Efter årtier bag hård facade: Anders bearbejder sin mors tragiske død gennem musikken

Anders Gantriis mistede sin mor som 5-årig. I 40 år har han ikke fået bearbejdet sin sorg, men nu har han fundet en vej gennem musikken.

Den 3. april 1981 blev Anders Gantriis' liv ændret for altid.

Hans mor havde i løbet af hele hans opvækst haft et alkoholmisbrug, og nu var hun blevet fundet død efter en tragisk ulykke.

- For ikke at komme hjem og vise os, hvor fuld hun var den dag – det er i hvert fald vores teori - satte hun sig til at sove ude i en have to huse fra, hvor vi boede for at sove den ud, fortæller Anders Gantriis fra Grenaa til TV2 ØSTJYLLAND.

- Men hun har været så fuld, at hun ikke har sanset, at det var snestorm, så hun vågnede ikke igen - desværre.

Ander Gantriis var blot fem år gammel. Han havde i forvejen haft en hård barndom på grund af moderens misbrug, og nu krakelerede hans liv fuldstændigt.

quote Jeg fandt ud af, at hvis jeg ikke får snakket om det her, så kvæler det mig.

Anders Gantriis

Sorgen, der fulgte med, gemte han væk. I stedet satte han en facade op.

- Jeg var lidt en ballademager, som ikke havde så meget frygt og ikke så mange grænser. Jeg fik ikke bearbejdet sorgen dengang, og det har taget mig lang tid at få det gjort, siger han.

40 år skulle der gå - men nu har han fået sluppet sine følelser fri gennem en personlig sang til sin mor.

- Jeg fandt ud af, at hvis jeg ikke får snakket om det her, så kvæler det mig, fortæller Anders Gantriis.

VIDEO: Hør Anders Gantriis fortælle sin historie og synge noget af sin sang her. Indslaget blev sendt torsdag d. 27. maj 2021.

Håber at inspirere andre

"Hey mor. Jeg ved, at du følger med. Nu er jeg blevet stor".

Sådan lyder det blandt andet i hans nye sang 'Hey Mor", som udkom natten til fredag.

- Det rør mig altid, når jeg synger den, for jeg tænker meget over historien og tingene. Jeg har hende i tankerne, når jeg spiller den, siger Anders Gantriis.

Ved siden af musikken arbejder han med unge på kanten af livet. Og hans vigtigste budskab til dem er netop det, han selv manglede gennem sin barndom, sine unge år og delvist sine voksne år.

- Det skal ikke være tabu. Man skal ikke være bange for at fortælle om sin sorg, fordi min erfaring er, at jo mere man snakker om den sorg, man har – uanset, hvad det er – jo mere letter det også.

Han håber, at sangen kan være med til at inspirere dem og andre, der lever med en lignende sorg.

For Anders Gantriis' vedkommende er mange år med sin mors død i strakt arm forbi. Nu er hans hårde facade erstattet af fuld åbenhed, og det længeventede nummer til sin afdøde mor ligger til skue og ører for alt og alle.

- Før har det været svært for folk at finde ud af, hvem jeg egentlig er, fordi det har jeg aldrig rigtig vist. Nu har jeg åbnet for posen gennem denne her sang.

Sankt Hans bål

Sankt Hans heksene brænder: I 1600-tallet var idyllisk gade beboet af hekse

marie louise kalmeyer

play Marie Louise er usynligt syg: - Mit liv burde lige være startet

blå blink politi politibil patrulje

Festen sluttede brat: Bøller frarøver studenterhue

silkeborgvej

Efter vanvidskørsel: Nu bliver færdselsåre oprustet

Untitled collage (9)

play Ø-boere har kæmpet i flere år – nu er sag om solcellepark afgjort

Aros Your Rainbow Panorama Regnbuen

Anonym klage sætter gang i omfattende undersøgelse om krænkelser på Aros

Dagens mest læste