Hærværk, stoffer og fester i parkeringskælder: Debatten om de lokale unge raser

Episoderne bør give anledning til, at Silkeborg Kommune kigger på sine tilbud til unge. Det mener Nye Borgerliges spidskandidat i kommunen, der frygter at problemerne kan gribe om sig. Andre mener ikke, at problemerne er der.

I Silkeborg raser debatten lige nu om opholdssteder - eller mulig mangel på samme - til byens unge.

Det sker efter en episode med hærværk mod en ny legeplads ved den lokale skole Th Langs Skole. 

Episoden fik nemlig forleden byrådskandidat fra Ny Borgerlige, Jan Beck-Nielsen, til tasterne.

I et debatindlæg i Midtjyllands Avis harcelerer han mod en gruppe unge, som han også beskylder for at bruge biblioteket og parkeringskælderen på Campus ved Bindslevs Plads til sælge og tage euforiserende stoffer. I debatindlægget skriver han blandt andet: 

- Navnlig områderne omkring og under i parkeringskælderen, er centrum for brug og salg af euforiserende stoffer. 

Jan Beck-Nielsen raser i et debatindlæg mod de unge i Silkeborg.
Jan Beck-Nielsen raser i et debatindlæg mod de unge i Silkeborg.

Han mener, at kommunen bør kigge på sine tilbud til unge, da han frygter at problemerne ved at gribe om sig.

Hvordan ved du det? 

- Jeg har før hørt, at hvis man skulle have trang til andet end almindelig prince light, så var området hernede omkring parkeringskælderen nok det sted, som man skulle køre hen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Far går til modangreb 

Påstanden er dog faldet Thomas Sørensen for brystet. Han er far til tre teenage-piger og desuden kandidat for De Konservative til kommunalvalget. 

- Amen jeg blev lidt harm over det der lidt skræmmebillede, der blev tegnet af de her unge mennesker som fuldstændig umulige, og at de rendte rundt hernede og tog narko og lavede hærværk, fordi det er ikke det billede, jeg har af de unge mennesker i byen, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Hans datter, der går i 9. klasse, er en af dem, som fra tid til anden hænger ud i parkeringskælderen. 

- Det er egentlig det eneste sted, vi kan være, som er indenfor under et tag, hvor der ikke er folk, som kigger på, og hvor vi kan være for os selv, siger Emma Busk Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND. 

Thomas Sørensen og hans datter Emma Busk Sørensen.
Thomas Sørensen og hans datter Emma Busk Sørensen.

Hun mener heller ikke, at der er hold i beskyldningerne. 

Stedet er blevet beskyldt for at være et sted for salg af stoffer. Er det noget, du har oplevet?

- Jeg har aldrig nogensinde oplevet salg af stoffer eller nogle skumle typer hernede, fortæller hun. 

Vil lægge op til debat 

Ifølge SSP  Silkeborg kredser hærværket på legepladsen sig formentlig omkring 5-10 personer. 

Jan Beck-Nielsen fortæller, at formålet med indlægget i avisen ikke har været at generalisere men at skabe debat. 

quote Det er simpelthen et forsøg på at være på forkant og måske lægget op til lidt debat.

Jan Beck-Nielsen, Ny Borgerlige, Silkeborg Kommune

Er der ikke en fare for, at du med sådan et indlæg her skærer en hel ungdomsårgang over en kam? 

Hvis det bliver opfattet sådan, så er det i hvert fald ikke min intension. Det er simpelthen et forsøg på at være på forkant og måske lægget op til lidt debat, lyder det fra Jan Beck-Nielsen

Skal kigges efter nye steder til de unge 

En ting er begge parter dog enige om. Nemlig at der skal kigges efter et nyt sted til de unge, hvor de kan opholde sig. 

For selvom Thomas Sørensen og hans datter ikke oplever, at det er decideret problematisk med de unge i parkeringskælderen, så kunne der være bedre tilbud. 

- Jeg synes virkelig det er synd, at det bedste tilbud, som vi har til vores unge mennesker, er, at de kan stå hernede i en parkeringskælder, siger Thomas Sørensen. 

- Hvis det er muligt at lave et tilbud til de unge, som har lidt mere energi, så synes jeg, vi skal gøre det, for det er en investering, siger Jan Beck-Nielsen. 

VIDEO: Se hele indslaget om konflikten i Silkeborg her.
Untitled design (19)

75-årig truet med pistollignende genstand på åben gade

20210712-140632-6-1920x1079we

Falske bankfolk fupper ældre kvinder: Stjæler kort og koder

Jimmy Hansen

Jimmy smed tøjet for at redde ugle, der var ved at blive druknet af en flok måger

Untitled design (18)

Havens skræk kan være på vej mod Danmark: - Et af de værste skadeinsekter

IMG_3590

Stormagasin er åbnet igen efter evakuering

Stærekasser

Bøderegn i Aarhus: Stærekasser skovler millioner ind

Dagens mest læste