Flere kvinder griber controlleren

Antallet af kvinder, som gamer på konsol, er eksploderet i løbet af corona-perioden.

Spillekonsollen er blevet meget populær under corona-perioden – særligt hos kvinder.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i andet kvartal af 2019 var knap 7000 kvindelige konsol-gamere. Det er steget til 37.000 kvinder i andet kvartal 2020.

Én af de kvinder er Charlotte Ernst, som bliver kaldt en heavy gamer af sin mor.


- Jeg bruger gaming til at koble af fra hverdagen, fortæller Charlotte Ernst til TV2 ØSTJYLLAND.

Charlotte Ernst spiller hver dag, når hun ikke studerer til administrationsøkonom i Horsens. Hun bruger spillet til at slappe af, være sammen med sine venner og afprøve sine drømme.

- Jeg har altid villet være politibetjent, og i spillet får jeg mulighed for at få en lille fornemmelse af det, fortæller hun.

Sammen hver for sig

Spilekspert og spilanmelder Kaya Kure meget glad for at se tallene, og det kommer ikke bag på hende.

Ifølge Kaya Kure har spillet Animal Crossing taget gaming-verdenen med storm. Det er et konsolspil til Nintendo Switch, som særligt kvinder har grebet.

Det er et spil, som du skal spille sammen med 8-10 andre personer. Det kom ud i marts og har fået en rigtig god start.

Animal Crossing


- Det giver diversitet blandt gamere, og det øger venskaber på tværs af kønnene, fordi man kan mødes i et fællesforum, som ikke er kønsafhængigt, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND.

De nye tal afspejler, at danskerne gennem corona-perioden bruger mere tid foran skærmene. Chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy, tilføjer.

- Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Gruppen har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun to procent, fortæller hun.

Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19, og de restriktioner som har fulgt efter, som har gjort at flere går derhjemme. Dette svarer til en stigning på to procent. i forhold til samme tidspunkt året før.

- Det giver en form for tryghed, man kommer væk fra hverdagen – særligt corona-nyheder. Man kan slippe for at tænke på corona, og få et afbræk fra fjernsynet, uddyber Kaya Kure.

I blandt andet Animal Crossing er, der mange, som ifølge Kaya Kure, bruger spillet til at få opfyldt deres sociale behov. 

Online venskaber

Siden marts har vi skullet vænne os til en hverdag med begrænset social kontakt. Igennem gaming kan flere danskere få en snert af den kontakt.

- Det er et boost i den her tid, hvor vi ikke må mødes særlig meget, fortæller Kaya Kure.

Ifølge hende giver det også meget til introverte personer, som normalt ikke brager frem.


- Det motiverer dem til at prøve at være mere sociale, og når de i forvejen har snakket med personer over nettet, er de mere trygge ved at mødes med dem, siger spileksperten.

Den heavy gamer fra Horsens bruger også universerne til at skabe venskaber.

- Jeg er bedre venner med dem, jeg gamer med, end dem jeg ser i virkeligheden, fortæller Charlotte Ernst.

Hun bruger blandt andet jul og nytår til at game, fordi hun ikke interesserer sig for at drikke alkohol. Med alderen kan hun bedre lide at game.

Vejbump

play Beboere raser mod nye vejbump: - Det er ikke til at holde ud

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog Danske forskere: Lægemidlet Remdesivir kan ikke reducere coronadødelighed

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner

Frost frostgrader koldt is iskoldt

Varmerekorden der fik kolde fødder til sidst