktionerne kan føres tilbage i nye produktkredsløb.
Han er bange for, at den grønne dagsorden drukner i omstændige systemer.
- Det giver en masse arbejde. Det giver en masse skraldebiler. Det bliver en masse kørsel, siger John Walther Jensen.
Som loven er i dag skal affaldsselskabet Reno Djurs, der driver 10 genbrugsstationer, uddelegere indsamling og transport af affald til private virksomheder.
Oplever du problemer?
Giver affaldssorteringer udfordringer hjemme hos dig? Så skriv til os her.
Det betyder for eksempel, at et firma kommer og henter plast og kører det godt 200 kilometer væk til Vojens.
Og John Walther Jensen er da heller ikke optimistisk omkring fremtidsudsigterne for systemet.
- Om et år tror jeg, at det er nøjagtigt det samme kaos, som det er i dag. Jeg tror ikke på, at affaldet ender de fuldstændig rigtige steder, siger han.
Ny løsning kan være på vej
Ifølge Henrik Wenzel, der er leder af Life Cycle Engineering ved Syddansk Universitet, er der flere problemer med det nuværende affaldssystem.
Han peger blandt andet på, at det langt fra er alt, der kan blive genanvendt.
- Plastik er hundredvis af forskellige ting, og det er vi super dårlige til at få genanvendt. Det er faktisk kun cirka halvdelen, af det vi samler ind, som ender med i sidste ende at blive genanvendt, siger han.
Henrik Wenzel tror ikke på, at det nuværende system nogensinde bliver mere effektivt. Til gengæld nævner han, at der kan være en ny og smartere løsning på vej.
Allerede fra næste år vil man i Danmark nemlig prøve at brænde plastikken, fange CO2'en i luften og lave det til ny plastik.
- Vi kan lukke plastiksystemet. Det kan blive verdens mest klimavenlige materiale, siger han.
Henrik Wenzel gætter på, at det nye system vil være implementeret fuldt ud om fem år, hvis det viser sig at fungere som forventet.