Bro skal rives ned – beboere fik ved en fejl ikke beskeden

Broen på Skovvej i Hadsten rives i weekenden ned. Tidspunktet kom som en overraskelse for beboerne.

Det kommer til at ændre hverdagen for beboerne på Skovvej i Hadsten, at broen her - over Randersvej - nu bliver revet ned. 

Derfor ærgrer det også en af beboerne, Cecilie Follin Schram, at tidspunktet for nedrivningen kom som en overraskelse.

quote Som beboer på Skovvej får nedrivningen stor betydning. Derfor er det virkelig ærgerligt, vi ikke får alle informationer først.

Cecilie Follin Schram, beboer, Skovvej, Hadsten

Favrskov Kommune valgte nemlig at dele nyheden på sin Facebook-side, inden de havde sendt besked ud til beboerne.

- Som beboer på Skovvej får nedrivningen stor betydning. Derfor er det virkelig ærgerligt, vi ikke får alle informationer først, siger Cecilie Follin Schram til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Tidligere har kommunen været gode til at holde os opdateret, men ikke denne gang. 

Var en teknisk fejl

Og det var meningen, at også tidspunktet for nedrivningen skulle være kommet ud til hende og de andre beboere først, lyder det nu fra kommunen.

- På grund af en teknisk fejl fik beboerne først en besked i deres e-boks om mandagen, hvor Facebook-opslaget var ude fredag. Det var ikke meningen, siger chef for Trafik og Ejendomme, Claus Vind Andersen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Han pointerer dog samtidig, at der siden er sat skilte op på vejen og delt breve rundt til de berørte beboere.

Randersvej bliver spærret i tidsrummet fra den 30. oktober kl. 23 til 2. november kl. 5.

Her ligger broen, som nu rives ned.
Her ligger broen, som nu rives ned.

Kan køre forbi skole

Trafikanterne, herunder især den tunge trafik, anmodes om at bruge ringvejen rundt om Hadsten, mens Randersvej er spærret.

- Vi er samtidig opmærksom på, at der kan forekomme trafikale udfordringer for beboerne på Skovvej. Til dem kan jeg sige, at afspærringen vil blive placeret sådan, at de kan køre til Ellemosevej rundt om Den Jyske Håndværkerskole, siger Claus Vind Andersen.

quote Vi beklager de trafikale gener og støj- og støvgener, som arbejdet giver borgere i området.

Favrskov Kommune

Cecilie Follin Schram ser det som en god løsning, for ellers skulle hun og en del andre gennem krydset ved Vesselbjergvej, som især i myldretiden i forvejen er meget trafikeret.

Alligevel må hun og andre beboere formentlig leve med gener i forbindelse med nedrivningsarbejdet og arbejdet med en ny bro.

Cecilie Follin Schram frygtede for at skulle gennem krydset ved Vesselbjergvej hver morgen og eftermiddag, hvor der er meget trafik.
Cecilie Follin Schram frygtede for at skulle gennem krydset ved Vesselbjergvej hver morgen og eftermiddag, hvor der er meget trafik.

Ny bro er klar til næste år

- Vi beklager de trafikale gener og støj- og støvgener, som arbejdet giver borgere i området, skriver Favrskov Kommune på Facebook.

- Der er også sat gang i arbejdet med den nye og højere bro, der skal erstatte den gamle. Den nye udgave bliver en elementbro, og efter planen kommer elementerne på plads i december 2020, og i februar 2021 skal den gerne være klar, lyder det videre.

Årsagen til, at den nuværende bro skal rives ned, er højden. Den er simpelthen for lav til, at mange lastbiler kan køre under.

- Den nye bro skal forbedre trafiksikkerheden, lyder det fra kommunen.   

Mest læste

Mere fra Favrskov

Collage med antivac

Overlæge svarer på 6 spørgsmål fra corona-skeptikere

142592339_702487210432877_8282048361084212641_o

Børn fryser: 100 poser med overtøj og støvler på vej til vuggestuer og børnehaver

Untitled collage

Kan få ny og unik uddannelse i naboby - men det vækker ikke glæde

drab Vilhelm Bergsøes Vej

41-årig sigtet for drab på kammerat

politibil

Tyve brød ind i hus, imens familie var hjemme

IMG_4581

playBenny har lejligheden fyldt med Star Wars - og konen ligner Princess Leia